HANDBOUND AT THE

UNIVERSITY OF TORONTO PRESS

BIDRAG TIL DET NORSKE

SPROGS HISTORIE I IRLAND

AV

CARL J. S. MARSTRÄNDER

rVrDENSKAPSSELSKAPETS SKRIFTER. II. HiS T.-FlI.OS. Kl.ASSE. 1 915. No.

o-<K>-^

KRISTIANIA

I KOMMISSION HOS JACOB DYBVVAD 1915

Fremlagl i den hist. -filos, klasses mete den i7de sept. 1915.

PK

1 5 ?H

A. W. BR0GGERS BOKTRYKKERI A'S

/('

FORORD.

H.

Lensigten med dette arbeide er dels ved tilrettelaegning av nyt materiale at oke vört kjendskap til det norske sprogs utbredelse i Irland, dels ved en kritisk sigtning av hele det norske ordforraad i irsk at bringe orden og sammenhaeng i et emne hvor der hittil har hersket kaos. Jeg haaber at ha renset grunden for mange vilde vekster, som hittil har gaat under norsk navn og som ätter og ätter er misbrukt i filologiens og kulturhistoriens tjeneste. Jeg haaber ogsaa engang for alle at ha fastslaat de fonetiske love norske laaneord folger i irsk og saaledes trukket skarpere graenser mellem det angelsaksiske og det norske ordforraad i Irland. Paa disse love maa alt fremmed sprogstof preves for det kan endelig godkjendes som norsk. Anvendt paa Zimmers store arbeider om forbindelserne mellem Irland og det skandinaviske norden i vikingetiden, vil dette si, at Zimmers idéer saagodtsom helt beroves det sprog- 1'ge grundlag hvorpaa de i saa stor utsträckning og saa mesterlig er bygget op.

Det har ogsaa vaeret mig om at gjore at bane veien for en rigtigere vaerdScCtning av den irske traditions paalitelighet og det irske materiales bet3'dning for vor gamle sproghistorie. Bedommelsen av de irske skrive- inaater byr ofte paa uoverkominelige vanskeligheter, som enhver vet der er fortrolig med irsk ortografi. Paa flere punkter kan jeg derfor ha feilet ; paa andre punkter haaber jeg at ha git nye bidrag til vört gamle sprogs historie paa en tid, da vore hjemlige kilder flyter ytterst sparsomt.

De arbeider av Zimmer, Stokes, Meyer, Alexander Bugge og W. A. Craigie som dvaeler ved mit emne eller streifer ind derpaa har jeg benyttet i den utstraekning jeg har fundet tjenlig. Jeg beklager meget ikke at ha stiftet bekjendtskap med Bugges fortrsefifelige arbeide „Nordisk sprog og natio- nalitet i Irland* — bortgjemt i Aarboger for nordisk oldkyndighed og historie for 1900 — fer mit eget arbeide forelaa i alt vaesentlig i sin nuvaerende form. Jeg griper denne anledning til at gi Bugges grundsyn min fulde til- slutning i motsaetning til de synsmaater som er fremholdt av Craigie Arkiv X og i hans kritik av Bugge, Arkiv XV. Uavhaengige av hinanden og helt forskjellige i sit anlaeg som vore arbeider er, haaber jeg de vil supplere og bekraefte hinanden paa det bedste.

Professor Torp har vist mig den tjeneste at gjennemlaese storsteparten av mit manuskript og herunder git mig flere nyttige vink, Herfor bringer jeg ham en aerbodig og hjertelig tak.

CM.

z

INDHOLD.

Side Bereringer mellem Norge, Irland og de Skotske 0er for 795 i

Gadgedlerne og deres sprog 4

Nye norske laaneord i irsk u

Nordiske personnavn i irsk - 46

Geografiske navn 56

Laaneordenes stammeform 58

Laaneordenes fonetik 60

Sprogels norske karakter 128

De norske ninenavn i Book of Ballymote 135

Addenda ig-j

Index ,60

FORKORTELSER.

Ao. Diet. : Dictionary of the Irish Language, fasc, i, published by the Royal Irish Academy, Dublin 1913-

ACM: Annals of Clonmacnoise, ed. Murpliy, Dublin 1896.

Aen : Irish Aeneid fra Book of Ballymote = ITS vi.

AI : Annals of Innisfallen, ed. C. 0'Connor, Rerum Hibernicarum Scriptores Tom. 11, Buckingham 1825.

Alex : History of Philip and Alexander of Macedon from the Lebar Brecc, i IT 11.

Alf.: Det norske runealfabet i BB.

Ann. Bodi.: Annales Buelliani, ed. 0'Connor, Rer. Hib. Se, Tom. 11.

Ann. Hib.; Jacobi Grace, Kilkenniensis, Annales Hiberniae, ed. R. Butler, Dublin 1843.

Ann. Sax.: The Anglo-Saxon Chronicle, ed. B. Thorpe, London 1861.

Arch.: Archiv ffir Keltische Lexicographie, ed. W. Stokes og K. Meyer, Halle 1900 tt".

AU: Annals of Ulster, ed. W. Hennessy. Dublin 1887. Til aar 486-1013 i disse annaler svarer i virkeligheten 487 — 1014; en henvisiiing som ikke findes under 1014 maa derfor sekes under 1013.

BB: Book of Ballymote, facsim. Dublin 1887.

BBr. : Bezzenbergers Beiträge zur Kunde der indog. Sprachen,

Björkman: Nordische Personennamen in England, Halle 1910.

BR : Book of Righls, ed. 0'Donovan, Dublin 1847.

Bugge: Alexander Bugge 'Norse loanvvords in Irish' i M-Misc. s. 291 fl'.

Bugge, Contr. : A. Bugge 'Contributions to the history of the Norsemen in Ireland' I — III Kr.ania 1900.

Bugge FN: A. Bugge *On the Fomorians and the Norsemen', Krania 1905.

Bugge NN.: A. Bugge 'Nordisk Nationalitet og Sprog i Irland', Aarboger for nord. OIdk. 1900.

CCais. : Caithréim Cellachåin Caisil, ed. A. Bugge, Kr.ania 1905.

CCath.: Cath Catharda, ed. W. Stokes IT iv 2,

CF: Cath F"inntrågha, ed. K. Meyer, Oxford 1885.

Cog.: Cogad Gaedel re Gallaib, ed. Todd, Lond. 1867.

Contr. : K. Meyers Contributions to Irish Lexicography i Arch.

Corm. : Cormacs Glossar.

Corm. St.-0'D.: 0'Donovans overssettelse av Cormacs Glossar, ed. W. Stokes, Cal- cutta 1868.

Craigie: Oldnorske ord i de gaeliske sprog. Arkiv för nordisk filologi X. Lund 1894.

CRR: Cath Ruis na Rig for Böinn, ed. E. Högan, Todd Lecture Series, vol. iv, Dublin 1892.

CS: Chronicon Scotorum, ed. W. Hennessy 1866.

CZ: Zeitschrift för Celtische Philologie.

Dinneen: P. S. Dinneens Irish-English Diet., Dublin 1904.

EJ: Biskop Eysteins Jordebok, ed. Huitfeldt, Kr.ania 1879.

Faraday: On the question of Irish Influence on early Icelandic Lilerature, by Winifred Faraday, Memoirs and Proceedings of the Manchester Literary & Philosophical Society 1899 — 1900. Dette arbeide indeholder flere fortraeffelige detaljer; men grundsynet — slik som det fremstilles s. 20 — er uten tvil falskt. Desvaerre kom Faradays arbeide mig aitfor sent i hsende til at jeg altid har kunnet ta det hensyn til det som jeg eliers kunde ha ansket

Fen.: Book of Fenagh, ed. W. Hennessy, Dublin 1875.

Fick-Torp: Wortschatz der germanischen Spracheinheit, Göttingen 1909.

FM: Annals of tlie Kingdom of Ireland, by the Foiir Masters, ed. 0'Donovan, Dublin 1851.

FN se Bugge.

Henderson: The Norse influcnce on Celtic Scotland, Glasgow 1910.

Högan: Onomasticon Goedeliciim, ed. E. Högan, Dublin 1910.

HSD: Diclionary of the gaelic language, publ. by the Highland Society, Edinb. 1828.

Haegstad, Hild.: Hildinakvadet, Vidensk.-Seisk. Skrifter 11 1900 no. 2. Kr.ania 1900.

Haegstad VM: Vestnorske Maaifere fyre 1350. Kr.ania 191 5.

Ir. Gl.: Irish Glosses, ed. W. Stokes, Dublin 1860.

IT: Irische Texte, ed. E. Windisch, W. Stokes, Leipzig 1880 ff.

ITS: Irish Texts Society.

LB: Lebar Brecc, facsim. Dublin 1876.

Lee: Book of Lecan, R. I. A. *

Lee. Gl. (Lee. Voc): Lecan Glossary, ed. W. Stokes Arch. i.

Lind: Norsk-isländska Dopnamn . . . från Medeltiden, Upsala 1905 ft'.

Lism.: Book of Lismore.

Lism.-Lives: Livas of Saints from the I^pok of Lismore, ed. W. Stokes, Oxf. 1890.

LL: Book of Leinster, facsim. Dublin 1880.

MCongl.: Vision of MacConglinne, ed. K. Meyer, tond. 1893.

ML: Cath Maige Lena, edy^'Curry, Dublin 1853.

MM: Maal og Minne 1915.

M-Misc. : Miscellany presented to Kuno Meyer, Halle 1912.

NN se Bugge.

Noreen: Altisländische und Altnorwegische Grammatik, 3. Opl. Halle 1903.

0'C1.: 0'Clerys Glossar, RC iv — v.

0'Mulc. : 0'Mulconrys Glossar, Arch. i.

Pedersen Vgl. Gr. : Vergleichende Grammatik der keltischen Sprachen, Göttingen 1909 —

1913- '4 P. 0'C.: P. 0'Connells haandskrevne irske ordbog i R. I. A. Quiggin: A Dialect of Donegal, Cambr. 1906. Rawl : Rawlinson B. 502, fasc. Oxford 1909. RC: Revue Celtique.

SG: Standish H. 0'Gradys 'Silva Gadelica', Lond. 1892. TF: Three »f ragnif nts of Irish Annals, ed. 0'Donovan, Dublin 1860. TSh. : Keatings 'Three Shafts of Death', ed. R. Ätkinson, Dublin 1890. TT: Togal Troi fra LL, ed. W. Stokes, Calcutta 1881. ♦ TBC: Tåin Bö Cua'nge, ed. E. Windisch IT, Leipzig 1905. ' Tig.: Annals of Tigernach, ed. W, Stokes RC xvi — xvii. YBL: Yellow Book of Lecan, facsim. Dublin 1896.

Bereringer mellem Norge, Irland og de Skotske 0er

for 795.

1 en bemerkelsesvaerdig avhandling i Sitzungsberichte der kgl. preus- sischen Akademie der Wissenschaften for 1891 (s. 279 ff.) har ZiMMER S0kt at vise at nordmaendene naadde frem til Suderoerne og Irland saa tidlig som aar 617 e. K. I dette aar mener han blev en norsk flaate av vind og veir drevet ned til den skotske kyst, hvor den som sit f0rste offer kraevet den hellige Donnan paa Eigg med 150 trosfaeller. Herfra fulgte den den irske nordkyst til Tory Island, som ifolge irske annaler samme aar blev herjet av en stor »flaate fra havet «.

ZiMMER st0tter sig her til gamle irske annaler. Som helhet be- tragtet er disse annaler udmerkede kildeskrifter, ialfald fra slutten av det 6te aarh., da de hjemlige kilder begynder at flyte rikefigere og henvis- ningerne til utenlandske forfattere, saerlig Beda, blir stadig sjeldfiere. Laeser man nu disse annaler opmerksomt igjennem i sin sammenhaeng, slåar det en stråks som paafaldende, at annalisterne stik imot sin sedvane undlater at meddele hvor denne murchoblach muride eller »sj0gaaende flaate« som i 617 hjemsokte Eigg og Tory Island kom fra. Om begivenheten selv kan der ikke vaere nogen tvil. Den meddeles bl, a. i Ulster- og Innisfallen-Annalerne, i Chronicum Scottorum, i Tiger- nachs Annaler og i Félire Tamlafchta. I den gamle kommentar til Félire Oengusso (en martyrologi fra ca. 800) hvor Donnans d0d erindres under 17. April, kaldes hans banemaend latrones, i kommentaren til den långt senere Félire Gormäin imåti na fairge eller »sj0r0vere'< og i DcJhegal-kalenderen dihergaig ))r0vere«. De kan ikke ha vaert sakser og vel heller ikke pikter; ti de sidste hedenske pikter i Nord-England blev kristnet av Kolumba allerede i anden halvdel av det 6. aarh., og deres sydlige fraender hadde som Beda siger (III 4) »laenge far den tid opgit sine hedenske vildfarelser og annammet sandheten «. Skyldtes denne blodige udaad mot den irske kirkes centrum i Skotland og paa

Vid.-Selsk. Skrifter. II. H.-F. Kl. 1915. No. 5. 1

CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

Suder0erne allikevel kristne pikter, da blir det ret og slet uforstaaelig at Ulsterannalerne, som ofrer pikterne en ganske saeregen opmerksomhet, intet naevner derom. Annalernes taushet paa dette punkt siger os ialfald med bestemthet en ting: at samtiden var i vildrede med hvor disse piräti na fairge kom fra. At de kom fra det aapne hav og forsvandt paa det aapne hav var vel alt de visste.

Av adskillig betydning er i denne förbindelse annalernes uttryk mur-chohlach muride, i ordret oversaettelse »sj0-flaate, horende til havet« d. e. )>sj0gaaende flaate«. Överalt hvor jeg kan paavise dette uttryk i irsk litteratur, finder jeg det anvendt om en vikingeflaate av usedvanlige dimensioner, utrustet for seilas paa det aapne hav. En trom-chohlach mor muride kaldes saaledes i Cath Ruis na Rig den maegtige norske flaate som satte ut fra LjöÖus med Irland som maal. En mur-chohlach mor muride er ogsaa den store danske flaate som ifolge Three Frag- ments aar 851 mötte nordmaendenes 160 skib i Linn Duachaill. Mur- chohlach dermair kaldes endelig en vikingeflaate i kommentaren til Félire Oengusso (Sept. 4), som paa den hellige Ultans tid »fyldte alle elveos i Irland « ^

Disse ting har ledet mig til at tro at ZiMMERS opfatning er rigtig. I motsaetning til ZiMMER og i overensstemmelse med Alexander Bugge, Norges Historie I i. s. 120, mener jeg imidlertid at flaaten maa vaere kommet fra Shetlands- eller Orkenoerne, hvor stedsnavn og gamle fund skal vise at nordmaindene hadde beg}'ndt at saette bo laenge for den egentlige vikingetid. I det folgende skal jeg ganske kort forsoke at vise — saa godt det sparsomme materiale tillåter det — at nordmasndene naadde Orkenoerne saa tidlig som i slutten av det 6. aarh.

I Adamnåns Vita Columbae, som blev skrevet i slutten av det 7. aarh., fortaelles det at Kolumba ved henvendelse til pikterkongen Brude skaffet anakoreten Cormac Hua Liathåin frit leide til Orkenoerne, som paa den tid styrtes av en regulus under Brudes overhoihet (Vita Col. 166 ff.). Stedet er meget vigtig, da det synes at vise, at pikterne inde- hadde oerne endnu i sidste halvdel av 6. aarh. Hundrede aar senere siger irske annaler at en pikterkonge Brude, konge av Fortrenn, fuld- staendig herjet Orkenoerne: Orcades deletae sunt la Bruide AU 681, og i 708 melder de samme annaler belltim for Orcaih in quo filius Artabläir cecidit. Da Artablår ikke er noget gaelisk navn, kan man gaa ut fra at det ogsaa dette aar har dreiet sig om et piktisk tog til oerne. Nu skal jeg ikke negte muligheten av at en piktisk stamme

^ ntur-choblach om skib av sterre dimensioner ogsaa BB 78 b 25 : m. la Donmall 6 Néill do- Dabhall dar Sliab Fuait co Loch nA.

1915- No. 5. BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND.

kan ha sat sig fast paa Orken0erne 27 aar efter at Brude i 681 hadde lagt 0erne ode, saaledes at disse tog til Orkenoerne har vaert ledet av pikter mot pikter. Det er imidlertid hoist paafaldende at krigstog til Orkenoerne aldrig synes forberedt eller fulgt av konflikter i det egent- lige Britannien. Dette viser at oerne i det 7. aarh. indtok en fra det ovrige Nordbritannien isoleret stilling. Den hurtige bebyggelse efter Brudes tog i 681 finder sin naturligste förklaring om man antar at den skyldes folk som var helt uavhaengige av det Britanniske fastland, norske kolonister som fra Shetlandsoerne hadde utstrakt sin virksomhet til den nordligste utlöper av det piktiske Skotland. En meget sterk stötte for denne opfatning er ZiMMERS paavisning av at en sterk norsk flaate allerede aar 617 krysset ved Suderoerne og Irlands nordkyst.

I sammenhasng hermed ser jeg nu en vel overleveret meddelelse i irske annaler om et skotsk krigstog til Orkenoerne aar 579 under Aedän son av Gabrän: fecht Orc la h Aedän mac Gabråin AU 579 = Cron. Hyense 588: expeditio contra Oroades per Aedan filium Gabrani. Denne Aedan var konge över den skotske stamme Dal Riada, som i slutten av det 5. aarh. var utvandret fra Nord-Irland under Aedäns oldefar Fergus mac Eirc. Sit valg til konge skyldte han Kolumba. Med pik- terne levet han i den bedste forstaaelse. Sammen med pikterkongen Brude hörte han til Kolumbas naermeste venner, og da han i 603 mötte sakserne ved Degsastan utgjorde pikterne en betydelig del av hans haer. Det ligger derfor naer at formode at Aedans tog til Orkenoerne i 579 likesaalitt som togene i 681 og 708 var rettet mot den piktiske befolk- ning, men at det likesom disse skyldtes norske kolonister som med Orkenoerne som utgångspunkt herjet den skotske kyst. Er dette rigtig, da lar den förste norske kolonisering av Orkenoerne sig bestemme med en noiagtighet av 16 aar. Den falder mellem aarene 579 og 563, da pikterkongen Brude blev kristnet av Kolumba og en piktisk regidus €fter Adamnåns vidnesbyrd endnu styrte Orkenoerne i Brudes navn.

Forovrig vies Orkenoerne og med dem Shetlandsoerne kun liten omtale i de aeldre irske kilder ^ Först med vikingetiden blir henvis- ningerne hyppigere, hvad der först og fremst skyldes den store rolle oerne kom til at spille som utgångspunkt og mellemstation for de norske togter i irske og skotske farvand og den politiske indflydelse de fik som centrum for det norske jarledomme i Skotland.

^ Et krigstog fra Irland til Orkenoerne under den eventyrlystne Leinsterkonge Labraid Loingsech naevnes i et meget gammelt digt i allittererende versemaal, som tilskrives Finn Filé sen av Ross Ruad (2. aarh.) og som efter enkeltes mening er avfattét i begyndeisen av d 7. aarh. (Idntair Insi hili Orc »han angrep de talrike Orkenoer* str. 25).

CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

Hvad jeg her har fremholdt kan — som enhver vil skjonne — ikke i sig selv godkjendes som et fuldgyldig bevis for förbindelser mellem norden og de skotske 0er i sidste halvdel av 6. aarh. Slik som bevis- materialet staar, tilkommer det avgj0rende ord i disse sporsmaal vistnok arkaiologerne, idet de skrevne kilder for disse tidlige tidsrum er faa og gir fortolkeren et långt friere spillerum end det arkaeologiske materiale.

Disse mulige ber0ringer mellem norden og de skotske oer for den egentlige vikingetid har ikke vaert av den natur at de kunde saette merker i det norske eller det irske sprog — og kan derfor her saettes helt ut av betragtning. Forbindelserne mellem Irland og det skandina- viske norden begynder braatt og uten övergång i sidste decennium av det 8. aarh. Det kan ikke sterkt nok understrekes, at bortset fra toget i 617 findes der i hele den irske litteratur ingensomhelst antydning til at nordboerne har naadd frem til de irske kyster for aar 795. Anna- lernes vidnesbyrd paa dette punkt kan man trygt akceptere; derfor borger deres hele sammensaetning, stofvalget i dem, og deres forbausende historiske paalitelighet for de tidsrum det her gjaelder.

Gadgedlerne og deres sprog.

Med ordene uastatio omnium insolarum Britanniae a gentilibus indieder Ulsterannalerne aar 794 et nyt avsnit i Irlands historie. Aaret efter melder de om plyndringer paa Sci og Rechru, og fra nu av folger slag i slag en endel0s rakke av opstykkede beretninger om nordmaen- denes angrep paa de irske kystdistrikter. Vi ser dem fra de skotske 0er seile ned de irske kyster og op de store elvelop Liffey, Boyne og Shannon, der som store veie forer ind til de herligste egne i Mellem- Irland. Vi ser dem flokke sig om elveosene og bemaegtige sig alle brukbare havne paa den irske kyst, Carlingford Lough, Dundalk Bay, Dublin Harbour, Arklow, Wexford, Waterford, Cork og Limerick. Og inden en menneskealder sitter de fast forskanset ved de store indsjoer Lough Neagh, Lough Erne, Lough Ree og Lough Derg, som bod dem de fortraeffeligste utgångspunkter for deres rovertog.

Naar kan nu nordmsendene antages at ha vundet saa sikkert fot- faeste i Irland og traadt i saa naer förbindelse med den irske befolkning, at norsk sprogstof kunde gaa över i irsk sprog? Et fast holdepunkt finder jeg her i de gamle kilders beretninger om de saakaldte Gall- Gåidil, en irsk-norsk blandingsbefolkning som maa ha vaert av den allerstorste betydning for formidlingen av norsk sprog i Irland.

191 5' ^°' 5- BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. 5

Almindeligst er baade i irske og skotske kilder Gall-Gäidil som navn paa den skotske vestkyst med tilhorende oer. Orkenosagaen gjengir ordet" med Gaddgeålar og siger det ligger der hvor England og Skotland m0tes i. Indbyggerne kaldes i norske kilder Vikinga- Skotar, en direkte oversaettelse av Gall-Gäidil.

I irske annaler förekommer der imidlertid flere gange et Gall-Gäidil som umulig kan betegne det skotske Galloway. Eksemplerne er:

AU aar 855: cocadh mö?' etir gennii 7 Maelsechnaill co ngall- ghöidhelaihh leis »stort slag mellem hedningerne (d. e. nord- boerne) og Maelsechnaill med (d. v. s. i förening med) gadged- lerne«.

Samme aar: röiniudh mor ré nAedh mac Néill for Gall- gaeidhelu i nGlin7i Foichlc co raladh är dimör diib »JEd Njaalson vandt en stor seir över gadgedlerne i Glenelly« (i CO. Tyrone i det indre av Ulster). AU 856: röiniudh ré nimar 7 ré nAmlaiph for Caittil Find cona Gallgaedhelaibh hi iiribh Muman »Ivar og Olav slog Ketil Hvite med hans gadgedler i Munster«. FM 856: maidhm ria gCearbhall tighearna Osraighe 7 ria niomar hi ccrich Aradh Tire for Cenél Fiachach co nGallgaoidhealaibh Leithe Cuinn »kong Kjarval av Ossory og Ivar slog Cenél Fiachach og gadgedlerne (hjemmehorende) i Leth Cuinn (den nordre halvpart av Irland) i Ara Tire (co. Tipperary i Munster)«. Utgiveren forbinder urigtig co nG. med lomar. Ogsaa AU meddeler jo at Ivar kjaempet mot gadgedlerne. TF 858: rachuaidh Maoilseachlainn don Mumain go rabha re ré mis ag ionnradh Muman ann Eimligh go ttug braighde Muman ö Chomur Tri nUisge go hinnsi Tarbhna iar nÉirinn. Cath Cairn Lughdhach sain . . . Gen go ttiosadh Maoilseachlainn an turus so do ghabhäil righe Muman do féin robo thuidh- eachta do marbhadh an ro marbhadh do Ghallghaoidhealaibh ann »Maoilseachlainn drog til Munster som han plyndret i en maaned fra Imlech av (i co. Tipperary). Han tok gissler av Munster fra Comur Tri nUisce (naer Waterford) til Innse Tarbhna ved Irlands vestkyst. Dette var slaget ved Carn Lugdach

1 Hvor långt dette omraade strakte sig fraenger endnu naermere undersekelser. Det inde- sluttet Eigg Island og Kingarlh, hvad der fremgaar av Félire Oengusso, Kommentaren 116. 184; videre men Äran, halvoen Cantire og Cenntair Alban samt Mana (FM aar 1 154). I snaevrere forstand brukes ordet om den skotske vestkyst indenfor Äran og Cantire, da det LL 371 stilles i motsaetning til Cenn Tire: Ega .i. carrac etir Gäll- gaedelu 7 Cend Tire.

6 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

(i CO. Waterford). Om Maoilseachlainn ikke var kommet for at vinde Munsters rike for sig selv, saa var det dog rigtig av ham at komme og drsepe alle de gadgedler som der blev draept«. Det er ingen tilfaeldighet at disse irske gadgedler optraer paa steder som fra vikingetidens förste aar hörte til nordboernes fasteste stötte- punkter i Irland : Co. Tyrone i Ulster ved Lough Neagh hvor nord- boerne blev fastboende saa tidlig som 839, i Meath, i Ara Tire ved Lough Derg kort ovenfor Limerick, og i de gode nordiske distrikter mellem Waterford og Cork. Gallgåidil betegner aabenbart en irsk-norsk blandingsbefolkning, opstaat i og rundt de norske nybygger i Irland. Den rummet dels folk av irsk-norsk avstämning, dels ogsaa folk som med den norske okkupation var kommet indenfor nordmaendenes interesse- sfasre og hurtig hadde tilegnet sig deres seder og skikker. I de bekjendte annalfragmenter som Dubhaltach mac Firbhisigh i 1643 kopierte fra et gammelt vellumhaandskrift heter det om dem : Scuit iad 7 daltai do normainnibh iad 7 tan ann adberair cid normainnigh friu. maidhidh förra re nÄodh 7 cuirthear a ndeargår na nOall nGaoidheal 7 cinn imdha do bhreith do [Aedh mac] Néill leis 7 radhlighsiot na Héiren- naigh an marbhadh soin uair amail donidis na Lochlannaigh donidis siom »de var Scoti (d. v. s. irer) og fosterborn til nordmaendene, stundom kaldtes de selv nordmaend. /Ed slog dem og anrettet et frygtelig blod- bad blandt gadgedlerne . . . Denne blodige daad var fuldt befoiet fra irernes side. Ti som nordmaendene pleiet at fare frem, saaledes for ogsaa disse (ni. gadgedlerne) frem«.

Senere heter det under aar 858: daoine iar ttrégadh a mbaiste iad- saidJie 7 adbertais normannaigh friu uair bés normannach aca 7 a nal- trum förra 7 gér bo olc na normannaigh bunaidh dona heglaisibh ba mesa go mor iadsaidhe .i. an lucht sa gach conair fo Eirinn a mbidis »det var folk som hadde opgit sin daab. De blev vanlig kaldt nord- maend, ti de hadde nordmaends seder og var fostret av dem. Og om nordmaendene selv for ilde frem mot kirkerne, saa var disse meget vaerre, hvor i Irland de kom«.

Desvaerre er originalen til disse annaler gaat tapt. Men jeg har ingen tvil om at begge de citerte steder er av sen datum og hoist sandsynlig skyldes en senere interpolation, en randnote til annalernes Gallgåidil i 850-aarene. Deres karakteristik av gadgedlerne som en sammenrotning av de vaerste elementer i Irland er misvisende; den staar i skarp motstrid med de indirekte vidnesbyrd, som de aeldre historiske kildeskrifter gir om dem. De betragtes her likesom Gaill eller

I9I5' No. 5. BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND.

nordboerne i sin almindelighet som en politisk cg militaer faktor, hvis hjaelp selv ikke Irlands overkonge Maoilseachlainn undslog sig for at soke, da han i 855 aapnet fiendtligheter mot nordboerne. I 856 gjor de faelles sak med Cinél Fiachach mot Kjarval av Ossory og Ivar, og i 858 kjaemper de sammen med sydirske stämmer mot Maoilseachlainn i CO. Waterford. I 854 slåar irerkongen /Ed Njaalson dem i Tyrone, i 856 er det Ivar og Olav som beseirer dem i Munster. Deres haand er snart mot irer, snart mot nordmaend, som man kan vente det av en befolkning blodsbeslegtet med dem begge.

Som betegnelse for irske gadgedler synes Oallgåidil at tilhore det 9. aarh.i Navnet förekommer i denne betydning i Annalerne kun i aarene 855 — 858, efter hvilken tid de irske gadgedler ikke synes naevnt i nogen irsk kilde. Man maa herav slutte at deres eksistens som et eget saerpraeget befolkningslag har vaert av kort varighet i Irland, hvor de med de mere ordnede forhold i slutten av det 9. aarh. er gaat op i de irske og norske samfund dér, alt eftersom det irske eller nordiske element var fremherskende hos dem. De betegner i grunden blöt et övergångsstadium, er egentlig intet andet end et nodvendig produkt av den förste brytningstids motsaetninger.

Disse betragtninger godtgjor, at der allerede ved midten av det 9. aarh. har vaert en ikke ubetydelig blandingsbefolkning i Irland, som man maa gaa ut fra behersket baade norsk og irsk. Allerede i 820-aarene maa man derfor anta, at der har vasrt forutsaetninger tilstede for laan av norsk sprogstof i irsk. Dette stemmér ogsaa med de historiske vidnesbyrd annalerne gir. Ulsterannalerne tåler saaledes aar 826 om Gaill ind Airthir »nordboerne i 0st-Meath« paa en maate, som lar for- mode at de allerede paa denne tid var blit fastboende dér. Aar 835 tales der paa samme maate om »hedningerne fra Inver Deae« (Arklow) og S39 plyndres Louth av nordboere fra de norske anlaeg ved Lough

' Navnet synes at vaere opstaat mellem 847 og 856, i hvilket sidste aar det for förste gäng optraer i irske aarboker. Aar 847 melder AU folgende : toghal hmsi Locha Muin- reniair la Maelsechnaill for fianlach mor di ntaccaib bais Luigne 7 Galettg rohdfar oc ind- rittdh na tuath niore gentiliutn „herjing av oen i Lough Ramor ved Maoilseachlainn, rettet mot en stor skare »dodssonner" av Luigni og Gailing som herjet de omligjgende distrikter paa hedningernes vis". Lough Ramor ligger i Co. Cavan. River Blackvvater forbinder den med Boyne, som var en av nordboernes vigtigste faerselsveie i Irland. Luigni og Gailing er irske stämmer i Nord-Meath og Co-Cavan (de saakaldte Luigni Mtiinremair),.^å\str\\iier som nordboerne hjemsokte hele vikingetiden igjennem. Det kan neppe vaere tviisomt at disse maic bdis i alt vjesentlig svarer til de senere Gallgdidil. „ Dödens sonner" formoder jeg er en eklesiastisk betegnelse for folk, som for at tale med Mac Firbis Annalerne „har opgit sin daab", eller ved at forgripe sig paa kirkens gods har gjort sig fortjent til evig fortabelse. Man maa erindre at de irske annaler blev til i klostrene.

CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

Neagh. 820-aarene betegner derfor den tid fer hvilken intet nordisk sprogstof godt kan antages at ha vundet indpass i irsk. Den anden yttergraense ligger ved i2oo-tallet, da nordboerne vaesentlig som f0lge av den engelske invasion mistet den sidste rest av politisk selvstaen- dighet og hurtig absorbertes av den irske befolkning. Op til den engelske invasion maa nordboerne endnu i det I2te aarh. ha utgjort en skarpt saerpraeget del av befolkningen med sit eget sprog og sine egne seder, saerlig i kystbyerne, hvor handelen vaesentlig var paa deres haender. Det viser de talrike hentydninger til dem og deres forhold i irske aarboker. Endnu i 1 1 7 1 bestod som bekjendt det norske konge- domme i Dublin. I dette aar fortaeller nemlig annalerne, at en orknoisk flaate under Johan den Gale seilet mot Dublin for at hjaelpe Askeli Torkelson i hans kamp mot Diarmaid mac Murchadha og de indtraen- gende Englaendere.

De skotske gadgedler naevnes förste gäng omtrent halvandet hundred aar efter de irske. At de er identisk med disse og utvandret fra Irland til de skotske oer, som K. Meyer mener, er en uhistorisk og helt feil- agtig' opfatning. I annalerne naevnes de först ved aar 1034 (AU. ALC). Senere naevnes de under aar 1 1 54 FM; 1 199 AU = 1200 AU; 1209 FM; 1 2 10. 121 1 ALC; 1234 AU. Utenfor annalerne nasvnes de bl. a. i Acallam na Senörach (12. aarh.): tri nieic vig Oallgaeidel anall 4560 ; mac Hg Oallgaeidel anall 4560. 7951,. hvor anall »över fra« tydelig viser at talen er om Skotland. Eksempler fra kommentaren til Fél. Oeng. og fra LL er citeret ovfr. s. 5 n.

Den omstaendighet at navnet först kan paavises fra slutten av det 10. aarh., er i sig selv et fyldestgjorende bevis for at de skotske gad- gedler ikke — som enkelte har ment — er en blandingsbefolkning av pikter og irer.

Ingen irske kilder fortaeller os med rene ord hvad sprog de irske og skotske gadgedler talte. At de i stor utsträckning har vaert bilingve ligger i navnet og i sakens natur. At ordforraad, syntaks og fraseologi er blandet sammen, kan man ta for givet. Jeg taenker mig sprog- forholdene nogenlunde som i vore dage i graensedistrikterne mellem de irske og engelske sprogomraader i Vest-Irland, hvor der til dagligdags snakkes et irsk som baerer alle bastardens kjendemerker, et irsk hvor aspirations- og eklipselove saettes ut av virksomhet, hvor make up blir déanani snäs og hvor hundreder av gloser fra de engelske hokerbutiker staser sig op med irske suffikser. Om styrken av den norske indflydelse tåler endnu en raekke steds- og stammenavn i Vest-Skotland og talrike levninger av norsk sprog paa Suderoerne. I samme retning peker de

1915- No, 5- BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. 9

gamle personnavn, overleveret i kilder fra det 9. til det 13. aarh. Av gadgedler med irske — eller i Skotland cg Irland brukelige — navn har jeg mött:

Samaisc 7 Artur . . . meic rig Gallgaeidel anall, Acallam na

Sen. (12. aarh.) 4560. Suibne mac Cinaeda ri Gallgäidel AU 1034. Cron. Hyense, ALC. Av angelsaksisk oprindelse er aabenbart Inber (utt. inver) Acall. 4560, bror til Samaisc og Artur; det minder om ags. Inwaer, konstateret for aar 934 (Searle Onom. Ags. 318). Angelsaksisk synes ogsaa Rolant mac Uchtraigh konge av Gallgäidel AU 1200. ALC 1199, ÄiUin ^ mac Uchtraigh AU 1234. Uchtrach er aabenbart en omdannelse av det alm. ags. npr. Uhtred efter de talrike irsk-skotske personnavn paa -ach, gen. ■aigh. Sml. Uchtbran {mac JJargalaich) Rawl, B 502 162 c 11, som synes at svare til ags. Uhtbrand. I betragtning av den store roUe ängel- sakserne spillet i det gamle Galloway allerede f0r 800 er förekomsten av angelsaksiske navn i gadgedlernes nomenklatur ganske naturlig. Nordiske navn er:

Caitfil Find Ketil Hvite. Han blev »med sine gadgedler « slaat

av Ivar og Olav i Munster aar 857 (AU). Mac Scelling, foreren for en flaate av gadgedler fra Arann, Cantire, Man og den skotske kyst, FM. Cron, Hyense 11 54, Kan forutsaette en nom. Scelleng = isländsk Skeliungr (pala- talt Ii : irsk II -\- lys vokal). Det svnes at vaere den samme mand som i Book of Clanranald kaldes an gäll Mac Sgillin (Reliquiae Celticae II 156, i) og hvorfra stämmer Clann an Ghaill. Han levet paa denne tid. i kan föran palatal kons. lydret vaere opstaat av aeldre e. Navnet minder forovrig adskillig om det ags. Scilling, som imidlertid synes at vaere gaat av bruk allerede i det 8. aarh. Bressal mac Eirgi mac rig Gallgaeidel, Acallam 7951. En Erge fra Shetlands0erne naevnes linje 1807 Dubh 7 Dond då mac Eirgi AngJilonnaigh a hinnsib Gaid. — Lydret utviklet av det on. personnavn Herkir idet on. -rk- uten undtagelse gav ir. -rg-. Toirbheand (utt. Torvdnn), son av kongen av Gallgäidel FM 1209 = Porfinn; sml. Torbend Dub Cog, 164, — Den oprin- delige laesemaate er imidlertid tvilsom da ALC har Toirbeard mac Gallghoeidhil 12 10, 12 11, en laesemaate som delvis stöttes a\' ACM, som har Torvearan Mac Gallgoyh.

^ Demin., ef. AilUån LL 349 g, Aillén Acall. 1744 ff.

lO CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

Laeser man Toirheard maa navnet antages at stamme fra et ags. *Thor-iveard, svarende til n. Pörvarår. En avledning herav er aabenbart Toirbeardach, som Cog. 40 naevnes sam- men med Oiberd, Auéunn, Svartgeirr, Lagmann o. a. som forer for en av de mange flaater som i förste halvdel av 10. aarh. hjemsokte Munster, En prove paa de skotske gadgedlers sprog i slutten av det 10. aarh. finder jeg i den gamle tekst Airec Menman Uraird Maic Coissi (Erard Mac Coissi döde aar 990 ifolge Ulsterannalerne) § 29:

nirho cloch for traghna nirbu gicgoc (v. 1. gicgog) GaUgåidhel nirbo hesarguin darach do dom nirho saighet a gcartha nirbu buain mela a mecnaib iobhuir .... nirbo gibgab na gcennaighi . . . hnpidhe Ceneoil Eogain ima righ acht ropdar srotha sidhemla soinmecha soithche7'na roråidhsit d, e, »Cenél Eogans bon for sin konge^ det var ikke en sten kastet efter en akerriks, det var ikke gadgedlernes giggog, det var ikke et naeveslag i en ek, ikke en pil i en soile av sten, ikke som at presse honning av burknerotter {ibar = ibar talman). Men fredfulde, velvalgte og hoviske stromme av ord talte de«.

K. Meyer har paavist at det her forekommende gibgab, som kan forutsaette en uttale givgav, er laant fra nordengelsk og svarer til det nuvaerende giff gaff i skotske og nordengelske dialekter. Paa lignende maate ligger det naer at anta at gicgoc (uttalt giggoc) er hentet like ut av de skotske gadgedlers sprog. Det maa da gjengi en staaende vending i dette sprog, hvis eiendommelige lydforholde har vakt irerneS opmerksomhet og som av dem er optat som en komisk halvt foragtelig karakteristik av gadgedlernes kaudervaelsk. Jeg tror det irske gig gog gjengir et norsk gigga ok gugga. Gugga., (Pgga noteres hos Aasen fra Hallingdal, hos Ross ogsaa fra Gudbrandsdalen, Sogn, Hardanger, Stavanger, Nedre Telemarken. Almindeligst er det i betydningen »traet- tende gjenta sine ord; ikke faa ordene frem, gumle paa ordene« (Ross): Han stoo dser aa göugga aa fsekk de seildr utu se (Ross fra Nordre Gudbrd.). For giga (Hardanger, Ytre Sogn, Hallingdal) gir Ross betyd- ningerne (i) gaa smaat og vaklende eller vuggende, stavre, med eks. da ce nett so mykje han se. gö^e te giiga aa ga (2) staa los, vakle. Ordene er folgelig vel utbredt. Gigga betyr om gängen det samme som gugga om talen. Det hele uttryk passer fortraeffelig ind i den irske tekst, hvor det stilles i motsaetning til de flytende »stromme av hoviske ord«, som Mac Coissi netop har utsendt i formfuldendte irske vers. Der er intet den irske race til nogen tid har skattet hoiere end det flytende foredrag; for formen ofrer ireren med let hjerte indholdet.

I9I5- No. 5. BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. I I

Selv er han sulbair, solaharthach i motsaetning til nordmanden, hvis tale han foragtelig betegner som got »hakkende, stammende« {gäll, gaillsech got), et epitheton som stemmer godt med den i vendingen gig gog Gall- gäidel liggende karakteristik. Som laaneord. fra norsk er gig gog ikke mere paafaldende end det över hele det irsktalende Irland og Skotland i en mc-engde variationer utbredte fiulpmide fullande, som stämmer fra et norsk [sigla skip) livelfande fgllande (BuGGE Contr. II 18), Saadanne aUittererende vendinger er saerHg yndet i irsk. De begynder med den aeldste aUittererende poesi i det 6. til det 8. aarh. og brer sig derfra til sagastilen og homilierne, som blir farvelose uten dem. I folkesproget lever de i stor maengde den dag i dag.

At jeg lar tekstens Gallgäidil referere sig til de skotske gadgedler, kommer derav at jeg ikke i nogen irsk kilde har fundet nogensomhelst hentydning til de irske gadgedler efter 858. Desuten maa det erindres, at Mac Coisses Airec Menman blev komponeret for Cinél Eogain, en irsk stamme i Nord-Irland, som vi vet fra gammel tid av hadde den livligste förbindelse med Skotland.

Nye norske laaneord i irsk. Ir. rang-, lib, åhör, adba,, Sortadbud, Sort, ås, *tealdås.

Den senmiddelirske romance Cath Finniråga eller »Slaget ved Ventryw er os overleveret i haandskrifter fra det 15. til det 19. aarh. Originalen er dog utvilsomt betydelig aeldre. Fra et lingvistisk stånd- punkt kan teksten godt saettes til det 14. aarh. Flere episoder synes des- uten at vaere hentet fra betydelig aeldre forbilleder i tidligere middelirsk litteratur; dette gjaelder sserlig steder, hvor forfatteren et oieblik puster ut i fortaellingen for at indlaegge et situationsbillede av begivenheter som han fandt saerlig egnet til at paavirke laeserens fantasi. I disse episoder, som i almindelighet karakteriseres ved en stereotyp stil, kan der folgelig forekomme ordforraad om hvilket det ofte er umulig at si, om det til- horte det levende talesprog paa den tid teksten fik sin formning. En slik episode förekommer i begyndeisen av Cath Finnträga. Duire Donn samler Verdens fyrster om sig — blandt dem Caisel Clumach konge av Norge, — og seiler med en maegtig flaate mot Irland for at straffe Erins maend for Finn Mac Cumaills letfaerdige kurtise av Frankcrkongen Vulcans datter. Han overfaldes imidlertid av et voldsomt uveir:

, . . Is annsin imorro roeirgeadar na gaetha 7 roardaigheadar na tonna ... Ni raibhi imorro acusun annsin long gan labugud na

12 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

rugaXre gan rang-hriseadh na ub gan odugucl na där gan crithnugud na tairrngi gan trotpijlugiid na hord gan brughud na brirrlig gan uisce na abur gan foslugud na teas (leg. seas) gan tuargain na tili gan tuarcain na as gan impödh na er ann gan cruadhludhbadh na stagh gan sduaidhléim na 7'uaidhbhréid gan rébadh na låigheang gan locadh a luathsiubal re länanfud mima theagmadh liicht a freastail 7 a förtäckta ina fochraibh da föiridin. »Derefter reiste vindene sig og boigerne blev h0ie . . . Der var ikke et skib hos dem . . . uten at det brak spanterne i sin uh, uten at det gav sig 1 i bordraekken, uten at det skjalv i naglerne 2, uten at det lösnet i plankerne, uten at det fik vand i sin(e) abur-, uten at det lesnet i sine rorbaenker 2,3^ uten at det piskedes i sit daek, uten at det piskedes i sin as, uten at masten vendtes op og ned, uten at staget boiet sig sterkt, uten voldsomme kast i den rode seilduk 4, ingen leidang som ikke slog spraekker . . . «.

Denne tekst er bentet fra Rawl. B 487, som indtar en sserstilling blandt de ca. 15 HSS, hvori romancen er opbevaret. I Egerton 149 lyder den tilsvarende passus saaledes:

. . . nach raibh aco lång gan leönadh nå athbha gan fosgla na tlusdais gan tuarguint nå beirling gan brise nå folann gan fåsga nå taruinge gan truailioghudh nå standard gan stuaidhléim 7 nior bhion- nad mincömrådh 7ia treabha iaoibhf. . . sin re droichghreidiom na ccos forna haistighibh 7 le frång-bhualadh na siat . . .

Likheten med Cath Maige Lena 48 er umiskjendelig : go når fågaibh an ainbhthine acasan clår gan criotknughadh na taisde gan trothlughadh na reang gan roibhriseadh na tairrnge gan teannadh na bord gan baoghlughadh 7ia leaba gan mionughadh na lifting gan leagadh na crann gan criothnughadh na siat gan sniom na séol gan saobhadh . . .

Forbillederne for disse og lignende skildringer maa dels sokes i de gamle Imrama, dels i gamle oversaettelser av Homer, Vergil og andre klassiske forfattere. Sml. i det foreliggende tilfaelde i saerdeleshet Togal Troi 133 ff. og Aeneiden 236 ff. Paa denne maate kan man i en ellers meget sen tekst stote paa avsnit, som med alle sine moderniseringer dog i alt vaesentlig maa formodes at ha faat sin formning i vikingetiden.

Som man vil se rummer episoden en smuk krans av norske laaneord: bord, tili, stag, låiåeng er alle gamle kjendinger fra andre og aildre irske haandskrifter. Rang-brised er inf, av rang-brissid, en

^ odugud vel ior\ei\s^ ior feodtigud eg. „visne, svinde hen", ef. trothlugndX samme passus.

2 Eg. singularis.

^ For teas maa vel laeses seas.

^ Cf. a seolbhréidi siubhlacha CT 168.7.

1915. No. 5- BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIK I IRLAND. I3

nautisk terminus for at spanterne brister. Det indeholder on. rqng. Sam mensaetn ingen er maaske fremkaldt av den on. vending hrestr rgng »spanten brister» (Den nyere bylov 9,16; Norges Gamle Love II). Bresta maatte irerne associere med det synonyme irske hriss, som i flere former lyder brist (pc. briste, imperf. 2 sg. akt. 3 sg. pass. bnste, 3 pl. akt. og pass. bristis, gen. inf. briste). Forelaa der et on. subst. rang-brestr kunde dette paa irsk meget godt gjengis med rang-brised, gen. rangbriste. Egertonversionens frångbhualadh viser en sideform frcmg- med et som det synes av on. v- utviklet f.

TJb, abur, athbha, as og tlusdais er ikke ellers paavist i irsk litte- ratur. Ub gjengir en uttale fiv og svarer lydret til on. Mifr, n. folke- spr. hfw »skibssidens buk<(. Äbur forutsaetter en nom. sg. abor eller abiir, d. e. äbor, on. håbora »aarehul«. As (d. e. äs) gjengir on. åss, stangen hvortil seilets nedre ende blev faestet under medvind. Seilet stod da paa tvers av skibet, aasen rak långt utenfor skibssiden, dyppet altsaa i sjoen i oprort hav som dette sted viser.

Betydningen av athbha kan ikke utledes av sammenhaengen, da baade tlusdais og folann er ukjendte ord. Athbha gjengir en uttale afd, av,i, som neppe kan vaere andet end on. hgfdi (gen. hgfda) brukt i samme betydning som hgfud om skibshodet (ef. hofJaskip, h^fadskip). Vendingen 72åch raibh . . . athbha gan fosgla betyr da »der var ikke et skibshode som ikke losnet (i den store storm)«. Som Hjalmar Falk fremhaever (Altn. Seevvesen 41 f.) var skibshoderne ikke fastnaglet til stavnen men kunde som de senere gallionsfigurer tas av. BQfdi maatte paa irsk tunge lyde avda, skrevet abda, abtha. Fra det 11. aarh. kan dette ogsaa skrives ad{h)bha, athb(h)a; sml. dethbha = debtha, deibdir deibthir = deithbir, saibdir, saibir = saidbir osv. Allerede i det 12. aarh. synes skrivemaaten adba, athba at ha faestnet sig ved dette ord. Thi i den aeldste version av Cath Ruis na Rig i Leinsterboken naevnes en Sortadbud Sort, konge av Orkenoerne. Navnet gaar ikke som KUNO Meyer mener (Zur Keltischen Wortkunde VI) tilbake paa et on. *Suart- Hgdbroddr, men gjengir utvilsomt det nordiske mandsnavn Svarthgfdi. Herpaa tyder ogsaa det irske personnavn Dubchenn »Svart-hoved«, som naar det baeres av maend av nordisk herkomst hoist sandsynlig er en oversaettelse av SvarthgfdL En Dubchenn far til Amond (d. e. Håmundr) naevnes Cogad Gaéd. p. 206. Denne Dubchenn var son av Ivar i Lime- rick. For Sortadbud venter man Suartadbud. Den irske form beror derfor rimeligvis paa et on. *SorthQfdi med samme vokaltrin som til- navnet Sort. Dette sidste svarer ikke til on. svartr, som Meyer mener, men til avlydsformen Surtr, i aeldre tider et ganske almindelig mandsnavn

14 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F, Kl.

paa Island; at det heller ikke var ukjendt i Norge viser gaardsnavnet Surtzstaéir Dipl, Norv. I 315.9 (se Lind 981). Som tilnavn foreligger det bl. a, Landnaamabok 32.25, Islendingabök 367.10: Porst&inn Surtr (som Sortadbud Sort), -adbud for -adba skyldes sammenblanding av hgfuJ hafuå (ir. *abiid) og h^fdi (ir. adba) ^. En lignende dobbelthet meter os i de jeldste skrivemaater av stedsnavnet Howth: Hofda, Houeth. I betyd- ningen »ödde, nes« finder man som bekjendt i norsk baade hgfJi og

Vendingen nå tlusdais gan tuarguint i Egerton svarer tydelig til Ravvlinsons gan tuarcain na as. Da skyldes -ais en urigtig transkription av ass med sammenskrevet ss, som det ofte er ugjorlig at skille fra is. Tlusd- er imidlertid hverken irsk eller norsk. Da nu tlusd-ass paa grund av laesemaaten i Rawl. hoist sandsynlig er sammensat med åss, ligger det naer at tro, at den irske original hadde iqld-ass, svarende til on. tjald-äss, den horisontale topstang paa skibsteltet. Teksten siger da at sjoen stod över monen paa skibsteltet, hvad der passer godt ind i beskrivelsen av uveiret. Skrevet med e longa og a subscriptum avviker tqldass grafisk kun litet fra tlusdass (med abbreviaturen us).

Folann er mig uklart^. Lassemaatens rigtighet er haevet över enhver tvil, da ordet ogsaa foreligger i Togal Troi, Leinsterboken 218 b: ic air- ihriall na tairngi 7 ic fur na foland 7 ic airichill na nanccaire. Her som der naevnes folann sam men med tairnge »skibsnagle»,

{H)aisUghibh er derimot ikke norsk (on. ästig har kun betydningen »traeden paa«). Det forutsaetter en io-stamme {h)aiste ^, laant fra middel- eng. hache, acche, hatche, eng. hatch, en nautisk terminus for et last tiljedaek (senere ogsaa daek i sin almindelighet). Denne förklaring be- styrkes av den ovenfor citerte passus fra Cath Maige Lena, som har sing. taiste i samme betydning. Ordet blev altsaa i irsk optat i to former, f-formen skyldes opfatningen av det engelsk h- som aspirations- form av -t. Sml. skotsk fabh »hav« = on. haf, tåbli »haav» = on håfr.

Ir. lannta.

I en gammel beretning om Cesairs ankomst til Irland i Book of Ballymote (et haandskrift fra ca, 1400) heter det i anledning Ladra Luams d0d: se lunnta in reama dodmaidh a tarbh a sliasta [fo. 22 b 12], hvad der klarlig betyr »aarehaandtaket traengte ind i laaret paa ham«. Rawlinson

^ Ogsaa athbha i Egerton kan staa for athbhadh = athbhudh, da dette haandskrift ofte utelater det utlydende stumme -dh i infinitiv. I den ovenfor citerte passus staar saa- ledes fosgla for fosgladh, brise for brisedh. I saa tilfaelde gjengir ogsaa athbha on. hofttd.

'^ medmindre det er fonetisk skrivemaate for folang.

^ ef. comla an haiste FM aar 1587.

1915- N*^' 5- BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. 1$

B 512 fo. 76a 2 har hmta. Jeg gaar ut fra at aaren i vikingetidens Irland hadde i alt vaesentlig samme form som i Norge. Haandtaket dannedes, som Osebergfundet viser, ved en skarp, konisk tilspissning av aareemnet kort ovenfor dettes hvilested i aarehuUet.

Lunnta kan ikke skilles fra skotsk lunn »den midtre del av aare- haandtaket, aarehaandtak; rullestok for skib« ^. Den sidste betydning har ogsaa irsk lönn. Men hverken i irsk eller skotsk kan lunn vaere opstaat av et aeldre lunnta (som gjengir en uttale luntd). Dobbelt- formerne skyldes laan til forskjellig tid av on. lilimnr (urnord. '^hlun^as). I formen lunnta maa ordet vaere laant for 950, da >?/ paa denne tid var blit n7i- i nordisk; sml. ags.-on. Gunner og se Noreen Aisl. Gr. J*^ 265. At gjenstanden og dermed hoist sandsynlig ogsaa ordet var i almindelig bruk i irsk ved midten av det 10. aarh., fremgaar av Ulsterannalerne, som under aar 962 fortaeller, at Domnall Ua Néill i dette aar forte skib fra Blackwater över bjerget Sliab Fuait til Loch Ennell långt vest i Meath »quod non factum est ab antiquis temporibus«. Entalsformen lunnta stotter sig paa ds. *hlun^e og flertal *hlunf>ar (urnord. *hlunpöR)\ en utlyd -yit har ingen hjemmel i a?ldre irsk. Av hensyn til ikke- keltologer oplyser jeg at tli i irsk lydret maatte opgi sin aspiration efter n.

Dobbeltformerne lunn og lunnta viser tydelig hen paa et aeldre og et yngre lag av norske laaneord i irsk.

Betydningen »aarehaandtak « som er fremmed for on. hlunnr skyldes sammenblanding med on. hlumr {Jilummr). Sammenblandingen skriver sig hoist sandsynlig fra nordboerne selv, da Jiliimr ifolge Fritzner ogsaa brukes i samme betydning som hlunnr.

Ir. i dus.

I den middelirske tekst Cath Catharda, en gjenfortaelling av Lucans

»Pharsalia«, som er overleveret i haandskrifter fra det 15. aarh. og ned-

over, finder man folgende eksempler paa et ord idus, iudus, som etymo-

logisk ikke lar sig forklare ut fra irsk sprog^;

A 1. 1946: bd hddhbhul méd na luingi sin. airdi hi ndid longa in

chobhlaig uile. tub' mor a 7 idiäs (H. 2. 17; iudusa Stowe

D IV 2, Franc.) debhtha uossa »Dette skib (d. e. forerens)

var usedvanlig stort. Det var hoiere end de andre skib

* Herav Inmiach : räntan niin lunttach „aarer med glatte haandtak". 2 Stokes' förklaring i glossariet til Cath Catharda er helt urigtig.

l6 CARL J, S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

i flaaten. Store taarn hadde det med strids-idiäs över dem«. 1. 2643 : tuir arda 7 iudusa debtha fortho (d. e, paa taarnene ; disse hvilte igjen paa flaater). B 1. 3436: dorönta tuir arda 7 iudn^u imairic 7 tighe trota imda uassa tuas »(över muren) blev der bygget hoie taarn og stnds-iiidusa og mange )>kamp-hus« ovenpaa derna. 1. 3528: fora n-iud\i3aip[hj debtha 7 fora toraibh trota. '• 3537: tuccait löcfhjarna giusta fo cosoipfh] fulaing na n-iudus 7 na tor troto »tyrifakler blev lagt under baerebjelkerne til i. og blokhusene«. 1- 3583: gen. sg. for muUach in iudusa.

1. 3586: is cumma nodiubraiced crunna 7 clocha . . . do mullaigibh na n-iudns 7 na tor trota i gcennaipfh] a bidbadh »Fra toppen av i. og kamptaarnene slynget han bjelker og sten i hodet paa fienderne sine«. Betydningen er: traebygning eller traestillas anbragt över det egent- lige kastel. Som eksemplerne viser, gjorde disse idtisa tjeneste baade tillands (B) og tilvands (A). Her hadde bueskytterne og stenkasterne sin plass og herfra ledet ogsaa skibets ferer kampen.

Ordet flekteres dels som en o- dels som en zt-stamme; i<,-fleksionen er den almindeligste, sandsynligvis ogsaa den aeldste, da övergången fra tt-fleksion til o-fleksion ikke er ualmindelig i middelirsk, mens det mot- satte er ytterst sjelden. Av den konstante skrivemaate idus slutter jeg at u er långt. Var u nemlig kort skulde man vente at finde avvikende skrivemaater som iodhas, iudhas, iodhos o. Ign., som vilde vaere naturlig i de sene haandskrifter det her gjaelder.

I id-iis ser jeg en irsk gjengivelse av on. *viJu-hus. Med vida be- tegnes et traestillas, hvis plass var midtskibs bak masten og hvis bruk svarer noie til det irske id-us 1. Begge naevnes tilsjos kun i förbindelse med krigsskib. At vida likesom det irske id-us ogsaa fandt anvendelse tillands tor man slutte av Sturl. I 402 : hleypr hann f>egur ut yfir viduna, hvor talen er om en kirke.

En sammensaetning vida-hus synes ikke at forekomme i den norsk- islandske litteratur. Dette kan enten vaere tilfaeldig eller skyldes den omstaendighet at ordet tidlig gik tapt i moderlandet, men holdt sig i nybyggerne i vest. Sammensaetningen er ganske naturlig, naar man

1 Paa det ovenfor citerte sted Cath Cath. 3436 er tighe trota oprindelig maaske en glose til det forangaaende iudusa imairic.

191 5- ^O. 5. BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. 1/

erindrer at begge led hver for sig brukes som tekniske termini for de hoiest liggende dele av skibet. For hus' vedkommende fremgaar dette, saavidt jeg skjonner, med tilstraekkelig tydelighet av Fornaldar Sogur NorÖrlanda II 210: f>at kefir at gengit um daginn å skipi Odds at husasnotra hefir i sundr gengit. Flat. I 548 : er skip hans lä til hyrjar . . . f>å kom par at honom sudrmadr. hann fålar at Karlsefni Misasnotru hans. Likesom snotra naevnes ogsaa husa-snotra kun i förbindelse med far- toier. Betegnet Mts derfor en hoiereliggende del av skibet, hvor snotra reistes, kan det vanskelig vaere andet end en anden betegnelse for kastali eller vida eller ogsaa en betegnelse for den 0vre del derav. Da gir sammenssetningen vidii-)ms sig av sig selv. Om utviklingen av dette til ir. id-us se nedenfor p, 11 o.

Som laaneord fra norsk staar id-iis ikke isoleret i Cath Catharda. Ord som accarsöit, årmann, att, cnapp, cnatwbarc, elta, gunnfann, margad, merge, penginn, rum, scellbolc, sess, slim, slipad, sreng, starga, färga, stiuir, stiurusmann og andre viser at det norske ordforraad i irsk maa ha vaert ganske betydelig paa den tid teksten blev til.

Ir. slagbrand.

I den irske gjenfortaelling av Aeneiden i Book of Ballymote finder man foruten norske laaneord som allsad, rum, scellbolc, sess, stiuir stiuraim, ogsaa flere eksem pler paa et ord slabrand, slagrann, slagbrand, svarende til on. slagbrandr. Haandskriftet er fra slutten av det 14. aarh.; men teksten stämmer som flere irske oversaettelser fra klassisk fra det 12. aarh.

Da slagbrandr ikke netop er noget almindelig ord i den norsk- islandske litteratur, citerer jeg til bruk for norske leksikografer de irske steder hvor det förekommer:

Aen. (ed. Calder) 2057: ordaighit taibleda 7 ferte go slagrannaib 7 luithib aco ac frithalum in chatha arnamårach »de lar bygge hoie skanseverker og volder med tilhorende slag- brander . . . som en förberedelse til slaget naeste dag«. » 2209: dibraigid iarum iat do armaib 7 do c[h]lochaib 7 libaraib 7 trascraid slagbrandaib 7 sloighi 7 sundu 7 oilche cloch forru amach dia marbad 7 dia nindarba öna miiraih »de overdaenger dem med kastevaaben og sten og staenger, de maser dem sönder og sammen med slagbrander . . . bjelker og klippestykker for at draepe dem og jage dem bort fra murene«.

Vid.-Selsk. Skrifter. II. H.-F. Kl. 1915. No. 5. 2

CARL J. S. MARSTRÄNDER. H,-F. Kl.

Aen. 2789: tucad foireand dibsiden do dhaingniugudh a mur ... 7

foirind ac tinöl dock 7 ag suidiugud slahrand forna

muraib »endel av dem blev avdelt for at skikke paa muren,

andre for at samle sten og anbringe slagbrandene paa

murene«.

Med det irske alagbrann betegnes paa disse steder netop slagbrandar

ggrvir af Igngum ram ok pungum . . . reistir å enda nser vigskQrJiim sva

at f)å megi pegar a menn falla (Kongespeilet s. 89), en bjelke av store

dimensioner, anbragt paa de mest utsatte steder av skanseverket.

Betydningen »slaae for d0r« [töku frä slagbr andana ok luku pä tipp huråina Flat. 11 257) har ordet i det irske haandskrift i Leiden, fol. I col. I : dunats comlaid a thighe co slacbrannaibh iernaidibh ^ foraibh »han lukket husdoren og skjov jernslaaerne for«. Book of Leinster har bacxänaib iarnaide.

Om den lydlige vaerdi av c, g i dette ord, se s. 112.

Ir. scipad.

I middelirske kilder finder man flere eksempler paa et verbum scipaim, scipim, inf. scipad. Hertil svarer i nyirsk sciobaim, scibim, inf. sciobadh. Betydningerne falder i flere skarpt adskilte grupper :

A bemande, utruste et skib, gJ0re seilklar, i folgende eksempler: Book of Ballymote (ca. 1400) 457 b 14: in coblach do ullmugad 7 do scibad 7 in taes cumtha uile do thochuired dochum a long ». . . at ut- ruste og gJ0re seilklar flaaten og kalde alle skibslagene til deres skib«.

Ib. 457 b 20: adfét di in coblach do scibad dona Troiandib »at Tro- janerne gjor flaaten seilklar».

Begge eksempler fra Aeneiden (12. aarh.).

Cath Catharda 19 19 (tekst fra 12. aarh.): roscibait a nualonga léo 7 rothrebhurdaingnighid a senlonga 7 roforlinaid iat do gléire gasraidh in bhaile »de rustet ut sine nye skib og reparerte de gamle og be- mandet dem med det bedste mandskap i byen«,

Caithréim Congail Ciäringnig y2.6: roscibed bairc bronnfairsing aca 7 rotögbhadh a seol åluinn uaisde. Haandskr. fra 17. aarh.

En noget avvikende betydning viser Cath Cath. 2252: tucsat a cobhlach i ciian na Masilecdha 7 roscipait (v. 1. roscipadur) 7 rotirm- glanaid a longa leo 7 rolåiset curpu a mbidhbadh isin muir »de landet med flaaten i Massilias havn, fik skibene i orden, torret og renset dem og hev likene av fienderne i sJ0en«.

* ef. on. jarnbrandr, järnsid i samme betydning.

1915. No. 5- BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIK I IRLAND. I9

Ordet svarer formelt og reelt til on. skipa. Vendingen lo7i(/ do scipad gjengir ganske on. skipa skip. Nyirsk og skotsk sciobadh luinge (i skotsk ogsaa blöt sciobä) svarer i betydning til on. skipan »skibs- mandskap«.

Fra on. skipari kommer mir. scipaire, nyir. sciobaire (skotsk sgio- bair), scibire »sj0mand«,

B Nyirsk sciobadh beathadh »the course or order of life« P. 0'CONNEL. On. skipa »ordne, anordne«, n. folk. skipnad »orden, bestemmelse, skjaebne«. Hit horer vel ogsaa Cath Catharda 2091, hvor det heter om Massilienseren Lycidas efter at hans legeme var delt i to: ni bui scibud (H. 2.17, Stowe D IV 2) anma na befhafd] na leth ichturaigh »der var ikke livstegn i den övre del av kroppen «. Franciskanerhaandskriftet (aar 1616) laeser scipadh.

C (a) Eksemplerne under denne rubrik indeslutter alle en bevae- gelse, men synes allikevel at bero paa on. skipa. Betydningen er flytte, rore (tr. og intr.), skifte plass, utviklet av skipa i bet. »ordne, stille paa sin rette plass, arrangere«.

Cath Catharda 2375: 6 roscib (v. 1. roscip) tidle srotha Sicoir dona

muighibh »da floden hadde trukket sig tilbake fra markerne«.

Ib. 2579: doscibset öna huiscib (v. I. roscipsat, roscibset) »de fjernet

sig fra vandetw. Ib. 2492: scibaidh ön classaig co léicc »traek eder tilbake fra

graven indtil videre«. Ib. 2646: céi?i co scibtis (v, 1. sciptis) na rathanna o thir »indtil

flaaterne la ut fra land«. Cogad Gaedel re Gallaib (11. aarh.) 170.2: då råd re Murchad

scibiiid ara culu »for at befale Murchad at falde tilbake» 1. BB 7 a 18: CO suigtis na lega na clåir sin co scibdis na longaib seacu sin cathraigh »forat stenene skulde suge til sig disse bord og de sel v paa sine skib slippe förbi dem ind i byen«. Da b i de fleste av disse eksempler veksler med p og intet haand- skrift, saavidt man kan se av utgaverne, har aspireret b, er b folgelig uaspireret.

(b) At der imidlertid ogsaa har vaert et aegte irsk scibaim, scibim- med aspireret b slutter jeg av folgende eksempler:

Imram Måile Duin RC IX 470.9: an feoil 7 na cnåma do impödh in crocund imorro dia^iechtair cen scibiudh »kjodet og knok- lerne snurret rundt men skinnet utenpaa bevaeget sig ikke«.

* Hit maaske ogsaa Book of Bally tnote 439 b 1 5 : dobert föbairt fon cath ... 7 nosgib fona Troiaiinaib coa cerbad »gaar I0S paa Trojanerne« (hvis ikke for no-s-gtib).

20 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

Ib. 470.15 : an leath . . . nobidh sis cen scibiadh 7 an leath naill . . . imrethedh imacuairt amal licc muilind »den nedre del bevaeget sig ikke, den anden del svinget rundt som en mollesten «. Lebor na Huidre (ca. 1 100) 17 a 6: can scibud ette na cosse »uten

at bevaege vinge eller fot«.

Täin Bo Cuailnge, ed. Windisch 566 (Book of Leinster, ca. 1200):

tuc in n-id im chxl in chorthe . . . scibis in n-id co rånic remur

in chorthe »han anbragte baandet om den tyndeste del av

stenen; derefter bevaeget han det (nedover) saa det naadde det

tykke av stenen «. For scibis laeser et par senere haandskrifter

saidis, saidhtheas »satte, presset ned« ^

Disse eksempler stämmer fra tekster, som alle er betydelig aeldre

end nogen av de tidligere citerte. Jeg henleder saerlig opmerksomheten

paa prosaversionen av Imram Mäile Duin, som trods alle moderniseringer

hoist sandsynlig er avfattet for vikingetiden; den indeholder, saa läng

som den er, ikke et eneste laaneord fra nordisk, livad der er saa meget

merkeligere som de begivenheter den skildrer, alle utspilles paa sjoen.

For aspireret b tåler den konstante skrivemaate scibud; intet haandskrift

har p. Dernaest har Book of Leinster scifud svarende til Lebor na

Huidres scibud. Helt avgjorende er endelig den fuldstaendige overens-

stemmelse med welsk chivyf »rore, bevaege, flytte», »fare omkring, fly

hit og dit«, som er i bruk den dag idag (se O. H. Fynes-Clinton »The

Welsh Vocabulary of the Bangor District« 19 13, s. 334).

Fra et semasiologisk ståndpunkt er der intet til hinder för at slaa gruppe a og b sammen. Skulde de ogsaa vaere etymologisk identiske, da maatte a-gruppens p bero paa feilskrift; men ^-formen svarer ganske til nyirsk sciobaim »snapper vaek, skynder sig vaek«, som jeg i Vest- Kerry ofte har hört brukt i slike förbindelser som: do sciob sé uaim é {d^^éliub) »han snappet det vaek fra mig« ; fåg mo bhealach go sciopa »vaek fra min vei, og det fort!«. — Det aspirerte scibaim (gruppe b) gik tidlig tapt og var sikkert forsvundet fra talesproget ved den mir. periodes begyndelse. Muligens gik dets betydning över paa scipaim, hvis utvikling til bevaegelsesverbum da i förste raekke skyldes det gamle aegte irske scibh-.

1 scibis, hoist sandsynlig = scibhis i overensstemmelse med retskrivningen i Book of Leinster. Kan dog ogsaa staa for scipis, i hvilket tilfaelde betydningen stemmer godt med on. skipa »anbringe paa sin plass«.

I9I5- NO- 5- BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. 21

Ir. seise.

Seise »a comrade, a match, an associate, a companion, a darling« DiNNEEN. Skotsk seis »match or equal, friend, companion« : cha d'fuair Fionn a seis riam »aldrig fandt Finn sin likemand«. I irsk litteratur optrair ordet först sent: is dan om thseise (grafisk -= seise) curadh, Härd. II 302.2, med glosen .?. compånach gaisgeadh.

On. sessi »person som sitter sammen med en anden« {samsxtismadr, ^opti), saerlig i drikkelaget og paa robaenken. Avledet av sess = ir. sess.

Man venter ir. '^sesa^ se p, 59.

Ir. sk. beirling, birling.

Ordet er ofte fort tilbake paa on. byrdingr; saa Macbain Et. Diet., Kuno Meyer Contributions to Irish Lexicography s. 218, Henderson Xorse Infl. on Celt. Scotland s. 138, A. BUGGE Meyer-Miscellany, H. Falk Altnordisches Seewesen og mange andre.

At byréingr aldrig kunde gi ir.-sk. birling vil tydelig fremgaa av den sproglige analyse av laaneordene, som vil bli git nedenfor. Ogsaa av semasiologiske grunde maa sammenligningen imidlertid helt opgis. Byråingr betegner et transportskib, saerlig egnet til fragtfart längs kysten; leilighedsvis seilet det ogsaa til England, Faeroerne og Orkenoerne (Falk 1. c, s. III). Det har altsaa vaert et fartoi av anselige dimensioner, mens den skotske birling var en mindre 1 lystbaat for 12 eller 16 aarer, som fortrinsvis bruktes av hovdingerne paa de vestskotske oer [birlinn thig- hearn Chlann Eaonuill, R. Macdonald.s Collection of Gaelic Songs s. 148), men aldrig gjorde tjeneste som fragtebaat.

Tiltrods herfor er birling allikevel norsk. Avgjorende for ordets historie er Cath Finnträga, Egerton 149, 1. 23, det eneste sted i irsk litteratur, hvor ordet saavidt mig bekjendt lar sig paavise:

nach raibh aco long gan leonadh nå athbha gan fosgla nå ihisdais gan tuargaint nå beirling gan brise ^ nå folann gan fåsga nå taruinge gan truailioghudh nå standard gan stuaidhléim. »Der var ikke et av deres skib uten at det for ilde, der var ikke et skibshode som ikke losnet, ikke en teltaas som sjoen ikke stod över, ikke en berling som ikke brast . . . ikke en nagle som ikke ga sig osv.«

' »With a number of Birlings — so they call the little vessels those Isles-men use — «,

Spottiswood Hist. Ch. Scot. vi 468 (aar 1677). - Herfor har Rawlinson B 487 ifolge K. Meyer: gan brughud na brirrlig (sic) i samme

betydning. Hvis Meyers transskription er paalitelig, er brirrlig feilskrift for beirrling.

22 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

Meyer oversaetter her med »a birling, galley« (Contributions, s. 218); men efter hele sammenhaengen maa heirling nodvendigvis betegne en del av skibet. Det svarer folgelig til n. dial. herling »liten stok eller bjelke under flakerne i et fart0i« (A ÅSEN; Ross gir desuten betydn. »tyk kjaep, prygl, baatshake«). Ordet forelaa ogsaa i oldnorsk: herlings- åss digr 13 alna langr (Flat. i 531). Det er avledet av mht. bar )>bjelke«, eng. har.

Saavel i Skotsk som i Irsk utvikler e föran palatal konsonant sig ofte til i. Til tene, menic, mesnech svarer i begge dialekter en uttale- tine, minic, misnech: seiv i gamle haandskrifter er i en hyppig variant til ei {leiccerd: Uccerd, deimin: diinin). Skotsk birling svarer folgelig formelt til ir. beirling. Det maa da oprindelig ha betegnet .en baat, i hvis konstruktion denne berling spillet en vigtig rolle, og skriver sig utvilsomt fra nordmaendene paa de vestskotske oer og i Galloway, hos hvem navnet först synes at vaere opstaat.

Ir. gunnfunn, gunnhuinne.

Alex., IT ii2 102.4: iar nimpud na ngunnfund. Av on. gunnfani, obl. -fana »kampfane, processionsfane«. Omformet efter ir. buinne »ung gren« (vel ogsaa »spyd« ef. biinnsach) er gimnbuinde .i. sleagh Lee. Gl. 392 (Arch. I 58), gunbhuinne niadh .i. sleagh ghaisgeadhaigh 0'C1.

Dette gimnbuinde niadh har 0'C1. fundet paa folgende steder i den mir. tekst CCath. (12. aarh.): ruadcrandgal na sleg 7 na ngonfainne niadh 7 na laigen 4937. ic brud a formnadh 7 a cloiccend då ngun- fainnipfh] niadh 7 då loirgfertsibh catha S7S9- for imbirt a claidem 7 a llaigen 7 a ngunfainni niadh 7 a lloirgfertits catha ann 5851. Ounn- fainni betegner her fanestangen med hövdingens merke i toppen; teksten viser at den i kampens hete ofte fandt anvendelse som hugvaaben, idet den som en anden »lorg-fertasn blev svinget ned över fienden »knusende skuldre og skaller «. Stokes opfatter ordet urigtig som en segte irsk sammensaetning med biiinne (CCath. Ind.). Betydningen sleg, som gis av irske grammatikere, beror paa den rene gjetning.

Fra fransk stämmer confing: na confingi catha LL 172 b 28.

Ir. sreng.

Nir. sreang, streangh »streng, rep, snor«. F^ra on. strengr. Ordet blev laant samtidig med boga (on. bogi) og brukes i den aeldre litteratur kun om buestrengen: saigti a srengaib TT 1573. ic stuaghboccadh a mbogadh ic sinedh a sreng CCath. 4640. Disse eksempler stämmer fra det II. og 12. aarh.

191 5- No. 5. BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. 2^

Ir. feiter, langphiter, -phitil, lancaidir, langaid, langa,!, laincis.

I irsk, mansk, skotsk og nordeng. dialekter finder man en hel raekke ord paa läng-, som alle har betydningen »helde mellem forben og bak- ben paa kvaeg«. Det folgende er en oversigt över de former jeg har mött i aeldre og yngre litteratur og i de möderne talesprog.

A Ir. langfiter, langfetir. Cormac (sidste halvdel av 9. aarh.): langfiter (saa Lebar Brecc; langpeitir Yellow Book of Lecan 272 a 34; lahgphetir Laud 610) .t. ainglaiss (anglis YBL, aingliss Laud) nb ainglis indi<in. läng fota. feitir {i)heitirY^\, phetir Laud) .i. glas na n g all [.i.] urchomul. langfiter {langphetir YBL, Laud) A. glas fota Ms iter chosa cinn 7 cosfa] tona. non sic urchomul .i. aur a chomid, iter di chois chind in eich Ms [Three O.-Ir. Glossaries s. 26] ^langfiter; dette er engelsk; läng betyr »langw, fetir d. e. de fremmedes fotlaenke, en helde. langfiter betyr derfor en läng fotlaenke mellem forbenene og bakbenene. Anderledes er det med ur-diomul d. e. »föran (er) dens faiste«, den. saettes mellem forbenene paa besten «.

Brehon Laws v 478.17: sårchuibreach for eocha .i. röinne hna fiadaib .i. in langfiter itir a cenn 7 a cosa »ulovlig fjetring av hester som f eks. (at knytte) mankehaar mellem taenderne deres eller (binde) langhelden mellem hodet og benene paa dem «.

Fra Cormac og Lovene stämmer grammatikeren 0'Clerys langphetir .1. ainm do ghlas bhios idir chois tosaigh 7 chois deiridheach.

lonncaidir Connaught, anbragt mellem forben og bakben paa gjeter (FiNCK, Araner Mundart 11 181); lonncairt Connaught (DiNNEEN).

B Ir. langaid f. Ogsaa langaide, Dinneen, synonymt med fore- gaaende. Almindelig i Waterford og Tipperary, Seanchaint na nDéise 98. — Skotsk to w^ai(if. »langhelde for hester«, Highl. Soc. Diet., M' Alpine fra Isly, = mansk langeid »langhelde for faar« (John Kelly 117), adj. langeidagh = sk. langaideach.

Identisk hermed er skotsk-mansk-eng. og nord-eng. langet (Nor- thumberland, Yorkshire, Cumberland), langaet, langit Northumberland, lanket Cumberland, Man (ef. Hall Caine »Manxman« 313: a few oxen also, tethered and lanketted). Ir. laincide Clare, Kerry; paa sidste sted uttalt larnk''d'd (Store Blasket).

C Ir. langal m. »helde mellem forben og bakben«, DiNNEEN fra Ulster. I engelsk ortografi langle »A sheep's langle is a short piece of any kind of rope, with a slip knöt at each end. The loops are passed över the före and hind leg of a sheep«, Antrim and Down Glossary (1880); derav et verbum langle ib. — Aar 1737 finder man det i RamsAY's

k

34 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

Scotch Proverbs (95): Ye ha'e ay a foot out o' the langle; og 1790 i Gkose's Prov. Gloss., hvor det citeres fra en nordengelsk dialekt (pc. langled).

Sk. langal Caithness, Renfrew. langeli Jamieson Et. Diet. Se. Lang. langle Buchan, Galloway. langel Durham, Cumberland, Yorkshire, Lan- cashire, East Anglia, J. Wright, The Engl. Dial. Diet. longel, 0st Lan- cashire, ib.

langélt langlit Roxburgh, langlet Aberdeen.

Betydelig aeldre former finder man i engelske, saerlig nordengelske kilder fra det 14. til det 17, aarh. Aar 1394—95 l^ngcild: In 3 Tethirs cum paribus de langalds, Durham Aee. Rolls 599. Aar 1398 langhalde'. byndeth their fete with a langhalde^, Trevisa »Barth. De P. R.« xviii. XIV 774. Aar 1650: langold, Trapps Kommentar til Genesis IV 2 [lungold, Komm. til Rom. vii 24, aar 1647). — Sml. Murray »A New Engl. Dict.« VI 56, hvor flere eks. gis.

D laincis f. »a spaneel, a rope for tying a beast by the feet«, DiNNEEN. Skotsk Jangais, f. »fangeline, slaepetaug« (A. Henderson, Ardnamurehan), hvorav langaiseachadh »dra en baat längs stranden ved hjaelp av en fangeline«, Macdon., Macbain.

A — Med angliss mener Cormac utvilsomt angelsaksisk maal i sin almindeligheti, da dette er den eneste paaviselige betydning av ags. englisc selv saa tidlig som paa Cormacs tid {Engliscne cO Deniscne, yElfred and Guthrums Treaty ll, ea. 880) 2. Ordet staar i alle haandskrifter og skriver sig f0]gelig fra Cormac. I sproglig laerdom stod Cormac fremst i sin tid. At han skulde ha sammenblandet norsk og angelsaksisk holder jag for utelukket. Han var opvokset i Tipperary, et av de norskeste distrikter i Irland, og hadde iallefald et flygtig kjendskap til norsk sprog, lingua Galleorum eller norimanmca lingua som han kalder det og hvorav flere prover citeres i de forskjellige Cormae-haandskrifter. Det

1 Dette motsiges ikke av Cormac, St.O'D. s. 105 (Yellow Book of Lecan) : /ong »skib» ./. saxanberla »saksisk sprog» .;. läng .i. fata, hvor saxanbérla som senere bérla er brukt = engelsk. Ti artikelen lyder i Lebar Brecc og Laud 610 blöt long bis for muir ab eo qnod est langa. Tilfeielsen saxanberla etc. beror derfor paa en senere inter- polation.

3 Anglerne naevnes sjelden i irske kilder, idet de ialmindelighet slaas sammen med sakserne (Sassain), I Ulsterannalerne omtales de aar 464. 796 naevnes deres konge Offa. 870 heter det i de samme annaler at Olav og Ivar bragte en maengde angelske, britiske og piktiske fanger med sig til Dublin. Efter dette aar heter det altid Sassain baade om de nordlige og sydlige angelsakser. Ogsaa dette t3'der paa at angliss hos Cormac er brukt i den av Alfred den Store fastslaatte betydning »angelsaksisk*. Ordet er av adskillig interesse, da det paa grund av den manglende /'-omlyd maa vaere optat i irsk fer 700 og saaledes er betydelig aeldre end de asldste ags. eks. paa adj. englisc.

1915- No. 5- BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. 25

sterkeste og efter min opfatning helt avgjorende bevis for rigtigheten av Cormacs utsagn gir imidlertid sprogformen. Et on. ^lang-fJQfurr kunde likesaalitt som et ags. *lang-fetor'^ gi irsk lang-fiter. Det irske -feter'^ svarer derimot lydret til ags. fem. feter, som iallefald er kon- statert fra slutten av det lo. aarh. [on feterum fxste, Ags .Ps. Ixxvili. II. feterum, Wanderer 21). At der virkelig har vaert et ags. kom- positum lang-feter bestyrkes av middel-welsk lawethyr {La.ws i 558), som ifolge Rhys Welsh Fairy Tales 36 endnu brukes i Cardiganshire i formen llowethir.

Denne förklaring motsiges tilsyneladende av Cormacs bemerkning at fetir betegner glass na nOall, idet Galt paa hans tid enten betydde en mand fra Gallien eller en nordbo. Er min förklaring allikevel rigtig, saa kan ordene na nOall ikke stamme fra Cormac. En kollation av haandskrifterne viser nu ganske rigtig, at netop disse ord mangler i de bedste Cormac-haandskrifter, Yellow Book of Lecan og Laud 610, som repraesenterer to helt selvstaendige versioner og begge laeser pJietir A. glass. Tilfoielsen na nOall kan folgelig tidligst vaere indkommet i de sidste decennier av det 12. aarh., da Galt med den engelske invasions begyndelse fik betydningen engelskmand.

Det ny irske lonncaidir (Connaught) kan paa grund av sit o ikke direkte utledes av Cormacs langphetir; det forutsaetter et longphetir med middelengelsk lydform. Nyirsk k av oir. gg -\- f ev lydret; det viser fremfor alt de möderne futurumsformer av alle paa gg utlydende verber: hukdx, vokdx, ^rek'dx, hik'dx etc. av thicfad, bocfad, thréicfed, thucfed.

Et lang-fetor, -feter er ikke paavist i angelsaksiske eller senere engelske kilder. Som jeg skal soke at vise er ordet ikke oprindelig angelsaksisk, men i det 9. aarh. optat i ags. fra et nordisk Hang-fJQfurr, selvom heller ikke dette — saavidt jeg kan se — er bevaret i nogen nordisk dialekt. At det norske sprog i Irland virkelig kjendte et lang- fjotiDr, tror jeg det er mulig at vise av irske kilder. Den gamle irske lovsamling Senchus Mor naevner (Brehon Laws I 168.4) visse straffe for »ulovlig og unodig haard fjetring av hester«, hvormed — siger kommen- taren — der bl. a. forstaaes langfitil itir a cfhjenn 7 a clhjossa »(at anbringe) en langhelde mellem bestens hode og fatterw (s. 174.7). Denne irske veksling mellem -^ter og -fitil gjenspeiler nu sikkerlig forholdet on. fJQturr (ae. dansk fjxder): n. dial. fitel, fikjel {fgtel, futul). Den norske omformning av fjgturr til fidiU, fitel (under indflydelse av fetill

1 Som K. Meyer ferer ordet tilbake paa, A Primer of Irish Metres s. 6i.

20 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

»akselbaand«) maa folgelig ha fundet sted saa tidlig som slutten av det lo. aarh. (aeldre er kommentaren neppe at domme efter den urigtige anvendelse av det neutrale n- i anadh nåine, 174.14)1.

B — C — For den norske oprindelse av dette ags.-ir. laiig-feter tåler endelig de norske synonymer layig-hoft og lang-helda (motsat stutt- Jioft, stutt-helda, isl. Jinapp-helda »helde mellem begge forben »), som allerede meget tidlig maa ha fortraengt det gamle *lang-fJQturr. Det norske langhoft synes ikke at ha efterlatt sig noget spor paa de britiske 0er; men lang-helda bredte sig fra de norske nybygger paa Skotlands vestkyst över hele Skotland, Nordengland og Nordirland.

De aeldste former er ovenfor samlet under C. De traenger ingen kommentar. Det er disse former som HENRY Bradley i Murrays New English Dictionary VI 56 helt feilagtig forer tilbake paa et postuleret oldfransk Hangle = lat. lingula »rem, strop«. Allerede den geografiske fordeling av formerne burde ha sagt ham, at ordet rimeligvis var av nordisk herkomst, da det netop florerer i distrikter hvor nordisk sprog vandt fast fot, men helt mangler i Syd-England og i Wales.

B- formerne viser et eiendommelig bortfald av sidste I, som kan sammenlignes med skotsk Raonaid, sideform til Raonaild av on. Ragn- ?iildr^. Det irske langaid{c) skyldes sikkert engelsk formidling, idet on. langhelda maatte gi irsk langall. I samme retning peker ogsaa side- formen lamcide (Clare, Kerry), svarende til lanket, lankit, Man, skotsk- engelsk, Cumberland, og den eiendommelige blöte ;e-lyd i Kerry-uttalen av laincide] c skyldes aabenbart det stemmelose h.

Naar det on. langhelda först blev laant er det i mangel av gammelt materiale umulig at avgjore. De aeldste eksempler er ikke aeldre end det 14. aarh. Skede det i vikingetiden, venter man skotsk (og irsk) langall (gruppe C). De skotske og engelske rf(^)-former skyldes under enhver omstaendighet senere, vedvarende indflydelse fra de norsktalende

1 At der ved siden av ir. langfiter av ags. (on.) *langfeter skulde eksistere et derav iiav- haengig langfitil av et on. (event. ags.j * lang-fetill., synes utelukket, da fetill i on. som i n, dial. kun betyr »baerebaand, strop«.

■^ Ir. laiigaid kunde ogsaa taenkes at bero paa en forkortelse av langfetir, utgaat fra den hyppige bruk av ordet efter verba »binde, laegge», hvor ordet umiddelbart fulgtes av praepositionen air : cuir langaidir atr, air a' gcapall (utt. ^m/V langdd'dr' dr', dr' 9 gapdl), som mansk dy chur Ihangeid eir. .Sammentraekningen av det dobbelte ubetonte ■ir'-9r' vilde vaere ganske naturlig. En avgjerende indvending mot denne förklaring er imidlertid den geografiske fordeling af formen fra Waterford til Nordskotland, idet det er litet rimelig at en saadan förkortning skulde vaere indtraadt över hele det irsk- skotske sprogomraade.

1915- No» 5- BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. 2/

distrikter i Skotland, hvor i likhet med de hjemlige dialekter lydforbin- delsen Id holdt sig uforandret.

D — s-formerne beror aabenbart paa et on. *lang-festr. On. festr betegner netop som Fritzner siger »et rep eller taug hvormed noget er bundet« og brukes saerlig om »et faeste, landtaug, hvormed et fartoi er bundet til land eller fast punkt«. Hermed stemmer den skotske betydning paa det noieste. I irsk synes ordet synonymt med langaid; betydningen av festr er her den samme som i on. jarn-festr ^ jarn- hlekkir (om fot- eller arm-laenke) Didr. 34,1.

En sammensaetning med läng- er maaske ogsaa sk. langar, m. »fetters, chains«, Macfarlane Gael. Voc, M' Alpine, Macleod og Dewar Gael. Diet. »fetter, horsefetter« Macdon. II 568. langaire »links and hook connecting the muzzle iron of a plough and the big swingle tree, commonly called the bridle« Angus Henderson, Ardnamurchan.

Ir, allsmann.

Muinnter enig inichin

d'dcaib dercaib tennsadcJiib

im thenid astig.

secht n-allsmaind secht n-episle

do chåisib do chöelånaib

fo brågait cech fir »Inde sat husets folk om ilden, unge rodmussede kraftige maend var det. Syv alls-maind og syv amuletter av ost (eg. öster) og kallun om halsen paa hvcr mand«.

Dette vers er hentet fra den bekjendte middelirske romance Aislinge Meic Conglinne 1. Haandskrifterne skriver sig fra det 14 og 16. aarh. ; at domme efter sprogformen kan teksten godt saettes til slutten av det II. aarh. Verset staar baade i den aeldre version (H. 3.18) og i den yngre (Lebar Brecc), tilhorer altsaa den aeldste poetiske formning, hvor- paa den utforligere prosafortaelling er bygget.

Teksten — ogsaa de indlagte vers — indeholder en raekke norske laaneord. ÄUsmand^ er en lydret gjengivelse av on. hals-men (= men), som bl. a. foreligger i Atlamål. Irerne hadde i sit eget sprog en över- flod av ord for halsbaand, halssmykke, jeg nsvner blöt torc^ muintorc

' s. 39, 121. - d. e. a/snin

28 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

(en sammensaetning som hals-men), muince, bascmell, lann, fiam etc. Allsmann maa derfor oprindelig ha betegnet et halsbaand av en bestemt type, almindelig i de norske distriktet i Irland. Det kan ha vaert et halsbaand, sammensat av en raekke stene eller glasstykker, et steinasQVvi, slik som det ofte förekommer i fund fra vikingetiden, og passer i saa tilfaelde udmerket ind i teksten, hvor snören i Mac Conglinnes skildring fra slarafifenlandet blir til indvolde og stenene til ostestykker.

Om ordets utbredelse i Irland og tiden naar det blev laant kan man av det foreliggende sted kun slutte, at det iallefald har vaert i levende bruk i Munster i slutten av det ii. aarh. At det er betydelig aeldre er hoist rimelig, men lar sig ikke bevise. Behandlingen av -n og -e- stem- mer vistnok ganske med de oldirske love for behandlingen av disse lyd i ubetonet stavelse; men disse love virket sikkert ogsaa i middelirsk tid.

Ir. eobur.

Den oir. eulogi Amra Conroi er overleveret i haandskrifter fra det 15. til det 17. aarh. Amraen tillaegges Ferchertne, Curöis trofaste barde, men er efter sprogformen at domme neppe aeldre end det 10. aarh. Den bestaar, i den form hvori den er overleveret, naermest i en opregning av de rike gaver, hans gavmilde herre skjaenket ham. Dens betydning er naermest av leksikografisk art, idet den har bevaret en raekke gamle ord som ellers er gaat tapt. Hertil horer eobur i fölgende passus :

roir dam cét mitc .x. cét be .x. fernu .x. neohura öi?- [Eriu n 4.6] »han gav mig 100 svin, 100 faar, 10 belter, 10 gyldne eobuir».

Saa laeser det aeldste haandskrift YBL; H. 3.18 TCD har eobarr, Egerton 88 : eobarrud. Den rette laesemaate er saaledes eoburu som i YBL.

Til eoburu er der i H. 3.18 foiet den vigtige glose Å. barr bis am cenn in righ »d. e. en barr som er om kongens hoved« ; betydningen av barr er »krone, smykke«, ogsaa »hjelm« som i cenn-barr. Eobur (acc. pl eoburu) er folgelig identisk med on. JQfurr, ags. eofor som betegnelse for den med billedet av en galt smykkede germanske hjelm, en eofor-cumbol.

Som Hjalmar Falk har vist 1 er der i nordisk kunst og litteratur bevaret talrike minder om galthjelmen. To saadanne hjelmer er avbildet paa en solvkjele fra Gundestrup i Jylland, to andre paa en bronseplate fra 01and, og spor av dem finder man paa ikke mindre end 7 hjelmer fra for vikingetiden. I oldnorsk poesi lever mindet om galthjelmen i

' Altnordische Waflfenkunde s. 157 ff.

1915- ^^O» 5- BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIK I IRLAND. 29

slike hjelmenavn som Hildisvin, Hildiggltr, Valr/Qltr og flere andre, hvorom se H. Falk 1. c. Men JQfurr selv er ikke overleveret hverken i betyd- ningen hjelmgalt eller galthjelm. Det brukes paa en undtagelse naer (Merl. I 39 hvor betydningen er »galt«) utelukkende i den overforte betydning fyrste. Det ligger da naer at avlede ir. eohur av ags. eofor, som vistnok ikke er konstateret i betydningen »galthjelm«, men som dog er den staaende betegnelse for hjelmgalten.

Flere omstaendigheter har dog overbevist mig om at eohur er av norsk oprindelse. F0rst og fremst den omstaendighet at digteren ogsaa ellers bevislig anvender norske ord. Det heter saaledes i den videre opregning av Curöis gaver:

roir dom ... .x. ru .x. loa lethna .x. mbrait mhreccphupaill (s. 4.16) »han gav mig 10 ru, 10 brede loa, 10 brogede teltduker«. H. 3.18 foier hertil glosen .i. bruit derga no hruit loi A. pill no echdillai »rode tepper eller /o-tepper, d. c. undertepper eller sadeldaekker«. Glosen »bruit derga<( skyldes etymologisk sammenknytning med plantenavnet 7'u, roid^; av denne plante blev et rodt farvestof utvundet, sml. Brehon Lavvs VI 624. Itu betegner som glosen selv siger et grovere teppe, svarende til pilt. Dette naevnes i förbindelse med brothrach »sengeteppe« og lepaid »seng» LL 297 a 43: pill coilcthi cliiime . , . brothracha beca lepa cach deisse og CCath. 2909: issed ba leaba do uamdorus mor fil isin carraic . . . ni bidh tugha no craibed no pell no brothrach no breccan no croccenn anmanna fui isin lepaid sin acht a thaeb frisin talarn nocht »dette var hans seng, den store hule i klippen. Han hadde intet daekke . . . ingen pell intet teppe . . . intet skind av dyr under sig i den seng, men hans side hvilte mot den noknejord». I dette ri( ser jeg on. ry, n. d. rya »grovt teppe, gulvteppe; i saerdeleshet grovt sengeteppe med indvaevet flos eller nop« (Aasen), hvorpaa Fritzner gir aeldre eksempler fra DN. Formelt set kan rii ogsaa föres tilbake paa ags. ryhx, rye, ruwe »grovt ulddaekken«. Ord som matal, scöt, linscöit, bröc, dulbröc, att, cnapp, scuird o. a. lar imidlertid neppe nogen tvil tilbake om ordets norske oprindelse.

' Med Amraens ni har dette ni intet at gjore. Ordet er forovrig av betydelig sproglig interesse, da det synes at vsere et gammelt rotnomen. Dette slutter jeg av flexionen: ds. roid Lavvs v 500.24. gs. roidi ii 420.3. iv 1 16.10. ns rii v 362.12, rww BR. sek. nom. roid Laws iv 276.8 (neppe plur.). Et gammelt rotnomen rudli- maatte i irsk flekteres saaledes: ns. rii, gs. rod, as. ruid, ds. ruid, rik; roid for ruid skyldes gs. og gp. rod, ap. röda; ns. roid og gs. roidi efter monster av 2-stammerne. At ni og roid er samme ord viser Laws v 500.24: d' ärbar 7 do roid, sammeniignet med v 362.12: in tarbor 7 in rit; Eg. 88 (0'Don. Suppl. 692): do corcair nå do roid, sammeniignet med ruu (v. I. ru) is corcur BR 222.24, corcair 7 ruu 218.20. — Plantens navn i nyir. og nysk. er ru.

30 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

Hertil kommer det med ru sideordnede lo (acc. pl. lod) som uten tvil er identisk med det nedenfor behandlede ir. lo »lo paa klaer, uld- dot, haar, uld«, som stämmer fra norsk lö', dette maa da i vikingetiden ogsaa ha hat betydningen »teppe med tyk lo« ; sml. forholdet n. d. luva »(lodden) lue« : on. lufa »taet haar«.

Efter dette er jeg heller ikke i tvil om at gall-ialla i 1. 14 {.x. muince doat .X. gaillialla) liketil skal oversaettes med ^norske ialla«. Hvad der i dette tilfaelde menes med iall kan vaere tvilsomt; ordet naevnes i TBC i förbindelse med carpat (1325. 1337. 2631), som del av et vaaben (rem med metalkule), LL 223 a 3, og er ellers meget almindelig i betydning »rem«, isaerdeleshet » skorem «.

For norsk oprindelse tåler videre slike ord for hjelm som att (bl. a, i kommentaren til Amra Conröi = rigbarr, cleitmé), att iairn, cenn- att, cloc-att, att cluic (ef. mael-att), som er opkommet i vikingetiden og alle indeholder on. hattr, mens intet irsk ord for hjelm mig bekjendt er laant fra angelsaksisk.

I denne sammenhaeng understreker jeg endelig at eohur i kommen- taren uttrykkelig betegnes som en hjelm baaret av konger. Ganske saa- ledes blev galthjelmen i Skandinavien betragtet som hövdingens kjende- tegn, og herav utleder H. Falk overbevisende den overforte betydning »fyrste« som er fremherskende i nordisk.

Den kulturhistoriske betydning av sammenligningen eohur: jgfurr er indlysende. Den gir os et endelig bevis for at irsk kunstdigtning i det 10. aarh. har mottat impulser fra norske skalde i Irland. Ti JQfurr har i vikingetiden visselig ikke vaert et ord for masserne, likesaa litt som det irske eobur. De stämmer begge fra digternes og bardernes kress og Amraens eobur öir er neppe andet end en overflytning til irsk grund av norske skaldes JQfurr gullinn, den gyldne galt.

En endelig bekraeftelse paa hvad jeg her har fremholdt finder jeg i det sorgelig mistydede öbrat, som förekommer i det gamle metriske glossar Forus Focal, hvor en läng raekke obsolete og utelukkende poetiske ord finder sin förklaring. Det heter her str. 35:

scuird caimse léine gan on obrat ba hainm do chenbor

d. e. nscuird og caimse er ord for skjorte, obrat er et navn for hjelm «.

Laesemaaterne er öbrat H. 2.12 TCD. obhrat 23 L 21 RIA. eobrat, Lebor Hua Maine RIA. Ordet er av utgiveren og utvilsomt ogsaa av irerne selv blit opfattet som sammensat av ö ))0re« og brat »kappe. daekke«. Den rette skrivemaate er imidlertid eobrat, bevaret i Leb. Hua Maine, og at dette er en lydret gjengivelse av et on. *JQfur-hattr, derom

191 5- ^O- 5» BIDRAG TIL DET NORSRE SPROGS HISTORIK I IRLAND. 3 I

kan der ikke vaere nogen tvil. Fra on. stämmer ogsaa det i samme linje forekommende scuird [skyrta). Den gamle stavemaate eohhraf finder man ogsaa hos leksikografen 0'Clery, som med Forus Focal som kilde saetter ordet = ceannbhar 0'Flaherty {.i. éadach bis air ch&nn) og 0'Brien. obhrat er en fonetisk skrivemaate, idet eo- allerede tidlig antok uttalen ö. For bruken av hattr — som i irsk brukes om mangeslags hoved- bedaekning, ogsaa hjelm — er det tilstraekkelig at henvise til on. jarn- hattr, brynhattr.

Ir. birbell, sk -on. bi a fal.

I haandskriftet H. 3.18 (Trinity College, Dublin) 64 b finder man i et gammelt glossarium et ord birbill, oversat med brat. Brat betegner altid et ytre klaedesplag daekkende överkroppen. Birbell forutsaetter en uttale birvdll, bir^vdU og stämmer hoist sandsynlig fra on. berfell (uttalt bervell), berfjall (Volundarkviéa 10) = bjarnfell »bjorneskind, bJ0rnefeld«. Det er lydret utviklet av berbell som birling av berling (ofr. s. 2i)' Formen birbill (for birbell) kan enten skyldes leksikografen, som simpelt- hen har flyttet gen. (dat.) -formen birbill tillikemed glosen brat ut av den tekst hvori han har fundet det og ind i sit glossarium; paa denne fremgangsmaate kan jeg naevne en ra;kke eksempler fra gamle vokabu- larier. Eller ordet kan vaere laant paa en tid da det irske neutrum €ndnu var i levende bruk, d. v. s. for slutten av det 10. aarh., hvorefter det som saa mange andre irske neutra blev feminin og i nominativ antok en sideform bi7'bill fra acc. og dat.

Denne förklaring av det irske birbell, som viser at det norske h&rfjall har vaert kjendt i Irland, kaster lys över en ikke uvigtig passus i Eiriks Saga RauÖa, kap. vill. Olav Tryggvason, heter det her, gav Leiv Eirikson to skotske lopere, en mand ved navn Haki og en kvinde Hekja : pau våru sva biiin at f>au JiQfSu pat klsedi er pau kglluc^u hiafal 1. f>at var sva gert at hgttrinn var a upp ok opit at hlidum ok engar ermar a ok knept i milli fota. hellt par saman knappr ok nezla en ber våru annars städar.

I biafal, ciafal skjuler der sig tydelig nok et skotsk ord, Sammen- hoengen viser at det har betegnet et klaedesplag som skotterne maatte kalde In-at. Det har vaert en slags saekformet serk med haette og aapne sider, som häng ned fra skuldrene og blev holdt sammen i skraevet med hempe og knap. Herav kan man slutte to ting: at biafal ikke har vaert

* Saa AM 557 qv. Hauksbuk har ciafal.

32 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

et oprindelig skotsk klaedesplag, og at det har vaert en skindfeld at dom me efter dets eiendommelige snit. I betragtning herav tviler jeg ikke om at hiafal er en skotsk omformning av on. ber-fjall, svarende til irsk heirhell. Dette blir saa meget mere sandsynlig som der hverken i skotsk eller irsk findes noget ord, som i form og betydning endog tilnaermelsesvis minder om sagaens bjafal, ciafal.

For biafal venter man imidlertid sk. berhell {birbell, -fell) som i irsk, eller — om end mindre sandsynlig — berfalil) med mörkt -rf-. Det sidste maatte i norsk gjengivelse lyde biarfal, idet ir.-sk. e föran mörk kons. blir. on. ia {Kjallakr, Kjarvalr, Mur[k)iartak, bianak = Cellach, Cerball, Murchertach, bennacht; ja endogsaa i ubetonet stavelse: ingiaii = ingen). Haandskrifterne viser imidlertid — bortset fra omlyden — med bestemthet paa en oprindelig lassemaate biafal. Dette kan ikke vaire andet end en skotsk kryssning av ber-fjall, bjarnfell med on. bjalfi »pels, feld« (almindeligst i sammensaetninger som geit-bjalfi (ef. geit-hedinn) Forn. Sog. ili 383.16; Mariu Saga 1057.6, hrein-bjalfi, Flat. I 131.28; II 325.13; 356.16). Ordet er gammelt i norden. Det er identisk med personnavnet. En Bjalfi fadir Kveldulfs naevnes i Egils saga; han maa ha levet i begyndeisen av det 8. aarh. ^ Andre eks. fra det 9. — 11. aarh. se Lind 134.

I flere vestlandsdialekter svandt som bekjendt et kakuminalt I föran labiale konsonanter allerede i oldnorsk tid. En runesten fra Aardal har saaledes hiabi for lit. hialpe. En runesten paa Man (Kermode, Manx Crosses yy) har UF = ulf. I gamle haandskrifter er hof for hglf, Pofur, Pouer, Pofs for Polfr etc, ganske almindelig. Dipl. Norv. IV 904 finder man Rofslandhe for Rolfslandhe (brev i vestn. maaifare fra aar 1448), VII 370 Biufsdotter (or Biulfsd. (V aWe, Saetersd., aar 1423). Ved et lykkelig traef förekommer den l-lese form av bjalfi paa en runesten fra Helland i Sole, som man antar skriver sig fra ca. 1000 (acc. biafa); som tilnavn foreligger det samme bjafi, ogsaa Dipl. Norv. VI 84, Sogndal, Sogn (indre sydvestlandsk).

Som jeg skal vise et andet sted i dette arbeide ved en läng raekke av eksempler, stotter de ir.-skotske former av de oldnorske maskuline ?z-stammer sig uten undtagelse til de oblikve kasus. Det vestnorske biafi maatte derfor före til sk. biava, som igjen blev biava-l under ind- flydelse av biarn-fell, ber-fjall (sk. *berveU, *biarval). Omformningen utgik sandsynligvis fra gadgedlerne paa Skotlands vestkyst.

^ Som tilnavn Landn. 223.12: {'orkeli Bialfi, hvis da ikke Isesemaaten P/Vi'//? (113.33) er at foretraekke paa grund av alliterationen.

igiS- -^O' 5« BIDRAG TIL* DET NORSKE SPROGS HISTORIK I IRLAND. 33

Ir, linscöit.

Aislinge Meic Conglinne 103.15: atnagur linscöti ha chend Cathail 7 herair hé immach nlinscöti bindes om Cathals hoved og han baeres ut« (Lebar Brecc).

Passions and Homilies 2916: co tuc som corp Isu asin croich 7 rochengail hé do linscöit gil taitnemaig 7 roådnaiced hé i nadnocul nua etc, »han tok Jesu legeme fra korset og bandt det med hvit, skinnende Vmscöit og han blev begravet i en ny grav« (Lebar Brecc = linscoid Yellow Book of Lecan 145 b 51).

Yellow Book of Lecan 148 b 7: rothaisbean datnsa ind uag ... 7 in linscöit do chuiris mo cholaind »han viste mig graven og linsvopet som jeg hadde bundet om hans legeme«.

Book of Lismore fo. 229 a 6: linscoid a léinedh = linscöit a lened Laud 610, fo. 133 a 2.

Betydningen er »linkl£ede«, saerlig »liksvop av lin«. Det svarer ganske til on. lin-skauti, som likesom lindukr saerlig brukes om liksvop {sveipa lik linskauta: corp do chengal de linscöit); sml. skauti »klaede; klaide hvorav Herrens legeme er omgit naar det er henlagt i kerin (Fritzner).

Haandskrifterne er fra ca. 1400; teksterne fra det 11. aarh. RimeHg- vis blev ordet först laant efter at nordmaendene hadde opgit hedenskapet og antat de kristne begravelsesskikke, og i saa tilfaelde gaar laanet til- bake til det 11. aarh. Ordet brukes i Passions and Homilies side om side med det aegte irske lin-anart, som det altsaa i anden halvdel av II. aarh, endnu ikke hadde helt fortraengt, At lin-scöit i et og alt avlöste det gamle lin-anart vil fremgaa av flg. ekss,:

Pass, and Hom. 1870 ff.: atconnairc araile hannscål co linanart rigel ina llåim. atbert Pol fria: tahair dam in linanart imum chend cona faicer läim in feoildénmada »giv mig dette linklasde at binde om mit hoved, saa jeg ikke ser boddelens haand«.

Ib. 3688: dorat linanart glan im chorp Isu 7 rosuidig i nadnocul nua »han bandt et rent linklaede om Jesu legeme».

Ib. 5244: rogab Isu for ösaic dia apstalu 7 for tirmugud a cos don linanart hui imme »Jesus begyndte at vaske fotterne paa sine disciple og at torre deres fötter med linklaedet som var om ham«.

Til linscöit YBL 148 b 7 svarer anart Pass. Hom. 3735.

Andre ekss. Book of Leinster 256 b i [imscing linanairt gil), Leb. Br. 158 a, b.

Vid.-Selsk. Skrifter. II. H.-F. Kl. 1915. No. 5. 8

L

34 CARL J. S. MARSTRÄNDER." H.-F. Kl.

For linscöit venter man Hinscöt. Formen er avpasset efter de mange irske substantiver paa -öit, gen, -öta {oröit, bracöit, scarlöit), idet man til gen, linscöta (~ on, linskauta) dannet nom, linscöit. Omformet efter substantiverne paa -öit er ogsaa accarsöit = on. akkerissaeti.

En anden sammensajtning med lin er lin-hröc (ef. hröc lin) svarende til on. linhrök.

Ir. b os sån.

Serglige Conc. § 2 : ha bés leu . . . 7'ind aurlabra cech fir nomarh- tais do thabai7't inna mbossån »de pleiet at putte tungespidsen av alle dem de draepte i sin bossån<<.

LL 250 a 23 (Täin Bo Fräich): gataid a étach de iarum 7 téit inti 7 fåcbaid a chriss tuas. oslaicid Ailill iarum a bössan dia éis 7 böi in dorndnasc and »han klaer av sig og gaar ned i elven, men lar beltet tilbake. Derefter aapner Ailill dets (d. e. beltets) bössan og finder ringen deri«.

RC XII 64 § 28 (Cath Maige Tuirend): dobeir låim ina bössan 7 gadaid tri scildei öir ass »han stikker haanden i sin bössan og tar frem tre »skjoldmynter« av guld«.

Bössan svarer i betydning n0ie til on. brökabeltispuss 1. Ordet forut- s?etter et boss eller bössa; det sidste er lydret utviklet av on. posi, obl. pösa, som f0lgelig i den tidlige vikingetid ogsaa maa ha hävt betyd- ningen beltepung i likhet med det dermed identiske oht. pfoso og det beslaegtede on. puss, skjont der hverken i on. eller norske dialekter er levnet spor av denne bruk.

b for p- forklares naturligst som en tillempning efter boss »haand« (dem. bössan). Sml. dog s. 96.

Ir. scålån, scåthlån.

I middelirske tekster fra det 11. aarh. og nedover har jeg mött fol- gende eksempler paa et substantiv scålån.

Book of Leinster 57 a 10 ff. (Täin Bo Cualnge): tråth rogab cåch dunad . . . do défiam roscåich döibsium botha 7 bélscalain do dénam. tråth roscåich ra cåch botha 7 bélscalsiin tarnaic döibsium iirgnam bid 7 lenna »naar de andre gav sig i lag med at slaa leir var disse allerede faerdig med at reise hytter og bélscalain. Og naar de andre var fåordig med hytterne og bélscalain, hadde disse forlaengst tilberedt mat og drikkea. Haandskriftet er fra slutten av det 12. aarh.

^ Sml. gyrdill »pung«.

191 5- No, 5. BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. 35

Ib. 174 a 42 (Cath Ruis na Rig): romidset som a pupla a mhotha 7 a mhélscalanu »de reiste sine telter, sine hytter og sine bélscålåin<i.

Ib. 174 b 38: siådigter år pupla gniter år mhotha 7 år mhélscalåin.

Ib. 174 b 42: rosuidigthea a pupla rognithea a mhotha 7 a mhélscålam.

Deminutivet scålå7i forutsaetter et scål eller scåla. Det sidste er lydret utviklet av on. skåli, obl. skåla. Ordet förekommer i irsk litteratur naesten utelukkende i förbindelse med pupal og hoth; det har i militaer- sproget vaert en fast betegnelse for et l0st opfort bygverk paa leir- plassen. Man maa gaa ut fra at denne betydning stämmer fra nordmaen- dene, tiltross for at den ikke lar sig paavise i den norsk-islandske litte- ratur. Herav folger igjen at betydningen » fritstaaende skur, aapent 1 hus«, som er saa almindelig i vore dialekter, gaar tilbake til vikinge- tiden. Var skåli blandt nordmaendene i Irland blöt brukt i betydningerne setstofa og forskåli, vilde det i det hele tat aldrig vaert laant i irsk.

Overensstemmelsen mellem ir. scåla og n. dial, skaale gaar endnu videre, I Telemarken kan skaale efter Ross ogsaa brukes om et t0mret eller panelet avlukke inde i et större uthus. I de Fire Mestres Annaler for aar 1244 heter det om plyndringen af kirken i Fenagh dette aar:

ni raihhe cind for theampall Fiodhnacha 7 ö nach raibhe roloiscetar drong don tslöigh hotha 7 hél-scålåna båtar isin teampall histigh »da der intet tak var paa kirken i Fenagh, braendte nogen av tropperne de smaa- bygninger og aapne »skaaler« söm var inde i ^ kirken «. Betydningerne kommer hinanden meget naer.

Den irske scålån synes bygget av staenger og myke grener og taettet med siv og myrgraes at domme efter Cath Maige Lena s. 76 og Eachtra Cloinne Righ na Hioruaidhe 132.2, hvor det fortaelles at Cod, son av kongen av Norge, bygger en hél-scålån av grene fra »dydernes trae« {thug gualeire leis de ghéagaihh an hhile ... go ndearna hoth 7 héal- sgalan de). Dette stemmer godt med dens tilfaeldige karakter som et midlertidig opholdssted for folk og fae paa leirplassen.

Uten hél- staar ordet i Cath Maige Lena 76.3 : np. scåthlåin. Skrive- maaten skyldes association med scåth »skygge, ly«. DiNNEENS scathlann er hentet fra P. 0'CONELL, som feilagtig har opfattet ordet som en sammen- saetning med lann. Nyirske og nyskotske ordboker opforer scålån »a hut, a stage, a scaffald« (DiNN., Highl. Soc. Diet.) fra sene haandskrifter. Ordet er nu ikke mer i bruk.

WiNDisCH.S sammenligning med bélscåilte (Tåin Bo Cualngi s. 50 n. 5) er forfeilet, da scåilid jo har diftongisk åi.

^ Med bél' (»aapning, indgang») betegnes ogsaa den irske scdlan som aapen. 2 istigh d. v. s. inde i selve kirkebygningen.

J

6 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

Ir. slipad.

Togal Troi (H. 2.17 TCD, Ir. Texte 11) 602: ic slihad a narm.

Cogad Gaedel re Gallaib 162.13: claidmi slemna sliptfhja géra.

Egerton 1782, 23 b 2: claidme cruad-slipthi ga camphimpad.

Book of Rallymote 425 a 33: rosliptha a sendlanna. ■ Täin Bo Cuailngi (Stowe og H. 1.13) 5997: cacha sleghi sliptha.

Cath Finntraga 251: sleatha sliptfhja.

Keating »Three Shafts of Death« : Mora bläith-slioptha.

Ikke som Stokes mente (KZ XLI 388) aegte keltisk, men laant fra on. slipa. Ordet synes ikke at forekomme i tekster aeldre end det II. aarh., stämmer derfor ikke fra angelsaksisk. — ^gte irsk er derimot det synonyme limad (d. e. limadh, welsk llif-). Dinneens sliobhadh ved siden av sliobadh maa, hvis paalidelig, skyldes indflydelse fra liomadh, Uohhadh av mir. limad (m og hh falder sammen i uttalen).

Ir. lö, lömar, lomarda.

Disse ord var ikke ualmindelig i aeldre middelirsk prosa; de synes at vaere gaat av bruk allerede i det 13. aarh. I 0'MULCONRYS Glossarium oversaettes lö med olann »uld», hos 0'Clery med ribe olla »ulddot« og lömar med lö mar A. olann mor (»meget uld«). Gjengivelsen av lö med olann er typisk for den dilettantiske letfaerdighet hvormed de aeldre irske grammatikere omgikkes den gamle litteratur. Som vi skal se av denne litteratur selv stemmer det irske lö paa det noieste overens med n. dial. lo (i) lo paa klaer, loddenhet, tastliggende haarspisser, (2) skav, fnas, uld- flokker som falder av ved vaevning og valkning (Aasen). Det er f0lgelig laant derfra.

Lö = lo paa klcer:

H. 3.18, 633: cealtair Å. étach 7ina .i. ni maith contui co tucthar

a lö as »til loen gaar av det«. Book of Ballymote 275 b 21: ocht mbrait chorcra bus chaem lo

»8 gyldne kapper med praegtig lo«. Book of Leinster 51 a 21: cét lend lö-chorcra »100 kapper med

gylden lo«. Hertil adj. lömar, lomarda. Book of Leinster 231 a 44: brått lömar lö-chorcra immi {= Togal

Troi 1038). Lebar na Huidre 86 a 13 : brat riabach rö-lömar impi\ — Bruiden Dä

— » — 88b2o: a brat ro-lömar /Dergga§§ 61,85.

Celt. Rev. 11 214: léinte loar-lethna impa (fonet. for lomar-). Book of Ballymote 265 b 20: brat lomarda lånchorcra uimpe.

1915. No. 5. BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. %"]

0'Clery cas-lb »kruset lo« Å. olann chas.

Fra en gammel kilda citerer 0'Clery videre ordsproget as lö a hrut {.i. as ribe olla do bhuain as brat), hvad der sikkerlig betyr: »det er (som at näppe eller faa) en (enkelt) flokke av kappen» o: det monner ingenting.

Hit ogsaa Aisl. Meic Congl. 97.6: si bratach . . . co mbruach nduh etei' da lö a bruit nårosera bron fuirri »hun bar en kappe med en sort bord (stripe) mellem begge lo-siderne for at ikke nogen kummer skulde faa magt över hende«. Stedet sigter vel til gammel övertro, hvorefter et klaedesplag med sort islet beskyttet baereren mot alt ondt.

lö == en enkelt flokke eller uldtot, haar (alt efter stoffet):

Tripartite Life 384.4: a lin lo fil fort chassail a chubes do phedha- chaib dochum nime »saa mange flokker som der er (i loen) paa din messehagl, saa mange syndere skal komme til himmelen (formedelst din hynine|«.

Jö om haar paa det menneskelige legeme, loddenhet:

Cormac, ed. Stokes-0'Don., s. 117 : mala .i. moo a llo oIdas in tédan »oienbryn d. e. {mö -\- lö\) större (er) dets haar (loddenhet) end pandens«,

lö tseppe med grov lo, se ovenfor s. 29 f.

Endelig brukes ordet ganske som mnt. vlocke og n. dial. floke ogsaa i betydningen »sneflok« : na ha snechtai atchonnarcais do breccad in maige RC iii 183 (LL). Betydningen »flokke som flyver om med vinden» synes ogsaa at ligge til grund for n. dial. loa »la haar eller dun fly i luften for at se vindens retning« (Aasen).

Kun i ét tilfailde synes lo at kunne oversaettes med »uld«: buaid di a llacht a lloe »dets melk og uld fandt ikke sin like«, Book of Leinster 118 a 45 om et faar. Betydningerne lo og uld gaar i dette tilfaelde över i hinanden.

Ordet horer til det aeldre lag av norske laaneord i irsk. Det op- trair baade i Trip, Life og i Bruiden Dä Dergga, kan derfor umulig vaere laant senere end det 10. aarh. Citatet fra Cormac vilde, hvis det var paalidelig, vise, at lö var i fuld bruk i Irland i anden halvdel av det 9. aarh. Da imidlertid artikelen mala foruten i Lebar Brecc ogsaa mangler i den vigtige og av Lebar Brecc helt uavhajngige Cormac-version i Laud 610, skyldes den sikkert en senere tilsaetning.

Ir. blae, hrotbla.

Det oldnorske brothvitill lever endnu i flere vestlandske maalforer (Telemarken, Voss, Nordhordland). Det betyr efter Aa.SEN »overklaede, sengetaeppe av grovere toi», i motsaetning til mjuk-kvitel. Förste led er

CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

vel identisk med hrot »brud, brytning«, ef. hrota »brage lin eller hamp«,

hrota, f. »brage«. Brot-kvitet betyr vel derfor egentlig et taeppe lilbe-

redt av de frakjaemmede dele av hörtaverne.

Da kvitel ifolge Aa.sen »eliers kaldes blseja»^ vilde en sammensaet-

ning brot-hlxja vaere ganske naturlig. I nordisk foreligger denne sam-

mensaetning rigtignok ikke. Derimot finder jeg den i et vers i Cath

Maige Rath, en irsk saga fra ca. i loo, 0'D0N. 186.4, hvor Yellow Book

of Lecan laeser :

brotbla na fer f omörda

bruit örluaig i forfilliud

tar formnaib 7ia firlaech sin

»overplaget som disse jaetter av maend bar var kostbare kapper som i

store folder faldt ned över heltenes skuldrer«. Stowe-haandskriftet B IV i

(som er betydelig yngre) laeser brodia', brotbla har altsaa t = dd, sva-

rende til norsk t. At Dubdiad i sin skildring av Domnalls folk som

jaetter bruker det norske ord brotbla er neppe tilfaeldig; nordmaendene

associeres ofte med de sagnagtige fomöiri, ja i flere middelirske tekster

er fomöiri likesom allmuraig en staaende betegnelse for nordboerne selv.

Lidt ovenfor i samme vers kaldes Domnalls folk danarda . . . fomörda

eg. »danske og jaetteagtige« d. e. »vilde og grumme som vikinger og

fomorer«.

At on. blaeja ikke blöt brukes om sengetaeppe og lagen viser Laxd. 55 : hon hafåi knytt um sik blseju ok vöru i mgrk blå.

Denne förklaring av irsk brot-bla bestyrkes av ir. blae »klaede til at

kaste över sig« som man vil finde i folgende lille vers fra Book of

Leinster (ca. i2CX)) 348 märg. inf. og som jeg formoder er laant fra

on. blseja:

cara mamna sa Maeldub . . .

acht a chulchi '5 a blse ^ lin

ni rothecht [ni] don tsxgul

»Min bedste ven er Melduv; foruten sin kappe og sit klaede av lin

eiet han intet i denne verden«. Av blae lin (gen.) kan man trygt slutte

sig til et kompos. lin-blae, -bla = on. lin-blxja.

blae og brot-bla forelaa i irsk ved ca, 11 00; noiere lar deres ålder

sig forelobig ikke bestemrne.

Ir. dulbröc.

Er det irske bröc som Zimmer mener (KZ xxx 88) laant fra nordisk, da er hoist sandsynlig ogsaa sammensaetningen did-bröc av

1 v. 1. bla, Rawl. B 51a (14.— 15. aarh.).

1 91 5- ^^- 5- BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. 39

nordisk oprindelse. Det er litet rimelig at irerne saa sent som i det g. aarh. — og aeldre kan jo ordet ikke vaere — skulde ha dannet sammensaetninger med b7'öc, av hvis förste led der ellers intet spor er i samtidige eller senere kilder i. Fra det 9. aarh. av er vört kjendskap til det irske ord förråad ganske indgaaende.

Didhröc förekommer i Egerton-versionen av Compert Conculainn, Irische Texte 1 145.14. Conur har tilbragt natten sammen med sin egen soster i den tro at det var en fremmed kvinde: in tan doriu- chraisit con facatar ni in maccoem mbec i ndulbroig Conchohuir »da de vaagnet saa de et litet barn i Coniirs dulbrök^f.

I betragtning av slike sammensaetninger som on. dul-klxS, dtU-hgUr, dul-kufi, gaar dulbröc sikkert tilbake paa et on. *dul-brök. Da ordet kun förekommer paa dette ene sted, er det vanskelig at fiksere dets betydning. Det kan ha betegnet en bestemt brok-type, hvor broken gik i et med et overplag for överkroppen, noget i likhet med on. hgkul- br0kr (hvis dette ikke staar for gkulbrekr). Eller det kan ha betegnet en brök som gjorde baereren usynlig eller omskapte ham i andre skikkelser; sml. den dicheltair som Herren la om Patrik og hans folk for at redde dem fra Loegaire (Trip. Life I 46), eller den celtchair dichleithe som skjulte Idnait, da Melenn straebte hende efter livet (Lives of the Saints, Lism, 2828); dicheltair og dichleth svarer i betydning noie til on. did. Förvandling av mennesker til dyre- og fugleskikkelser spiller en stor rolle i gammel irsk folklore. I den foreliggende tekst er de 51 fugle Conur jager intet andet end hans egen S0ster Deichtire med 50 terner.

Efter at dette var skrevet finder jeg et andet eks. paa ordet i Tripartite Life of Patrick, en tekst fra det 10. aarh.: contuil iarom Fåtraic iter a muintir 7 an fogebed in gilla di scothaib dobered inul- broic in cleirich (36.3) »Patrik sover mellem sine folk. Hans laerling sanket de blomster han kunde finde og la dem i Patriks dulbroc«. Teksten er hentet fra Egerton 93, et haandskrift som ogsaa ellers viser en raekke fonetiske skrivemaater {Goielaib 30.8; afrihisi 38.20; ceilebra 40.14 osv.); inulbroic staar derfor for in [djulbroic med utelatelse av det stumme d. I Egerton 1782-versionen av Compert Conculainn vilde en stavemaate i nd-ulbroic = i n-ulbroic staa i skarp motstrid med den ortografi som haandskriftet ellers saa konsekvent har gjennemfort [i nelluch 144.5; ^^^ ^^^ ^43-7 '■> CL nénlaith 144.5; ^ nenech 141.26 osv.).

' Bern- i bern-bröc er irsk, men Zimmers förklaring KZ xxx 84 er urigtig. Bern- kan ikke skilles fra det i förbindelse med brollach saa almindelig forekommende berna. En vending som broai hreca bernacha (ikke bernaide\) Lebar Brecc 137 a 44 blir aldeies umulig fra Zimmers ståndpunkt.

40 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

At dulbröc paa begge disse steder baeres av en sovende mand, kan ikke bero paa nogen tilfaeldighet. Med dul-bröc betegnes derfor en sovedragt, brukt av laeg og geistlig. Den bestod hoist sandsynlig av en bröc som gik i et med en vid hrat, hvori den sovende tullet sig ind for natten, og som skjulte ham helt. Derav ogsaa navnet.

Ir. macsamail.

Dette ord er ganske almindelig i nyirske dialekter. Det uttales i Kerry dels makdsauH, dels makdsauHt med det bekjendte parasitiske -t efter lys konsonant. Betydningen er »likemand, jevnbyrdige, make«. Paa Blasket-0erne siger man: macasamail dfear » likemand «, ni feaca riam a macasamail do choirce »make til havre saa jeg aldrig«. Hertil har 0'Reilly laget et nyir. maca, som intetsteds förekommer.

At sammensaitningen er gammel viser Fled Duin na nGéd, ed. 0'DoN. 72.3: ni thåinic for talmain fåinne a macsamla »make til ring fandtes ikke paa denne jord«, hvor Stowe-haandskrifterne lasser macasamla i overensstemmelse med den nuvaerende uttale.

mac{a)samail er en sammensaetning av on. maki^ obl. maka, med ir. samail »like, jevnbyrdig« (ef on. jafn-maki). Maki skulde lydret gi irsk *maga (skrevet *maca i aeldre haandskr); det bevarte sit k i stilling föran .s.

Ir. crupad.

Nir. crupaim »kryper sammen, skrumper ind«, sk. crup ds., HSD. M^Alpin. ir. crupög »rynkew, sk. crupag; ir. crupaidhe, crupach »skrum- pet, indfalden, rynket«.

N. d. krupp »kroket trai«, knippen, kroppen »sammenkrympet, krokat i lemmerne«.

Forskjellig herfra er skotsk crub »sit, squab, crouch« HSD. M*^Alpin, som beror paa n. krjupa, krupa. Urigtig Craigie 164.

Ir. binndeal, sk. beinneal.

On. bendill er kun overleveret i betydningen »baand av straa hvor- med kornneg sammenbindes«. Dette er ogsaa den vanlige betydning i dialekterne. Fra on. stämmer sk, beinneal og sk. -eng. bindle »baand av straa «.

Nyirsk binndeal, binndealän »klasde av uld som bindes om kroppen paa smaabarn; bandage om hodet«, som endnu er i bruk blandt gamle folk paa Blasket-oerne, kan derimot ikke stamme fra nordisk paa grund

1915- No. 5. BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. 4I

av sit nd. Det er laant fra oeng. bendel, som igjen stämmer fra gammelfransk.

Det aeldste kjendte eks. paa ir. beindel förekommer RC xix 52 docuiredur beinndil urna cend.

Ir. mac.

0'Reillys rnugån »muggea stämmer sikkert fra Armstrongs Gaelic Diet. Det skotske mugcm (som ikke naevnes i Highl. Soc. Diet.) er utvilsomt et sent laan fra eng.

Et niiic (d. e. mugg) finder man derimot Book of Leinster 126 a i f. n. : core co ndabaig . . . kicthar öm vig muc ra escra cuach carpat calg »la min konge gi mig en kjele og et fat, en mugg med escra (et litet kar, ogsaa anvendt som ose), en kumme, en vo.gn, et sverd«.

Da ordet ogsaa er utbredt i nedertysk (mokke, mukke) stämmer ir. mac fra germansk, hoist sandsynlig fra nordisk.

Ir. db, åbad.

I Co. Kerry kan man den dag idag hore et ord äbhadJi med betyd- ningen »fiskenet i pose- eller saekkeform«, fig. »faelde, snare«. Det svarer til skotsk åbhadh »hand-net, hose-net, sock-net«. Dette er ikke som Macbain antar en mindre rigtig skrivemaate av åbh, ärk {— on. håfr), men en lydret utvikling av et on. *håf-våS »dragnot i form av en haav^t (»fiskeredskap dannet som en pose av garn til at bruke i elvene« Aasen).

Ir. rangalach

»skindmager person« (Connaught). Forutsaetter et rangal = n. d. rangl »benrad, meget mager krop« (Aasen). Hit ogsaa Donegal ranglamån »skindmagert dyr«.

Fra et kulturhistorisk synspunkt er disse laaneord ikke uten interesse. Rang-, ub, åbor, adba, teldds, lunnta, scij^ad, seise, berlwg viser den dominerende indflydelse nordmaendene 0vet paa irsk skibsbygning og irsk sjömandskap. Den irske terminologi paa disse omraader kan med god grund kaldes norsk. Det synes virkelig som om det norske skib med hele sin indviklede terminologi praktisk tält er flyttet över i irske far- vand. De norske benaevnelser paa de enkleste skibsdele og almindeligste skibsredskaper blev skutt ut (saaledes ordene for mast, aare og seil), mens alle saeregenheter ved de nye skibstyper fik beholde sine norske navn. Laanet av et ord som håbora viser bestemt at aarehullet var

42 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

fremmed for de forskandinaviske baattyper i Irland ; det naevnes derfor heller ikke i den aeldste irske litteratur.

Ogsaa det irske krigsskib {long »langskipw) blev bygget efter norsk monster. Til dets utstyr hörte id-us og dag-brann; disse kom ogsaa til anvendelse i faestningskrigen ; i denne kampmaate som i enhver anden var nordmaendene irerne ganske overlegne.

De ovrige laaneord gir os et glot ind i det daglige liv i de norsk- irske distrikter i Irland. I langfitil, langald, db, äbad og dorga sporer vi nordmaendenes indflydelse paa landlivets og fiskeriets sysler; fiske- navn som gedd, trosc og langa stämmer ogsaa fra dem. Birbell, 16, blae, brotbla, dulbröc, linscöit viser den samme gjennemgripende indflydelse paa irsk klaededragt, som saa tydelig kommer frem i slike laaneord som bröc, mattal, cåpa, cnapp, att, scöt, scuirt; linscöit »likklaede« og bara »likbaare« berettiger os til at anta at norske begravelsesskikke i nogen utsträckning har vaert optat av irerne efter hedenskapets ophor. Scålän, sammenlignet med ord som fuindéoc, löpta, spärra, viser en norsk indflydelse paa irsk bygningskunst. Alhmann antyder en norsk indflydelse paa irsk kunst og laanet av slipa viser nordmaendene som de overlegne mestere i smedefagets finesser.

Studiet av den norske indflydelse paa irsk sprog er ikke uttömt ved en undersokelse av de norske laaneord. Fra midten av det 9. aarh. ligger det naer at tro at irerne i ikke liten utsträckning har oversat old- norske termini og oldnorske vendinger. Emnet har hittil vaert helt upaaagtet og maa behandles med den störste forsigtighet. Der er f. e. intet som tyder paa at muntorc er en oversaittelse av on. hals-men, eller at iarnn i betydningen »hesteskow er norsk mrn i samme betyd- ning. Heller ikke at betydningerne »kvike» og »faew ved beo skyldes norsk indflydelse, da iallefald betydningen »kvikea synes indogermansk ved dette ord. Overensstemmelser som bon siiiil = sxngarkona, on. iarn-lurkr, iarnslurkr = ir. iarnlorgg, lorgg iairnn siger litet {lurkr er forovrig laant fra irsk, da lorgg optraer i meget gamle kilder). I det folgende stiller jeg sammen en del irske ord og vendinger, som dels maa. dels kan skyldes oversaettelse fra norsk. En saerlig interesse knytter sig til de komposita, som i förste eller sidste led rummer et norsk ord. mens det andet er irsk. Denne type turde ved naermere undersokelse vise sig at vaere ganske almindelig. Den foreligger ogsaa i skotsk; gad-luinne »läks efter gydning« indeholder vel on. got og det gamle irske linne »läks», svarer altsaa til norsk got-laks, ef. gotfisk (Aasen, Ross).

1915- ^O- 5* BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIK I IRLAND. 43

gaeth etir då scöt.

I den nyirske romance Giolla an Fiugha, offentliggjort av Douglas

Hyde, Irish Text Society i, heter det s. 25 i skildringen av et tog til

Norge bl. a.: deirigh gaoth idir då sgöd orrain »vi fik bor mellem begge skJ0terne«.

Gaoth er »borw og scöd er en lydret utvikling av on. skaut. Ven-

dingen stämmer i sin helhet fra on. hyrr beggja skauta (Biskupa S^gur II 48.35)-

tuitim, léiin tar bord; töcbål na mbord.

Ir. hord har i alt vaesentlig samme betydning som i norsk og angel- saksisk: »rand, kant, bred; skjoldrand, skjold; bord; sideklaedning paa et fartoi [sithhuird 7 slessa na sithlong LL 235 b 43)«. Som jeg skal vise paa et andet sted i dette arbeide, stämmer ordet slettes ikke fra nordisk, men fra angelsaksisk, hvorfra det blev optat adskillig tid for nordmaendene kom til Irland. Forskjellen mellem den norske og irske uttale av ordet hindrer os dog ikke i at anta at det irske hordd i likhet med det angelsaksiske hord har hentet flere av sine betyd- ninger fra nordisk. Den utstrakte og mangesidige bruk av hordd i vikingetidens irske litteratur skyldes uten tvil norsk indflydelse.

Til norsk detta, hlaupa fyrir hord svarer ir. tuitim, léim tar hord, som begge förekommer i middelirsk poesi i den overforte betydning »vandre heden «. Saaledes heter det Book of Leinster 218 b 37 i et digt av Gilla Cöemäin fra midten av det 11. aarh. :

rochaith Melge maith a Ii .vii. mbliadna dég ha degri: dorochair dar hord ciahé sin chath la Mog-Corh Claire hvor talen er om en traefning tillands.

Og Tåin Bo Cuailngi 3136:

ni miiirhhfeat duine dhå éis nocha dtiohar léim tar hord.

En norvagisme foreligger vel ogsaa i vendingen töchuither na huird, som Aislinge Tundgail § 2 oversaetter lat. tollitur cihus, tögthar na miasa Ériu lll 156; jeg formoder at den er opstaat i de norsk-irske distrikter av on. taka upp hord (plur.). I tilfaelde av en slavisk over- SiEttelse fra latin ventet man hiad (eller plur. hiada) for huird.

piast, fuaigim.

dochuireadar amach a bpiasda uathmara iongantacha 7 a scudadha sleamna 7 a laoidheanga fuaighte »de satte paa vandet sine skraek-

44 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

indjagende, vidunderlige »ormerw og sine glatte skuter og sine »syede» leidangerskib«, Cath Maige Lena s. 44.23 ff,

Oversaettelse av ormr og syja, ef. skotsk siidh = on, si(d »sammen- f0ining av skibsbordene«. Se Festskrift til Alf Torp, s. 240.

cöic-sess, -råmcLch.

Et cöic-sess, svarende til et on. *fim-sessa finder man i den oldirske tekst Bruiden Dä Dergga, LU 89 a 24: in då cöicsess (v. 1. cöicsescurach, Yellow Book of Lecan), ef. 88 b 45 : di nöe cMiicsesschurach. Bortfaldet av -a, som minder om äbor = häbora, synes helt regelret og skyldes neppe indflydelse fra sess = on. sess, sml. s. 58 f.

Sammensaetningen viser at on. -sessa engang har vaert brukt ogsaa om mindre fartoier.

Til on. -xringr svarer -råmach: skotsk sé-råmach, ocht-r., deich-r. = sexxringr, åttxringr, teinseringr ; saaledes ogsaa dä-råmach, ceihir- rämach, men över 10: bäd då ram déug etc. Sml. foravrig ogsaa de nynorske sammensaetninger med -raring.

elta dét

om sverdet (Book of Leinster 23 a 5, Cogad Gaedel re Gallaib s. 196 etc, meget almindelig i irsk sagalitteratur) oversaetter on. tannhJQlf. Til on. tannhjaltat sveré Fms. vii 69 svarer det hyppige ir. claideb co neltaib dét TBC 1 7 18, 5196. 5274. sverd med guUhJQltum Kim. 286 = claideb co neltaib öir, derg-öir {af rauåu gulli f>i6r. 114). Disse og lignende vendinger er ganske almindelig i irsk og norsk sagalitteratur.

maell-att.

Cath Catharda 4695 : rogabh a corrchathbarr drack. . . dar maelat.. . a luirige imma chenn »han satte sin buskede hjelm paa hodet över den snaue haetten paa panserskjorten«.

Ib. 5261: rogabad immo chend dar maelat a luirighe seachtar corr- chathbarr cirach.

Maelat betegner en taetsluttende haette, förbundet med panserskjorten, hvorpaa hjelmen hvilte. Att gjengir her som i att cluic, cloc-aff og cennat ^ on. hattr eller h^tir, som brukes om flere slags hovedbedaekning »saavel saerskilt som förbundet med eller tilhorende den overklaedning som en person er if0rt« (Fritzner).

Mael-att gjengir on. koll-hQttr (= koll-hetta).

1 Att brukes ogsaa alene; demin. attdn. For ordets nord. oprindelse tåler sammensaet- ningen gall-att, ef. gall-bröc, gnll-meirge, gall-saiiid.

191 5- ^O- 5- BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. 45

att iairnn

om hjelm, on. jarnhattr.

lebar-gemel, id fota.

Lehar-gemeU Book of Ballymote 297 b 34 betragter jeg som en irsk oversaettelse av det ags.-nord. lang-feter, lang-fitil.

Laanet av lang-fjgturr og langhelda viser tydelig at langhelden var egen for nordboerne. At stutt-hapt, stutt-helda, *stutt-fjgturr ikke blev laant, kommer derav at de i et og alt svarte til den irske airchomol, som ifölge Cormacs vidnesbyrd anbragtes mellem forbenene.

En anden irsk oversaettelse av lanqfeter er id fata {id ata aurslaic- thi a ech, Lebar na Huidre 79 a). Id (gen. eda og ide) av *pedu- er bortset fra det avledende r-suffix etymologisk identisk med on. fJQturr.

d'ör lo i set he i den stereotype sagastil svarer ganske til det on. af brendu gulli (f. e. Karlam. 286). I dette som i mange andre tilfaelde kraeves der imidlertid et samlet studium ikke blöt av norsk og irsk men ogsaa av ags. episk stil, for man kan fastslaa formelens oprindelse.

Dubchenn. Gluniairnn. Gluntradna. Cam. Liacrislach.

Det irske nom. pr. Duh-chenn er aeldre end vikingetiden, er derfor ikke dannet efter norsk monster. At det imidlertid indeslutter ogsaa on. SvartliQf&i fremgaar derav at det i det 10. aarh. ikke sjelden baeres av nordmasnd. En Dubchenn, far til Amond {Hämundr) naevnes saaledes i Cogad Gaed. re Gäll. s. 206; han er identisk med Dubchenn, son av Ivar i Limerick (Tigerna aar 776, Cogad s. 275).

Om ir. Sortadbud = on. SortJiQféi se ovf. s. 13.

Et uirsk navn er Olun lairnn = on. *Jarn-kné ^ Det opstod i vikingetiden og baeres i almindelighet av nordmaend eller maend av nordisk avstämning. I sin norsk-irske form lercne^ Ergne förekommer det i Ulsterannalerne aar 852, 882, 885, 886. Fra 896 er den irske form Glun lairnn eneraadende (896, 984, 990, 10 14, 1070). Da Ulsterannalerne, som jeg ovenfor har fremhaevet, er kontemporaere annaler, har man i vekslingen lercne: Olun lairnn et paalidelig vidnesbyrd om det naere sproglige samkvem mellem irer og nordboer i slutten av det 9. aarh.

Glini lairnn hadde en son ved navn GUmtradna, som ifolge FM faldt aar 891. Navnet er i sidste led identisk med nir. traona »akerriksw,

' Navnet synes at vise at vikingerne saa tidlig som i rste halvdel av 9. aarh., ialfald leilighetsvis har brukt frcmspringende knsebeskyttere av jern.

46 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

Munster iradhna (uttalt treind), og synes i sin helhet at vaere en irsk tillempning av et on. okenavn Trgnu-kné, sml. Trgnu-beina Prsels döttir i RigsJDula,

Cam som oversaettelse av Skjalgr finder man i Sitriuc Cam FM 961; ef. Finan Camm .i. claen a rosc Fél. Gorm. Apr. 2.

Oversat fra norsk er sikkerlig ogsaa Liagrislach. Saa kaldes i Cogad Gaedel re Gallaib foreren av en vikingeflaate, som i förste halvdel av det 10. aarh. herjet i Irland. Navnet er ikke som Stokes mente (BBr. XVIII 118) »a compound of O. N. Ijåf- »scythe«, and the Norse cogn. of A. S. grislic, gryslic, N. H. G. grauslichn. Det er en sammen- saetning liag-crislach, en ordret oversaettelse av et on. tilnavn Stein-gyrdill {-giQré) »belte besat med kostbare stene« {liaig lögmarä), sml. stein-sgrvi »halsbaand av kostbare stene«. Smykkede belter naevnes ofte i den norsk-islandske litteratur, se H. Falk »Altnordische Waffenkunde« s. 37. — Cogad's Liagrislach er aabenbart identisk med den i ACM 133 naevnte navnkundige vikingehovding Crioslagh d. e. Crislach; i disse annaler har de norske navn undergaat de besynderligste forvanskninger, idet avskri- veren ofte opdelte ordene feilagtig. Auisle er blit Awus Lir aar 830, Torulb as (= »oga) Albthann blir Fortulfe Asalftand aar 927. Man kan derfor gaa ut fra at annalistens kilde i foreliggende tilfaelde laeste Liacrislach.

Oversat fra oldn. er ogsaa irsk fid-chatt »musefaeldea : amal charas in luch biad in fidchait »likesom musen elsker aatet i faelden«; ef. sem mus undir tréketti, Heilagra Manna Sqg. 11 5.10; 15.6; se Sophus Bugge hos Stokes Bezz. Beitr. XVIII 123 n. At betegnelsen oprindelig er norsk fremgaar tydelig av synonymet fiala-kgttr.

Seol-chrann kan gjengi siglurtré, sith-long on. langskip. Book of Leinster 235 b 43 betegner sithlong et krigsskib med skjoldplanke {slessa na sithlong arna nilecor di sciathaib); ef. ib. 240 a 23. Silva Gad. 102.10.

Nordiske personnavn i irsk.

De folgende personnavn er hittil ikke identificeret. Da disse person- navn i de allerfleste tilfaelde kan dateres paa aaret, byr de i långt större utstraekning end de almindelige laaneord et fast utgångspunkt for bedom- melsen av det nordiske sprogmateriale i irsk.

Acolb: nmiriiicht do gallaibh i Lloch Febhail .i. Acolb co ndib longaib .xxx. AU 920. Ikke som Stokes mente Bezz. Br. XVIII 1 16

1915- ^^- 5- BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. 47

feilskrift for Ascolb, da ogsaa P^M har Accolb: Accolbh iarla 7 år gäll imbe do marhhadh aar 928.

Men = ags. Acolf, Acwulf, et saerlig almindelig navn i Northum- berland.

Andre nordboer med angelsaksiske navn er Anrath macElbric meic rig Lochlann Cogad Gaed. 164.5 {^^^ ^014). Cf. llbhreac mac righ Loch- lann, Cell. Cais. §§ 78, 66. Elbrec kunde gjengi n. Hjalprekr, men da Cell. Cais. to gange har aspireret bh cg Anrath desuten tydelig nok er ags. Eanred, Anred (cf. Anfrith AU 631 = Eanfrith), maa Elbrec vaere ags. ^Elfric. Det ags. ce gjengis dels med a {Adulstan, Adulph, Almuine), dels med e {Edelrid, Etalfraidh).

Videre Ernolb mac rig Danmarg, Rennes Dinds. 9, Book of Bally- mote 357 a 42 = Ernoll LL 159 a 16, svarende til ags. Earnumlf = on. Qrnolfr (ir. *Arnolb). Sml. forovrig s. 107. Cog. 64.1 naevnes en Eodhond blandt de nordboere Brian draepte i Munster; det svarer til ags. Eadhun = on. Audiinn (ir. Odonn). Goistilin Gäll som Cog. 206 naevnes som konge av Waterford sammen med Amond son av Svart- hovde, maa vaere ags. Gotselin, Gozelinus. ts blev ir. st: som oir. éitsecitt gav mir. éistecht, saaledes gav ogsaa ags. godsib ir. goistibe MR 134.9. RC XII 463. Identisk med Goshlyn ACM 830 1.

Ailche: longus Luimnigh i. mic Ailche for Loch Ri AU 921. kl mac n Ailche 923. la mac nAilgi FM 920. mac Ailche . . .co muiriucht do gallaib AU 927. Tormair m^^Alchi King of Denmark Ann. of Clon- macnois 922 = Tamar mac Elgi Cog. 38.3 (cf. im Elgim ib. 64.7).

On. Helgi. Om lydforholdene se nf. s. 63.

Allgot en nordbo ACM 830. On. Algaufr.

Awlaide. I TF aar 909 og FM aar 904 er der bevart et litet digt av Flann Sinnas datter Kormlod, som hun siges at ha digtet til minde om sine to maend kongerne Kjarval og Njaal Svartkne, som begge blev draept av nordboerne i begyndeisen av det 10. aarh. Det heter her bl. a.: olc ormsa cumaoin dä ghall marbsat Niall 7 Cearbhall: Cerbhall la hUlbh comall ngle Niall Glundubh la hAmlaidhe {hAmlaidhe FM).

Amlaidhe forutsaetter en uttale AvM(f9, og er en lydret gjengivelse av on. Hafiidi, et ganske almindelig navn paa Island. Den her naevnte HafliÖi slog kong Njaal aar 919. Han er saaledes den aeldste hittil kjendte baerer av navnet.

^ A. BuGGE laeser Gosctlin og mener navnet er fransk, Norges Hist. I ^ 305.

48 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl,

HafliM er et navn av samme type som Sumarliåi: ir. Somarlid, VetrliS, VestliS. De opstod alle i vikingetiden.

Utgiverne saetter urigtig navnet = Ämlaib. Debide-rimet med glé kraever dog Amlaide, som ogsaa er den eneste overleverte laesemaate.

Amond mac Duihgmn, konge av Waterford, Cog. 206 (aar 1014); gs. Amaind AU (= FM 1103): år gäll Atha Cliath im Torstain mac Eric 7 im Pol mac Amaind.

Av P. A. MuNCH (Chron. of Man) identificeret med Jmundr; da imidlertid de asldste ekss. paa den assimilerte form Amundr först stäm- mer fra det 13. aarh., er Amond aabenbart on. Håmtmdr. Cf. Hamundus, Chartularies of St. Mary i 141.460. — Sml. Faradav 17.

Aric, nordbo draept ved Brunnanburh aar 937: Arick m'^ Brith ACM 931. On. Bärekr. For Brith kan den ir. original ha hävt Britt »(Haarek son) av Britteren«. Eller Brith er feilskrift for Barith, on. Bårdr.

Arnall, ErnalL on. Arnaldr, ags. Earmvald, se s. 107.

Asca.ll mac Torcaill ri ätha Cliatli AU 1171 = Asgall FM. Ifolge Stoke.s 1. c. \\6=AskeU. Den kortvokaliske uttale i skotsk {Mac-Asgaill) tillikemed det morke c turde dog peke paa on. Egskollr, Haskollr.

Aufer en nordbo, draeptes aar 925 sammen med Roald og Halvdan Gudrodson. Navnet er overlevert i FM 1 CS AI, som alle laeser Aufer, og ACM 921 [Awfer).

Overleveringen er saaledes sjelden enstemmig,

Navnet kan av lydlige grunde ikke saettes lik on. Alfr som Faraday gj0r, eller on. Afvirdr, isl. AuvirSr, ags. JEfwyrd som Stokes vil (Bezz. Beitr. XVIII 116). Det irske /" og morke r utelukker ogsaa enhver sammenligning med on. Auluir = 0luir, og med det av S. BuGGE paa runesten ved Gran kirke paaviste n. pr. Aufi, som paa grund av ags. Eafa (germ. *Auf)an) ikke kan vaere et ver-na.vn.

Aufer stemmer derimot godt til on. *-Auj>-bere (obl. * Auf>-bera), en aeldre form for det senere Aup-bigrn. Navnet synes at vise, at det mask. -here (= n. pr. Biari paa Rökstenen og her- i komposita) ved 900 endnu ikke var avlöst av -bigrn; paa denne tid het det formodentlig endnu As-here, Hå-bere, Hall-bere, Por-bere (svarende til fem. As-bera, Hå-bera osv.) for senere As-bigrn, Hå-bigrn osv.

Om utviklingen av det 3-stavelses oblikve Aupbera til 2-stavelses Aufer sml. s. 59, 93, om th-b ^ / s. 107.

Balldar: on. Baldr, Maal og Minne 191 5, s. 87.

^ raoineadh ria Muircheartach mac Néill occ Drochat Cluana . . . du in ro marbadh .viii. ccéd inio ttöiseachaibh .i. Albdann mac Gofraith Aufer 7 Roilt.

1QI5- No. 5. BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIK I IRLAND. 49

*Baric. Orgain Insi Doimle la hÄmlaibh Cuarån. Orgain Tighe Molmcc iar muir ö Laraic^ FM aar 951.

Et on. navn paa -rih'. Man har da valget mellem on. Bårekr og Härekr, ir. *Bdnc, *Anc. Palaeografiske hensyn tåler for Bårekr {b feil- laest som 1).

Urigtig Stokes BBr. xviii 118.

Barra: ^Barrae, son av kongen av Nord-Norge«, Acallam na Senörach (12. aarh.). On. Barri.

Beoalb : Ui Beoailbh BB 7 1 a 24. On. Biölfr.

Beolu. Grim. Cennselaig. Gnimbeolu töiseach gäll Corcaighe do marbhadh lasna Désib FM aar 865. TF s. 168 kaldes den samme mand Onim cinnsiolaigh.

Gnimbeolu er on. Grimr Biöla. Gnim er feilskrift for G7'im under indflydelse av substantivet gnim; r og n skrives i mange irske haand- skrifter omtrent ens. Biöla, obl. Biölu (hvorav ir. Beölu) foreligger som tilnavn i Helgi Biöla Landn., Sveinn Biöla Eyst. Jordeb. 106.8.

I Cinnselaig^ Cennselaig ser jeg en irsk-norsk form av on. Sels- JiQfud. Det irske Cennselaig i stammenavnet Htd Cennselaig (ogsaa Cennselaig pl. uten Min) blev av nordboerne aabenbart opfattet som = Cennselaig og enstydig med sels-ligfuå. Formodningen vinder i sand- synlighet om man antar — hvad der slettes ikke er utelukket — at selr endnu i förste halvdel av 9. aarh. iallefald dialektisk hadde bevart sit gamle h {seV^h = ir. selach; sml. falah Bjorketorp = fal).

Selsfigfud synes ikke at forekomme som tilnavn i den norsk-isl. litteratur. Men at det var kjendt og brukt i Irland viser runeindskriften domnal selshofoJD a soerJD [^eta fra Greenmount, hvor det er knyttet til et irsk personnavn 2,

Car, Cairr meic Fuit Book of Leinster 205 b 8 f. n. en av Sigtryggs myntpraegere. On. Kärr, A. BuGGE, Vesterl. Indfl. 302.

Colbain FM 988 ; navnet paa den trael som draepte Jarnkné Olav- son. — On. Kolbeinn.

Colla : gaill for Loch Ribh A. Colla mac Baritfh] tighearna Lnim- nigh FM 922. CS 923. Colla mac Bairida CS 931. — On. Kolli BårSar- sonr. Forskjellig fra det aegte irske Colla AU aar 514, 548, J22, 732, 995.

Colphin Cog. 32, aar 866. Colphin ib. 24 [Colphin LL). On. Kol- finnr; -in for -inn skyldes maaske association med deminutivsuffikset 4n.

^ FM siger i alm. orgain la eller do. Dog orgain 6 Gothfrith 923, d Ath Cliath 924.

2 Taenker man sig at on. selr var laant i irsk i det 9. aarh. i formen selach (hvad der i betragtning av slike laaneord som rosual = hrosshvalr, rön = ags. hrön slettes ikke er umulig), kan Cennselaig liketil opfattes som en irsk oversaettelse av Sels-ho/ttd.

Vid.-Selsk. Skrifter. II. H.-F. Kl. 1915. No. 5. 4

50 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

Cossa Nära, kom til Irland aar 916 sammen med Haakon. la Hacond 7 la Cossa Nära Cog. g 26 (v. 1. Cosanarra Bryssel-hs.). TCD-hs. F. 3.19 av ACM har Cosse Warce aar 931; et andet hs. laeser Cossetvarra ifolge 0'Donovan FM I 633 n.; iv (av u) beror paa feillaes- ning av n. Cossar ACM s. 133 er aabenbart en korrupt form av samme navn, fremkommet ved uteladelse av forkortelsestegnet for n,

On. Gusi Nari, obl. Oosa Nära. Ousi (yngre Gusir) var folgelig endnu i det 10, aarh. i bruk som personnavn. Ifolge LiND foreligger det ogsaa i de topografiske navn Gusahakki EJ 313, Gusis 0y i Trond- hjemsfjord, Gysistadir i Baerum.

n-stammen *narwian- hadde i on. tre nominativsformer: Narfi, Nari, Neri. Alle brukes de om jaetten Nq^t, Natts fader. Men som almin- delig personnavn er Narfi eneraadende. Dette forhold kan vaere gam- melt og motsiges ikke av ir. Nära, som blöt viser at den f-lose form ved 900 ogsaa fungerte som tilnavn, en bruk som forovrig ikke er paa- vist i nordisk. Ogsaa den omlydte form Neri synes at foreligge i irsk. Aar 962 heter det i FM at Olav Sigtryggson blev slaat av maendene av Osraige ved Inis Teoc »hvor mange nordboere faldt om Bat[h]harr mac Nirae((. Dette svarer aabenbart til et on. Boduarr Nerasonr. Jeg maa da anta at Nirae er forvansket av Nerae. Er dette rigtig, da er Neri ikke som S. BUGGE mente (Helgedigtene 97) opstaat av *N0rvi, men 0 er utviklet av e. — Se forovrig Addenda.

Diure, son av kongen av Nord-Norge, Acall. na Sen. (11. aarh.) 4556. On. Dyri. Cf. A. Bugge, History of the Norsemen in Ireland s. 14. Man venter *Diura, da r ikke beror paa s.

Dolfinn mac Finntuir, draept aar 1054 i slag mellem skotter og sakser AU, ALC 1054 [Finntair ALC). On. Dolgfinnr Fi7WJ^örssonr. Et on. Finnpörr er ikke konstateret. Det forholder sig imidlertid til Porfinnr som Bergpörr til Porbergr, Steinpörr til Porsteinn, Geirpbrr til Porgeirr o. 1.

Eloir: Eiremon mac Aedho o Eoloir mac Ergni occisus est AU aar 885 = o liEloir mac largni CS 886. la hElöir mac largni FM 885 (som tilfoier do nortmannaih). — maidhm for gallaibh i torcJiair Eloir mac Baritha FM 888. Eluis Cog. 64.6 er h0ist sandsynlig feilskrift for Eluir.

On. *Heléri, se Addenda. — Ealair i skotsk Mac-Kellar, M" Ealair, ogsaa skrevet Makaler, som man hittil har ment skulde vaere Lat. Hila- rius, er vel on. Oluir.

Ergi, npr. m., en Gadgedel, Acall. na Sen. 7951. En mand fra Shetlands0erne, ib. 1807: on. Herkir, ofr. s. 9.

1915- NO- 5- BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE 1 IRLAND. 5 I

Erulb AU* 949. 958. 964. 1014. Earolh a quo Muintear Earoilbh BB 69 a 36. CZ VIII 294.33. Ui Erailbh, Muinnter Earoilbh, Högan Onom. ö Heruilbh Cog. On. Heriolfr, Stokes 1. c. 117, og vel rigtig, da Hiorolfr maatte före til ir. Eorolb.

Eta, (d. e. Edda): Eda (v. 1. Ettla) TreteaU, Cog. 78.16, Eda Trci- till (sic leg.) 80.18. n. Eddi, hvorpaa LiND gir to ekss. fra aarene 1405 og 1 5 14. Den her ricevnte Edda faldt 1014. — TreteaU synes ir. trefell »yndlingtt {dä threittell JJlad imma rig TBC 5378), hvis det da ikke er en förvanskning av tilnavnet Trefill [Porkell Trefill, islaender fra slutten av 10. aarh., Landn.).

Finn. Ffynn en nordbo ACM 830. Finn CRR § 7. On. Finnr.

Gåile. 01«iv Kvaarans og Konnlods son Sigtrygg forer i irske kilder tilnavnene Caech [Skjalgr] og Oåile {Siiriuc Qåle FM aar 917 ^=t= Gale CS 918. Galey ACM 931). I ags. kilder svarer hertil Sihfric Gale, Sihtric Caoch. ToDD og Steenstrup tillaegger gåile betydningen »helt«, idet de aabenbart forbinder det med ir. gal »tapperhet, vaaben- daad«, som imidlertid har kort a og ikke danner nogen avledning gaile.

Gåile er en lydret utvikling av on. *gxli, obl. *gséla, mask. til n. d, gjxla (on. *gséla) »tosset fruentimmer«. For mask, géli brukes nu gaale »tosse, dum og fremfusende person» (Aasen) = isl. gåli, hvortil vilde svare ir. *gåla ifolge den nedenfor opstillede lov for behandlingen av norske n-stammer i irsk.

Navnet kan forovrig ogsaa svare til fem. gxla, som gjennem *gåiliu (on. gxlu) maatte gi ir. gåile. Sml. saerlig HallvarSr Géla, birkebein fra Viken, F"ornm. VIII 140.

Godmann. Gotman en nordbo ACM 830. on. Godmann.

Grisin, Grisine: Grisine A\] aar 1014, faldt ved Clontarf, = Grisin Cog. 164. 206. Irske deminutiver av on. nom. pr. Griss. Suffikserne -in, -ine og -éne brukes om hinanden i irsk. En og samme person kaldes snart Damin, snart Damine, Daméne. Sml. Birndin Cog. d, e. Birn- nin, dem. av Birnn = Biörn, (ds. Birni), det irske ekviv. til on. n. pr. Birningr. — Eksemplerne viser at norske personnavn er blit utvidet med irske deminutivsuffikser, et forhold som kaster et eiendommelig lys över de intime sproglige og sociale förbindelser mellem nordmaend og irer i begyndeisen av det 11. aarh.

Haimar, Three Fragments 172, 174 (aar 866), kan ikke som Sophus Bugge mente gjengi on. Einarr; heller ikke som Stokes föreslog on. Heimir. Det stemmer derimot i et og alt med det Flat. I 26.1 fore- kommende n. pr. Heimarr.

H ingår: H. 7 Hubba AI aar 870. — On. Inguarr.

52 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

Ida,: Idae »S0n av kongen av Nord-Norge«, Acallarh Sen. (12. aarh.) 4556, bror til Barri og Dyre. — On. HiJi, obl. Hida.

Illalb, far til Olav, AU 971. 977. Cron. Scot. 960. Mac llluilb, Tig. 976. lllulfe ACM 970. On. Hildulfr. Anderledes Stokes 1. c. 118.

Inscoa. Rofer. Soga. fäitte fessa uait no (d. e. dano) cot chair- dib CO galliathaib na ngall .i. co Amlaib hua Inscoa {= Alaib Jiua Inscoa $ 10) Hg Lochlann co Find mor mac Rofir co rig sechtmad rainn de Lochlainn co Båre {Båiy-e % 10) na Sciggire co Diinud na Fiscarcarla co Brodor Roth 7 co Brodor Fiuit et co Siugraid Soga rig Sådiam co Soriadbud Sort co rig Insi Or c . . . co Mod mac Herling »send bud til dine venner i nordmaendenes lande, til Olav, Inskoas barnebarn, konge av Norge, til Finn Mor S0n av Rofer konge över syvendedelen av Norge, til Baard i Dunad na Piskikarla paa Faeroerne, til Broder Raude og Broder Hvite, til Sigurd Sogge konge av Suderoerne, til Svarthovde Sort konge av Orkenoerne, til Mod Erlingson «, CRR § 7 (tekst og haandskrift fra 12. aarh.).

Inscoa er aabenbart det norske forbillede for Olavs irske tilnavn Cuarån (on. Kuäran). Den irske cuarån bestod ret og slet av et stykke skind som vikledes om foten og holdtes fast ved rem mer. Den maatte for nordmaendene nsermest ta sig ut som en slags sokke, en Hnn-skör (pl. *i-nn-sköar) eg. »indre sko«, sml. n. d. insole. Nordboerne benaevnes i irske kilder ofte med sit norske tilnavn med bortkastelse av d0pe- navnet, sml. lercne, Oluntradhna.

Rofir gjengir en uttale Rodv, gen. av Rodr on. Hröarr, i irsk associeret med fer [ro-fer »svaer mand«) ganske som Danair i senere haandskrifter [Dan-fir).

Med Siugraid Soga menes Orkenojarlen Sigurd Lodvesson, som faldt ved Clontarf aar 10 14. Han f0rte tilnavnet Digri. Soga (d. e. Sogga) gjengir da rimeligvis et on. soggi, suggi, obl. sogga, en svak side- form til n. d. sogg, sugg »svaer, f0r kar«. Det tilsvarende svake fem. sogga, sugga lever den dag i dag i norske dialekter.

la f raid: är for ghallaibh Atha Cliath ... i ttorcratar då chéd im Raghnall mac Torcaill 7 im lufraigh FM aar 1146. — On. löfrodr. Stokes' lefraid Bezz. Br. xviii 1 1 8 eksisterer ' ikke (Cog. 206 laeser Sefraidh = Sioghfraidh, on. Sigfreår).

lulb. Iwulfe king of Scotland died ACM 956; forutsaetter lulb, lolb i den irske original. — CS har lUulbh (aar 960), som er den rette laesemaate. Men laesemaaten i ACM forklares bedst om man antar sammenblanding av Illulh med et lulb av on. Eyiulfr.

1915- No. 5- BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIK I IRLAND. 53

Ladhmann AU 1116 (haandskr. B) er ikke = on. Lgdmundr, men blöt en grafisk var. av Laghmann som aar 1167, hvor B for A's Lay- maind har Ladhmuinn.

fMacca, Cuind. Ceallachån ri Caisil co fferaibh Murnan 7 Macca Cuind CO nGallaihli Puirtlairgi i Midhe FM aar 937. — Lses Macc Acuind »Haakons S0n«. Stedet er av historisk interesse, da det viser at den Haakon som i 916 tok Waterford sammen med Cossa Nära (Cog. 26), hadde formaaet at holde sig der tiltross for de store nederlag som Ciarraige, Hui Fathaig og Hiii Oengussa tilfoiet ham.

Mod mac Herling LL 172 a 18. On. Mödi maatte gi ir. ^'Möda. Mod gjengir et on. *Mödr.

Nära on. Nari se Cossa Nära.

Ona, en nordmand, Cog. 22.17, ^^'^^ til Scolb og Tomrair, draept i Munster 853. Ona laeser ogsaa Book of Leinster, overleveringen er folgelig helt paalitelig. Formen forutsaetter et on. Auni, identisk med det av Sophus Bugge paa Alstadstenen (ca. god) paaviste personnavn, og med ags. Eaiia.

Onphile iarla, faldt i slaget ved Roscrea aar 845, Cog. § 15 (LL og Dublin-haandskriftet; Brysseler haandskriftet og Keating har Oilfin, Oil- fifin, som aabenbart er ags. Olwine). Efter Sophus Bugge (hos A. BUGGE Vest. Indfl. 107 f.) = Än Fila jarl. Men gen. Fjala maatte gi ir. *Fela. Navnet synes at svare til et on. *Au7i-vili, dannet som Göd-vili.

Otta, Turges' hustru, LL 309 b 16. Ota Cog. 12. Et forkortet navn paa Odd-. Da ordet i irsk har tt, maa det bero paa on. Ottkatla,

Pöl mac Amaind AU, FM 1103. Pol Adhmann ALC 1103. Ragh- nall mac Pöil FM, ALC 1133. — Ikke on. Påll, som Fara[)AY for- moder (s. 13), men on. Pöll; sml. Noreen § 74.2.

Patrall, tilnavn til Boalt, som faldt ved Lemain i begyndelsen av det 10. aarh. Roalt Patrall Cog. LL, Rolt Pudarill, Dublin-hs.

Lydret utviklet av on. Butraldi, obl. Butralda. Dette sjeldne navn er hittil kun paavist paa Island, hvor det synes at vaere gaat av bruk i det 11. aarh. — Et navn av samme type er aabenbart Digraldi, Rigs|)ula,

Urigtig om dette navn Stokes BBr. XViii 119.

Råibne: im Bårc im Raibne robtii tri cét aUmarach ar cin LL 204 b 9 (middelirsk digt tilskrevet Finn mac Cumail). On. Rcifnir. — En fKroing Bdre naevnes i Cath Ruis na Rig.

Randolb, Randalb. Randalfe the dane ACM 935. Randolphe 988. Randalphe m° Hymer (Randalb mac Imair) av Waterford, 1008. Mack Randalphe m'' Morey, 113 1. Randolph ib. s. 209. — On. Rgndolfr.

54 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

Rodolb TF aar 852 = on. *HröMfr efter W. Stokes, Bezz. Beitr. XVIII. 1 19, Da imidlertid allerede Vatn-stenen (8. aarh.) har rhoaitr, saa stämmer Rodolb oiensynlig fra on. RauSolfr.

Scelling (gen.) en gadgedel; on. Skeliungr, se ofr. s. 9.

Scolph Cog. § 23 (saa ogsaa LL) fra midten av 9. aarh. Feilskrift for Stolph = on. Stölfr [Störolfr]] bortfaldet av r i dette og Hgnende navn gaar efter Noreen Arkiv VI 305 tilbake til 8cx3.

Signiand. Baile Sigmaind, Hogan. Simond mac Turgéis, Cog. 206. On. Sigmundr.

Sigmall: gen. Sigmaill, Cog. jS. On. Sigvaldr eller Sigvaldi (s. 93). m = v som i Almuine, Tig. 680 = ags. Alfwine.

Smurull: catJi eile forru (d. e. nordmaendene) du i torchair Roalt ... 7 Smurull Cog. 28 LL; et andet, men senere hs. har ocus Muraill. Dette peker paa Smurull og Smurill, utviklet av on. smyrill (falco lanarius) pl. *smurlar med det samme suffiksskifte -il: -ul som i drasill: dat. drgsle, vaj>ill: pl. vqplar {vqjÅa Sturl. 11 38, 39), run. erilaR: lat. Erulos. Formodentlig forte denne fleksion til dobbeltformer s^nyrill (hvorav lydret ir. Smurill) og *smurull (ir. Smurull), ganske som bitill: bitull, ferill: f groll, gymbill: Oumbull (der likesom tt-formen ir. Smurull anvendes som tilnavn). — Den her naevnte Smurull faldt i begyndeisen av det 10. aarh. paa hvilken tid smyrill folgelig har vasrt i bruk som tilnavn.

Sort: on. Surtr, ofr. s. 13.

Sortadbud: Sorthgfdi, ofr. s. 13.

Stabball mac Sigmaill, Cog. 78. Staball, ib. 80 (aar 968). On.. StQpull Sigvaldssonr. Kun paavist i norsk.

Suartgair AU 10 14. Suairtghair ALC 10 14 (s. 10), leg. Suarrt- ghair (det sammenskrevne rr her som saa ofte eliers feillaest som ir). Feilskrevet Snadgair (nom. sg.), Cog. 164; gen. Snadgaire Cog. 40.10. — On. *Suart-geirr svarende til ags. Sweartgar. Feilskriften i Cog. skyldes den meget almindelige forveksling av u og 7?, samt uteglemmelse av r-streken under a; d er fonetisk skrivemaate [Suart- = Suai^d-).

Torolb, Torulb AU 932. Cog. 80. Lee. 291 a 13. 293 a 14. On. Pörolfr. Av de ca. 37 nordiske mandsnavn som begynder med Thor-, möter man i irske kilder desuten: Tomrir, Torman, Turmod, Turges, Torben, Torfind, Torcall, Torstain, Tomralt, Torgesli, Torgair, Toir- bertach.

Torra: Tomrir Torra Three Fragm. 144 (aar 860). On. Porri. Som tilnavn Fornald. Sog. II 153.6; Porgunnr Porri, allittererende med et

191 5" NO- 5' BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. 55

Thorsnavn som her. Sammen med gaardsnavnet Porrastadir DN XVI 19.4 (Hurum, Valders, aar 1355) viser Torra at Porri i allefald i det 9. aarh. var i levende bruk som personnavn.

Turges indekl. AU 844 (ns.) CS 845 (ns. as.). Tuirges AU 844 (gs.). LL fragmentet av Cog. har Turges 309 a 44 (ns.) og Turgeis 309 a 50. 53 (ns.). Tuirgéis (as.) 309 a 44. I senere kilder altid Tiiirgeis (indekl.), i sen poesi rimende med éis (CCais. passim).

Turges kan ikke gjengi on. Porgisl {= ir. Torgesli FM 11 67). Heller ikke on. PorgcRR (as. Porges), da on. r allerede i förste halvdel av 9. aarh. var en palatal r-lyd, som det samtidige ir. Tomrir on. Pö7-ir AU 847 viser.

Turges er on. Purgestr. On. -st som er en for oldirsk fremmed konsonantförbindelse blev folgelig ir. -s. Sml, langais ofr. s. 27. Efter betonet vokal blir t staaende : est, Oistin, Ostmann^ sml. héist, teist, seist, lat. besiia, testis, sexta.

At Turges i norske sagaer kaldes Porgisl kan jeg ikke tillaegge nogensomhelst betydning. Det irske Turges stotter sig som alle de ovrige norske navn i irsk paa norsk uttale, og er i sig selv en långt bedre kilde end de 3 — 400 aar yngre sagaer, hvis upaalitelighet til överflöd bedst bevises derav at de gjor Turges til en son av Harald Haarfagre. Det norske Porgisl st0tter sig som navn for Turgesius paa ir. Turges, som i norsk ganske naturlig sluttet sig til det Torsnavn som det i lyd kom naermest. At Turges ikke blev on. Porgestr kommer derav, at Porgestr, som saerlig tilhorer landnaamtiden, meget tidlig for- svandt fra norsk, hvor det mig bekjendt ikke har eftcrlatt sig noget- somhelst spor.

Herav maa man slutte at den aeldste norske tradition om Turges som selve navnet skyldes irsk formidling.

Hubba,: urna ttaoisicc Lochlann a. Hingar 7 Huhba AI aar 870. — On. VbU,

tfna, irsk og skotsk npr. fem. — On. *Huna (svarende til mask. Unni).

tlspac. I de norske beretninger om slaget ved Clontarf indtar vikingerne BröÖir og Öspakr en fremtraedende plass. Broéir sluttet sig til Sigtrygg Gjaele. Han naevnes i irske annaler og sagaer som Brians banemand. Men Öspakr, som fulgte Brian, kjendtes hittil kun fra norske kilder. Han naevnes imidlertid i de litet utnyttede Clonmacnois-Annaler (s. 133) i en laengere liste över de »great & valiant Captaines« .som herjet i Irland i vikingetiden. Hans navn skrives her Wasbagh hvad der efter den for disse annaler eiendommelige ortografi vilde svare til Uspac

k

56 CARL J. S. MARSTEANDER. H. F. Kl.

{TJaspac) i den irske original ^ Ir. -c gjengir oversaetteren stadig med -ch, -gh [Blathmach = Blathmac). Stedet er i hoi grad egnet til at styrke vor tillid til den norsk-islandske traditions paaliteliget.

Fra irsk stämmer derimot aabenbart de norsk-isl. nom. pr. Kimbi, Kitnbli, sml. ir. Cimbe, Cimme Bodi. Dinds. 14, Cinie Cennmör (en trael), Eriu v 166, og med Z-suffiks: Cimhit LL 94 b 26; ef. Cimb, Cinim, dem. Cimmm.

Geografiske navn.

Ir. Sudiam

CO Siugraid Soga r/g Sudiam CRR § 7 (LL, hs. fra slutten av 12. aarh.), se ofr. under Inscoa, s. 52.

Dat. pl. (d, af, i) Suåeyjum = Sudreyjum; sml. suåland v. s. a. suérland. Sigurd Lodvesons rike strakte sig en tid fra Katnes över Hjaltland og Orken0erne like til Suderoerne.

Dette er den eneste on. dat, pl. overleveret i irsk.

Om on. ey i irsk, se s. 72.

Ir. Hiruaith. Lochlsinn.

Disse to gaadefulde navn for Norge har jeg tidligere (P2riu v 250) forklaret som omformninger av HgrSar og Rogaland. Navnene kunde tyde paa ■ at hovedmassen av de norske vikinger som i förste halvdel av det 9. aarh. herjet i Irland kom fra de to sosterfylker Hordaland og Rogaland. Förklaringen har imidlertid den hake at den i begge til- faelder forutsaetter en folkeetymologisk omformning av de norske navn, som i lydret utvikling umulig kunde före til irsk Hiruaith, Lochlann. For Lochlanns vedkommende kommer hertil at navnets aeldste irske form synes Lofhlinn, LatJdinn efter Ulsterannalernes og Sanktgaller- haandskriftets samstemmige vidnesbyrd. Disse ting gjor at sammen- ligningerne ikke uten videre kan godkjendes.

Den folgende förklaring av formen Hiruaith forutsaetter at navnet beror paa on. HgrJr, Hgråar. Om denne forutsaetning er rigtig eller ei, faar forelobig staa hen. Det er ikke utelukket at Hiruaith oprindelig var et hjemlig navn for et irsk sagnland som först i vikingetiden blev

^ ir. ua er almindelig ACM nia (Dwagh, Nwadad, Wanach: Duach, Nuadad, Uatiach), ir. u alm. ow'. Cowle = Ctd (ef. Owgaire, Owgany), Dog staar ow ogsaa for ua: Owran = Uaran,

igiS- No. 5. BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. S7

associeret med Norge, I motsaetning til Lochlaiin, som gjennem sin bruk i al historisk litteratur er officielt fastslaat som det geografiske navn for Norge, lever det derfor fortrinsvis i romancernes og eventyrenes verden.

Hiruaith forutsaetter et norsk Haruda- med usynkoperet ii. Dette u holdt sig i former med synkoperet stammevokal til långt ind i vikinge- tiden (ns. Harudr, gs. Härurs, Rökstenen som personnavn). Ja selv i beg>'ndelsen av det 9. aarh. har vel den usynkoperte flertalsform Hnrudar vaert i bruk ved siden av Ha^réar.

Hvordan kan nu ir. Hiruaith gjengi n. Haruéa-'^ Man venter ir. ArutJi »en hörde « pl. Äruith » Hordaland «. Dette maa irerne aabenbart ha opfattet som en sammensaetning med ar, ir »ost", som indgaar i saa mange irske stedsnavn [Irard, Irarus, Irgoll, Irluachair, Irmumu). At der ved siden av Aruith opstod et Iruith er ganske naturlig naar man vet at det irske ar i betonet stilling veksler med ir ^. Vanskeligere er det at avgjore efter hvilket forbillede det plurale stammenavn IruHh blev omdannet til det fem. entalsord IruatJi. Var det efter det irske stedsnavn IruatY Dette förekommer i Armagboken (fra ca. 8cxd) fo. 14 a 2 hvor der naevnes en Cas mac Glais sitbulcus Lugir rig Hirotx. Dette Hirotx har intet med Norge at gj0re, som Zimmer, Sophus Bugge og andre har ment. Det betegner en del av Galway som folgende ste- der vi ser: ri for Medraige 7 for Herot LL 192 a 54. o Afh CliatJt i nErnt uill cosin nAth Cliath i Ciialaind ib. 192 a 56 (se Thesaurus Paläohib. II 267 n.). Svarende til Armag 1. c. har Rawl. B 512 (= Tri- partite Life 122.25) Iruate og Hy Maine 179 b Irfuaite [f kun grafisk); samme navn trykkes Hiruatha i SxoKES Three Old-Ir. Gl. s. 29, men det bedste haandskrift, Yellow Book of Lecan, har dog Hiruaite (274 a 5). Ordet har saaledes uaspireret t i motsaetning til Hiruaith. Av skrive- maaterne Hirotx (aabenbart -6), Iruate, Heruf, Herot maa man slutte at der foruten det langstavelses Hiruat var et kortstavelses Hirut med lydret forkortelse av sidste sammensaetningsled (sml. ir. ir-uath »skraeka v. s. a. ir-uth, ir-ud). Slike parallelformer er saerdeles almindelige i aeldre irsk; begge brukes ofte av en og samme digter alt efter metrets krav. Under indflydelse av dobbeltformerne Hirut : Hiruat blev da formo- dentlig HiruHh omformet til HiruaHh.

Den fem. entalsform Hiruaith kan kun forklares derved at det plurale stammenavn HiruaiiJi efterhvert blev opfattet som fem. sing. av et lands-

1 Ved siden av air-ard, -cha, -chaill, -chomair, -dirc, -es, -gua, -lar, ■rann, -sa gaar irard, ircha osv. For Wurzburgerglosenes irdirc irchrc har Sg. airdirc, Mil. erdairc, erchre.

58 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

navn, hvortil man saa dannet gen. sg. Hiruaithe efter monster av luib: lidbe, inis: inse o. 1. 1.

Er denne formodning rigtig, kunde man vente at finde spor av den oprindelige o-fleksion i irsk poesi. I den romantiske fortaelling Echtra Clainne Rig na Hiruaide (ITS I), som rigtignok er av sen datum, finder jeg nu ogsaa en gen. pl. Hiruath (svarende til nom. pl. Hiruaith, nom. sg. Hiruath *HaruÖr):

do chaoinfidhe sinne^ gan fuath i gcriochaibh caomie loruaidh [s. 70, 9—10], hvor fimet med fiiath kraever en laesemaate loruath. Iruaithe er umulig ogsaa fordi linjen kun skal ha syv stavelser. loruadli kraever ogsaa folgende vers:

doilghe lioni nå an turas sa an tréanchlami chalma lorruaidh ag tuitim 'sna cathaibh se dobheir mo chroidhe rothruaigh [s. 96]. Sidste verselinje vender tilbake s. 102, hvor alle haandskrifter har rothruagJi (oir. trög, truag) og saaledes maa der ogsaa laeses her. Prosa- fortallingen har karakteristisk nok altid gen. Hioruaidhe.

Laaneordenes stammeforni.

Hvad form et norsk ord skal ha i irsk bestemmes i alle entalsord som regel av de oblikve kasus. Nominativs -r bortkastes uten undtagelse: Amläib, actuaim, Haimar. Det heter årmann, lagmann, stiurusmann, ostmann, nortmann, svarende til det oblikve on. -mann. Äuisle og Torgesle stämmer fra dativ Auisli, Porgisli, Birnn (Cog. s. 62) fra dativ Birni (stöttet av plur. Birnir). Om spor av nominativs -r ved utlydende •rr, -II, -Jin, se s. 114, 116.

^ Gamle ekss. paa denne gen. er:

LL 207025: cttilén rig na Hiruath f, her utvilsomt Norge, sml. in iriar iit tdnic dar niuir lodsat sech Albain sairihuath LL 207 b 22, hvor Hiruaith altsaa siges at ligge nordest for Skotland.

H. 2.17, fo. 95, col. 2: aengaba na Hiruatha (Cath Maige Tuired).

H. 2.18, fo. 61 b a, col. 2: dias sain de fénnedaih na Hiruada forroeglass doentoisc 6 Ailill; kort iforveien skildres de som utlsendinger {étaige allmarda inngantacha impö).

TBC 5875 (LL 90 b): na noecharptig de fénnedaib na Hiruade i motssetning til Fir Hérenn.

Aided Clainne Tuirind, Atlantis IV 190 : righ na Hioruaidhe.

Den tiisvarende dativ finder man Acallam na Senörach 5457 : assinn Iruaith moir anoir, »fra H. i 0st «. 2 Versemaalet kraever sinn uten efterhaengt partikel.

1915- No. 5. BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. 59

Saerlig tydelig kommer dette forhold frem ved de to-stavelses masku- line M-stammer, som i irsk i alle kasus har -a:

Barra: Barri. Edda: Eddi.

Berna: Bjarni i. /da: HiÖi.

höga: bogi. Ona: Auni.

*bossa {bössan); posi. scallafchj: skalli.

Bua, Buu: Biii. Soga: Soggi,

cloba: klofi. spärra: sparri.

Colla: KoUi. Torra: fjorri.

Cossa Xara: Gussi Nari. Hubba: Ubbi. Sml. skotsk bodha: on. bodi »baae«, Ounna: on. Gunni, bolla: on. holli. De feminine M-stammer skulde i overensstemmelse dermed vise oir. •u. Dette vilde i middelirsk falde sammen med -a. Det gamle -u fore- ligger i Cormacs cuiniu = on. obl. kuenu og vel ogsaa i Beolu FM 865 av on. obl. Biölu, s. 49, — Om trestavelses ??-stammer se s. 93.

Til r-stammernes -ur, -or i de oblikve entalskasus svarer irsk -ur, -or {-ar) i alle kasus: Brotor AU 1014. Brodor Cog. 150. Brodur AU 1160. 1 165. Brodar Cog. 202. 206. FM 1013.

Paa lignende vis peker on. Iu7-kr paa obl. luirg (acc. dat.), hirga (gen.), ikke paa nom. lorg, og on. lung paa obl. lunga, luing, ikke paa nom. long. I flertalsord er nominativ lagt til grund i stammenavnene Danair (allerede Saltair na Rann, 10. aarh.) = Danir, og Sciggire = on. Skeggjar, hvorom se s. 92, samt i pönair, on. baimir. Danair og pönair gled över i den irske o-fleksion og dannet en nom. sg. Danar (gp. Danar, ap. Danaru LL 183 a 26. TF 132.20, se Ac. Diet.), pönar (Dinneen, P. 0'C., Archiv i 345, luipinus A. pönair Egipt ib. 327). Danar blev i senere tid opfattet som Dan-fer. Den gamle gen. pl. foreligger aaben- bart i komp. dan-smacht *dana-veldi', dan-loinges »vikingflaate». Pönair har en sideform pönair e: sepe .i. pönair e 0'Dav. 1476, pönaire frän- cach, Dinneen ; ef. Sciggire av Skeggjar. Det indgaar ogsaa i steds- navnet Cnoc an pönaire AL, Högan.

Paa on. pl. bårar beror ir. 6ara »likbaare, baare« {lintar bara acaind 7 ber ar do mac rig Eérenn, Boroma RC xii § 52). som Stokes feilagtig avleder av ags. bsér, bére.

Sudiam av dat. pl. Sudeyjuni, se ofr. s, 56.

' Cog. 80: Maghnas Berna, Enten = Maghnas mac Berna (sml. Aed Suibni AU 584 = Aed mac Suibni CZ viii 178; Cuilen Illuilb AU 970 = Kylan Hildulfssonr, eller et navn av samme type som de av A. Bugge Contributions iii 9 naevnte Walterus Oter, Simon Turgot (indehoider ogsaa disse gen. Oitir, TurgoiH).

^

60 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

Laaneordenes fonetik.

Det materiale hvorpaa den f0lgende fonetiske behandling av det norske sprogmateriale i Irland bygger, er hovedsagelig overleveret i haandskrifter fra det ii. til det 15 aarh. Teksterne selv er dog i al- mindelighet ikke yngre end det 12, aarh. ; en del av dem antas at ha faat sin formning allerede i sen oir. tid. En saerlig vegt laegger jeg paa det annalistiske materiale, först og fremst paa Ulsterannalerne, som fra det 7. aarh. av i det store og hele kan siges at bygge paa samtidige dokumenter, som jeg allerede tidligere har fremholdt! For disse annalers vedkommende gjaelder ikke SoPHUS BUGGES indvending at »navnefor- mene her ikke er fuldt bevisende, da de haandskrifter, hvori de (norske personnavn) foreligge, er sene, og da navnene kan taenkes at vasre skrevne i former, i hvilke de senere . . . kjendtes i Irland» ^. De 0vrige annaler maa behandles med större forsigtighet, skjont det ogsaa her er forbausende med hvilken trofast konservatisme de norske navn er be- varet. Grunden hertil er, at ogsaa de senere annaler öser av gamle kilder — i mange tilfaelde utvilsomt Ulsterannalerne — og at avskri- veren var mindre tilboielig til at fikle med navn, med hvis klang han ikke var fuldt fortrolig. Et slaaende eksempel herpaa er Four Masters aar 846 hvor T^örir Jarl kaldes Tomrair Erla (for larla) skjont disse annaler först blev kompileret i det 17. aarh.; de långt aeldre Chronica Scotorum har larla. Naar derfor de samme annaler aar 865 har skrive- maaten Beolu (for regelmaessig mir. Beola) som falder sammen med det on. oblikve Biölu, saa ser jeg heri den oprindelige oir.-on. form som har reddet sig ned gjennem tiderne. Omvendt mangler der heller ikke eksempler paa at en yngre form har fortraengt en aeldre. Den samme mand som i Ulsterannalerne aar 921 kaldes Ailclie heter i det 100 aar senere Cog. Gaedel re Gallaib Elgi, on. Helgi. Til Ulsterannalernes Auisle svarer i andre kilder Öisle, til lercne almindelig largna. Jo sjeldnere et personnavn er desto större sandsynlighet er der for at den irske form, selv om den först er overleveret i sene haandskrifter, gjengir navnets ut- tale i vikingetiden. Hertil kommer at kun de faerreste av de norske navn i Irland kan antages at ha vundet indpass i de irske distrikter og at avskriverens kjendskap til dem som oftest er hentet fra gamle manuskripter,

I min behandling av laaneordenes fonetik har det vaeret mig om at gjore ikke at anerkjende nogen tilfaeldighet. Enhver avvikelse fra den

1 Bidrag til den aeldste Skaldedigtnings Historie s. 13.

1915- ^0.5. BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIK I IRLAND. 61

oidnorske lydform — selv den mindste — skal ha sin aarsak, hvad enten den maa sokes i sairegne irske lydlove eller deri at den irske form staar paa et aeldre sprogtrin end den norske.

F"or oversigtens skyld forutgriper jeg behandlingen ved i alle til- faelde at stille konklusionen först.

Vokaler.

Betonet stavelse.

On. a: ir. a.

accaire akkeri. acJituaim aktaumr. Jiagal (Alf.) hagl. Albdan Halfdan. allsad halsa, allsmann halsmen. Aralt Haraldr. att hattr (og h(?ttr). Balldar Baldr. cadla (CZ vi 287.11) kaéall. callaire kallari. cnapp knappr. cnaturbarc (CCath, Ind.) *knattar- barki. Danair (Ac. Diet.) Danir. Danmarg (Ac. Diet.) Danmork. far (Cog. 174) hvar. gadar gagarr. gärda garör. läng fiter a.gs. lang- feter, on.*langfjoturr. /aii^ra (fiskenavn) langa. Magnus Magnus, mann (Alf.) maör, mann-. mangaire mangari. margad markaör. Ragnailt (LL 141 a 36) Ragnhildr. rangalach n. d. rangl. rannsaighim'^ rann- saka, nir. scallta, scallach »skallet»: skalli. sca7'b skarfr. slagbrann slagbrandr. spai-ra sparv), stag stag. targa (LL 162 a 28) stargaiarga. Suartgair (ofr. s. 54) *Suartgeirr.

Om Ragnall, mattal, sadal, Saxolb, Stabbal s. 74. athba, -abiid av hafuS^ hQfué s. 13.

On. ä: ir. å.

åbor (ofr. s. 13) håbora. Acond Hakon. Amond (ofr. s. 48) Hå- mundr. Alaib (LL 172 b 17) Äleifr. ar (Alf.) är. årmann årmaér. «5(ofr. s. i3)äss. cåpakapa. Car (ofr. s. 49) Kärr. cflrr/^ karfi. Orågga- bain AU 917 *Kräkabeinn. mål (.i. cis, Lee. Voc. Hy Maine 88) mäl. scålån (s. 34) skäli.

On. ä (nasalt a): ir. ä, skrevet am, am, amh: Amlaiph AU 857 — 938 (9 ekss.). Amlaib 935 — 1013. Amlaim 853 — 1175. Amlaeibh FM. On. Aleifr, d. e. äleifr.

Da navnet aldrig viser akcentueret a maa man gaa ut fra at d var kort ogsaa i norsk uttale. Kort a vi.ser ogsaa den möderne uttale

1 Hvis ikke fra eng. Ordet dukker först sent op i irsk.

62 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

äuMv Munster, äub Ulster. Betegnende er motsaetningen Amlåib LL 172 a 2: Aläib LL 172 b 17 med långt unasaleret ä = on. Aleifr (alaib 0vre Tandberg, Norderhov, ca. 1000 ifolge S. BuGGE). Den sidste form viser at nasaleringen i dette ord var opgit eller iallefald sterkt reduceret ved midten av det 12. aarh. Sml. Olaib s. 66.

On. e av urnord. e:

(i) ir. e. Berbe on. Berve = Bergvin. Herling Erlingr. sess sess.

seissi sessi. (ii) ir. i leilighetsvis föran palatal kons.: birbell berfell, s. 31.

On. e av urnord. a :

(I) ir. a. cairling i en gammel verseprove IT III 100, ifalge Contr. 306 = on. kerling, gammel kone; aabenbart et npr. = on. Kerling. Caittil (acc. sg.) AU 856, Caetil (nom. sg.) Cog. 22, on. Ketill.

(II) ir. e. Turges^ AU 844, t>orgestr, s. 55. Eloir AU 885, on. *Hel- 0ri, se Addenda. beirling CF berlingr. ceis, cess Cöir Anm. § 30, kesja. eibil ML 46.24, hefill. Ergi s. 50, Herkir. Erulb AU 949. 958. 964. 1014, FM 962. 1 151, Heriulfr. est 0'Mulconry 100; eist L, est H. 3. 18 hestr. mergge (pl. merggida LL 172 b 28. 302 a 42) merki. penning (LL 54 b 2 = TBC 83, Corm. St-0'D. 140) pen- ningr^. Pers CCais. s. 140 berserkr. Scelling FM, Cron. Hyense 1 1 54, Skeliungr. sceir, mansk sgeair sker.

(III) ir. i föran yig og leilighetsvis föran pålat, kons.: pinginn (Corm. s. v., ib. s. v. pissire; paa ingen av disse steder i Laud), mansk jjm^, on. penningr, peingr, pengr, n. d. peng. Sciggire LL 172 a 4, Skeggjar, s. 92.

Av disse eksempler kan kun Turges, Erulb, Eloir, Caittil og Cairling med sikkerhet dateres til for aar 1000. De forutsaetter folgende oldnorske former

aar 844 856 885 949

-^estii kaHila helére heriulfrx

[ka'rling]

Ir. -ges {-ghes) stemmer som man venter med det halvandet hundrede aar aeldre 3estumR, Stentofta. Caittil viser at i-omlyden ved ord av denne type endnu ikke var traengt igjennem ved midten av det 9. aarh. Det irske

^ Behandles av praktiske grunde her.

2 penning stämmer maaske snarere fra angelsaksisk.

1915- NO- 5' BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIK I IRLAND. 63

a kan nok gjengi et ?'-inficeret a, noget i likhet med den blöte uttale, som nyirsk a ofte har föran palatal konsonant, men umulig en norsk se-Xyå. Som Eloir viser falder utviklingen av a* ^ x i anden halvdel av det 9. aarh, herling, ceiss, ebil, Ergi^ mergge, penning ^ sceir kan derfor ikke under nogen omstaendighet vaere laant for de sidste decennier av det 9. aarh. Eloir er det aeldste kjendte eksempel paa _;-omlyd. Det viser at former som Heriulfjt, hnerium, telgja, fella, déma o. s. v. var raadende i Norge saa tidlig som aar 885.

Mot 2 ord med bevaret a staar 12 — 13 med e. Da de förste des- uten begge synes personnavn, maa man av dette forhold slutte at hoved- massen av de norske laaneord i irsk er senere end sidste fase av i-om- lyden i norsk, d. v. s. de norske laaneord i irsk er som regel ikke celdre end det 10. aarh.

On. e av urnord. ai:

Ir. a, e: Elgi Cog. 38.3 (for aar 922), ef. 64.7, on. Helgi, vekslende med Ailche, se s. 47. Edda Eta Cog. (for aar 1014), on. Eddi, ef. on. fem. Edda, vel = edda »bedstemor«.

At Aiige svarer til Helgi fremgaar foruten av ACM 922, sammen- holdt med Cog. 38.3, ogsaa av overensstemmelsen mac Ailche AU 923: Mac-eilgi ACM 922. ai betegner monoftongen a fulgt av lys konso- nant, da FM (som for diftongisk ai skriver aoi) laiser Ailgi (aar 920) og ACM Alchi. Da nu Ailge bevislig er den. aeldste form og Eilge ikke kan vasre utviklet derav efter irske lydlove, skyldes vekslingen a : e et nor.sk lydskifte 2. Det av on. ai föran konsonantgrupper opsfaaede ae var folgelig ved begyndeisen av det 10. aarh. endnu en tydelig a-lyd — av samme art som det tidligere omtalte a i Caittil. Utviklingen av dette a (av celdre ä) til ae falder mellem 922 og de ferste decennier av det 11. aarh.; den forutsaetter et palatalt /, hvis lyse farve skyldes den gamle i-diftong. De irske former beror paa oblikt on. Ha*lga, Hx*lga, som maatte före til irsk AHge, E*lge efter de bekjendte love for sammen- stotende konsonanter.

Med de ii-om\ydte saernorske sideformer H^lgi {Hölje, Telemarken) ^, Helgi har Ailge intet at gjore.

1 Se s. 6a note 2.

2 Sml. hermed vekslingen a : c [ Uisterannalernes gjengivelse av angelsaksiske navn paa yEthel- : Adulstan 936. 938. Adulph 857, men EH[h]ilbrith 670. Eithilfleith 917.

8 Holgi synes at forutsaette en sideform Halge, obl. Halga med ikke-palatalt / (halka Klepp, Jaederen?); dette blev Holgi under indflydelse av fem. Holga, obl. Holgu.

64 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

On é: ir. é.

fea (Alf.) fé. Treaban, Turcall T., MacFirb., CCais. s. 157 = Turkill Trevan (sic leg.) ACM 830, on. Trébeinn 1.

On. o: ir. o.

höga bogi. bössan {*bossa) posi. brotbla brotblaeja. cloha klofi. Colbain FM 988 Kolbeinn; Colphin Cog. 24.32 (saa ogsaa LL-frag- mentet) Kolfinnr. CoUa (ovfr. s. 49) Kolli. conung konungr. dorga dorg. Oothbrith GoÖreÖr. Loduir, Lothur Hloöver. lofta, lochta, mansk lout, sk. lobht löpt. nordmann norémaör. Horm Ormr. plod floti. jjortchaine, partchuine ^ (Corm.) portkona. rosual, rossmal, rossal hrosshvalr. scor skor. topta J)opta.

Folgende Torsnavn: Torfind AU 1124 I^orfinnr. Torchair (FM 1171) t>orgeirr. Torcall AU 1160. 1171. Torgesli FM 1167. Tormim CCais. s. 140 t*ormundr. Torstain AU 1 103 = Torstan FM, Toirbeardach Cog. 40, Toirberd ALC I 242, aar 12 10 I^orvarÖr, ags. Thurweard. Men i Tomrair og Tomralt er o långt som paa norsk.

I flere tilfaelde svarer et irsk o til on. u: Cossa Cog. 2'j (ca. aar 900); on, Gussi. Soga CRR § 7: on. ^Suggi.

Somarlid AU 1164. 1209. "212. Cog. g8^: on. SumarliSr, -US. Sortadbud Sort CRR_[§ 7: on. *8o7-thgfud Sortr. goc s. 10 (10. aarh.): n. d, giigga (og gogga).

Disse former skyldes en gammel veksling av ii o föran lys og mörk konsonant. Til Gussi, Suggi lod de oblikve kasus engang Gossa, Sogga; herpaa beror de irske former. Fleksionen somar: sunire blev i naesten alle norske maalforer utjaevnet til fordel for u-formen, da dativ var den mest brukte kasus av dette ord, men irsk Somarlid forutsaetter en nom. somar, svarende til n. d. somar (med aapent o), som nu ifolge Aasen og Ross er almindelig i Vest-Agder og Telemarken. Paa nom. Sortr, acc. Sort beror irsk Sort; on. kjender kun Siirtr.

^ Sml. tilnavnet Tré/otr: (Jnundr T. Landn. Porvardr T. en isl. 13. aarh.

2 a skyldes her den etymologiske sammenligning med lat. pars iparteni canis habens).

^ Navn paa en nordbo, som draeptes i Limerick aar 968.

191 5' No. 5. BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. 65

Turges AU 845, Turgeis Cog. etc, har i alle gamle kilder u. Dettc u er kort og unasaleret og kan i irsk ikke vaere sekundaert utviklet av o. Skrivemaaten viser bestemt paa en norsk uttale hir^estn. Endnu ved midten av det 9. aarh, har derfor det ostnordiske Pur- vaert i bruk ogsaa i Norge, hvor det vekslet med Pö7'- {Tomrair AU 847 = Pdranjt). Videre maa forkortelsen av u, 6 i sammensatte Torsnavn som Porgestr, Porkell, Porsteinn iallefald gaa tilbake til förste halvdel av det 9. aarh. 1

Skrivemaater som Turcall AU 11 24, CCais. § 53, (ved siden av Torcall), Turmun CCais. s. 140, Turmot »Crede Mihi« (ca, 1270) kan ogsaa taenkes at gjenspeile en on. uttale Pm'-. Dog kan man paa disse forholdsvis sene eksempler ikke laegge den samme vegt som paa det långt aeldre Turges. Den möderne uttale [Mac Corcaill) peker paa o; desuten kan u i de forholdsvis sene haandskrifter det her gjaelder skyldes indflydelse fra ags. eller middelengelsk skrift. Turmot er vel liketil angelsaksisk.

On. 6:

(l) ir. ö. — bröc brök. Brotor AU 1014, Brodor Cog. 150 BröÖir. lo (s. 36) lo. Mod (s. 53) *Möår. os (Alf.; haandskriftet har or) oss. Roalt LL 310 b 31, Bolt Cog. 28, Hröaldr. Rodlaibh TFr. aar 863, Hrö61eifr. sol (Alf.) sol. Torolb Cog. 80 Torulb AU 932 Pörolfr. — Om Bodolb se s. 54.

Pol npr. m. AU 1103 (ofr. s. 53): on. Pöll; utvikHngen av äu > ö gaar iallefald tilbake til det 11. aarh.

(ii) ir. ua. — Ruadhmand {Torolb 7 B. Cog. 80, aar 968), Ruamand (ib. 78) Hrömundr (mansk rumun) av aeldre HröÖmundr. Navn sorti Gumundr, Hreimarr, Båmundr etc, lod da ved midten av det 10. aarh. endnu GuÖmundr, HreiÖmarr, RäÖmundr.

UtvikHngen av 6 ^ ua er ikke lydret, men skyldes tilknytning av {H)röd- til ir. ruadh- »r0d« 2. Bruatar AI 1014 = Brodor i de ovrige annaler, skyldes forveksling med ir. Bruatar. Ir. buale »skjoldbule«, som sikkert stämmer fra on. böla (Contr. 283), har faat sit ua fra ir. buale »falanks, skjoldborg«.

^ o antages i disse ord at vaere forkortet av 6 ; det turde dog vaere tvilsomt om det

nogensinde har vaeret långt. 2 Omtydningen, som i sig selv er ganske naturlig, laa saa meget naermere som irerne

bevislig kjendte et rodh = on. raudr {ro/h cach nderg, Cormac. Brodor Roth, Cath

Ruis na Rig § 7). ^

Vid.-Selsk. Skrifter. II. H.-F. Kl. 1915. No. 5. 5

66 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

On. ö : ir. ö,

skrevet om {om, omh). — Tornar Tig. aar 995 (MM 83 ff.), Tömoir ML s. 66 f^örr. Tomrair AU 847, Tomrar '^ f^örir. Tomralt FM 923 Pöraldr.

Rim som Tomair : dömaw LL (Cog. p. 234), Tomair: töraih BB 288 a 17. 290 a 13 siger intet om kvantiteten av o. De beror nemlig paa en metrisk opl0sning av en läng nasalvokal, hvorpaa jeg har flere eksempler og hvortil jeg skal komme tilbake paa et andet sted.

On. ö er i flere tilfaelde utviklet av aeldre g . Denne övergång kan ad metrisk vei föres tilbake til midten av det 11. aarh. At den er betydelig aeldre viser runenavnet oss, ir. os (Alf.), som utvilsomt inde- holder oss »gud« 2, og Ottir, Oiftir Annalerne 883 (CS). 912. 917. 1014, som iallefald i förste led svarer til on. Öttarr, sml. s. 82. Den maa paa grundlag herav saettes til slutten av det 9. aarh.

Betydelig yngre er Ölaih CRR § 7 = LL 172 a svarende til on. Öleifr. Formen hörte neppe hjemme i originalteksten, da den i LL er randnote til tekstens Ämlaib; den kan dog paa grund av haandskriftet ikke vaere yngre end slutten av det 12. aarh.

Da hverken Ölaih, ös eller Ottir viser spor av nasalvokal, er nasal- klangen i det av q utviklede o aabenbart tidlig blit sterkt reduceret eller helt forstummet. Man skjonner ellers ikke, hvorfor der ikke skrives Omlaih, omas som Ätnlaib, Tornar.

On. i:

(I) ir. i. — biinji blindr. circus kirkjuhiis. gic (ovfr. s. 10) gigga. Ululb (ofr. s. 52). Hildulfr. idus *viåuhus. Hingamund Ingimundr. Mikle TFr. i76mikli. piscarcarla sm\. fiskikarl. sciwc? skinn (Corm. St.-0'D. 134). scip, scipad skip, skipa. Sicfrith SigfriÖr. Sigmand, Simon Sigmundr. Sitriuc Sigtryggr. Sigmall Sigvaldr. tile Jjili.

Om fimidéoc se p. 109 f.

(II) ir. iu, d. e. i fulgt av w-farvet kons. — Siuchraid AU 10 14. Siiic- raid Cog. 152. 194. Siugrad LL Cog. s. 233. Siugraid LL 172 a 8. 310 b 41. on. Sigurdr, Siugurér, i utlyden omformet efter freS-

1 Ogsaa i stedsnavnet Cell Ua dTomrair. (ved dissim. ogsaa dTomrail), Högan 209 a.

214 b. ■^ I det 13. aarh. blev det opfattet som = oss „munding": oss er flestra faeröa for (norsk

runedigt fra 13. aarli.).

191 5« No. 5. BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. 67'

navn som Sichraid, Gothraid (se s. 91). äldste form synes Sighrud ALC 1014.

Den sterkt t<-farvede uttale av det spirantiske g, som forutsgettes av gamle vestnorske skrivemaater som Siughurdr DN IV 189 (aar 1329), 536 (aar 1387) og Sygurder IV 49 (ca. 1300), gaar altsaa iallefald tilbake til slutten av det 10. aarh. Sml. gjengivelsen av on, y a.v i med ir. iu {triuc = tryggr), nfr. s. 73.

On. i: ir. i.

FuU (sic leg.? LL 17237. co Brodor fiuit, facs.) möts. Böth. on. Hvitr. Grisin, Grisine s. 51 Griss. Ida s. 52 HiÖi. is (Alf.) iss. linscöit s. 33 linskauti. Litill Cog. 84 litill. slipad s. 36 slipa. sniding Cog. 174 niöingr.

On. i: ir 1,

skrevet im [im, imh). — Hit horer Imar AU 857 fif., Irhar BB

91 a 50, on. Ivarr.

Den konsekvente skrivemaate Imar, selv i sene haandskr. {lomar, aldrig lobhar) viser at nasalvokalen i dette ord maa ha vaert saerlig fremtraedende. Förklaringen av Ivarr som en sammensaetning av yr og verr maa derfor opgives.

Ifit LL 205 b 8 f. n. gjengir ikke et on. *Ihvitr som Stokes mente (Bezz. Beitr. xviii 115). Navnet er bibelsk, sml. Gen. X.

On. u: ir. u.

dulbröc *dul-brök. pundand n. d. bundan »neg». gunnfunn gunnfani. lunnta (ofr. s, i4)hlunnr. scud »bakstavn» (möts. tossach) ML 44.35 (med feilagtig akcentueret u) on. skutr. turs (Alf.) {)urs. Ulb Ulfr, og maaske muc »muggew. Smu7'idl on. *8murull s. 54.

Det av Stokes Bezz. Beitr. xvill 123 citerte lönn = hlunnr er neppe som Stokes siger hentet fra irske annaler. Stokes' kilde er aabenbart 0'Reilly, som igjen har ordet fra skotske ordboker. Skotsk limn, lönn gjengir en og samme uttale.

Om Sort, Somarlid, gogga se s. 64.

On. ii: ir. ii.

BvM FN 3, Buu Biii, Cniit Kniitr. piir bur. rum rum. scuta skuta, uh hufr. ur (Alf. ; haandskriftet har ar) lir. ustaing husj)ing.

68 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

On. ei:

(i) ir. åi, nyir. aoi. — Haimarr Heimarr s. 51. låideng, laoidheang leiöangr. maois (mir. *måis) meiss. raid (Alf.) reiö. såoidheon »the young of the codfish, of the coalfish«, DiNNEEN seiör *seiÖingr. ståic (sk. staoig) steik. (ii) ir. é. — Eric {år gäll Atha Cliath im Torstain niac Eric AU FM 1 103) Éiric {le hEric righ na ninnse »konge av Suderoerne» CCais § 44) Eirikr.

Eric (for *Airic, Äoiric) er paa begge disse steder en rent litteraer form. Den skyldes aabenbart paavirkning fra angelsaksisk, , hvor navnet i de fleste kilder optraer i sin danske form. Den i CCais. naevnte Eric er efter A. BUGGE identisk med Erik Blod- 0ks, hvis navn paa northumbriske mynter fra midten av det 10. aarh. uten undtagelse staves ERIC. (Ill) i lydgruppen uei (konson. 11 + ei) skiftet akcenten över paa 11, og

uei blev iia fulgt av lys konsonant; se s. 108. (iv) ir. å veksende med äi. — ds. staic MCongl. 63.11; 65.5.10.15. np. stad 63.17, ap. stacci 63.2. gp. staci 63.12 dp. stacib 63.13.

Kuno Meyer oversaetter »pile, piece« og mener — helt urigtig — at ordet er laant fra on. stakka hvormed det hverken stemmer i form eller betydning.

Betydningen er paa alle steder »stykke kJ0t til stekning, stek« som 63.2: fogabur dö na biada rothurim 7 mmaigis stacci dU [fjreccra degmåru forsna beraib »han faar de fodevarer han bad om og han stak uhyre stekestykker paa spiddene», 65.5: benais mir don staic ba nessa dö »(han tok op sin kniv og) skar et stykke av den stek som var ham naermest«.

Da der ikke foreligger noget ags. stäc maa ordet stamme fra nordisk. Nu er skri vemaaten stséc LL 297 a 33 {s. thuirc na tuinne) et sikkert bevis for et diftongisk ståic = on. steik; é = dift. åi i samme tekst 297 a 40 {lég np.), Gxne 297 b 21, ^Ebe 2gj b 29. I irsk veksler altsaa bevislig et diftongisk ståic med et monoftongisk ståic.

Hithen horer ogsaa Stain ns. AU TFr. 851 ; ds. TFr. ib.^ Stain av on. Steinn. Var ai her diftongisk venter man i TFr. Staoin, da diftongen ai {oi) i disse annaler regelmaessig gjengis med aoi {bhaoi, daoinib s. 122, Oaoidhealaibh 123). Jeg finder det liketil urimelig

^ (Cniit mac) Stain Tig. 1031, 1035 er derimot feilskrift for Sitain = Sveinn.

1915- No. 5. BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. 69

at anta, at Ståin og da ogsaa stad i MacCongl. begge skulde skyldes en misopfatning fra kopistens side av originalens Ståin og .■<fåici ^ som monoftongisk Stå*n og stå*ci.

I visse norske maalforer maa derfor steik og steinn i vikingetideu ha vaert uttalt stäW, stä*n (med sterkt palatalt Ä;, n). Uttalen stä*k' behöver ikke at ha vaert eneraadende i nogen enkelt dialekt; ä-formen har snarere gaat side om side med ei-formen og var — det skjonner man — sammenlignet med denne en sjeldnere form. Den tjente vel oprindelig som kompositionsform. At den stundom traengte ut den betonte form er ganske naturlig; ti fra sammensaetninger som *oxa-, hreina-siåk og de talrige navn og sammensaetninger paa -stan, er det kun et ganske litet skridt til et fuldt betonet ståk, stånn. En stötte for en gammel uttale stänn er videre det i middelnorske haandskrifter fra det 14. — 15. aarh. overleverte nom. pr. Stäni, hvori LiND ser en sideform til Steini.

I sammenhaeng hermed ligger det nu naer at se den dobbelte gjen- givelse av irsk ai med ai og ä i manske runeindskrifter. Runekorset ved Kirk Michael har mailbrikti, men andre indskrifter malmura, mallumkun, svarende til irsk Måel Brigte, Måel Muire, Måel Lomchon. Da akcenten i disse navn laa paa helgennavnet, har nordmaendene aaben- bart til Mseil-Miira laget et Mäl-Miira efter norske monstre, hvor ei vekslet med å föran hovedtonen. Thurneysen mener at a i disse indskrifter naermest er et forsok paa at gjengi den middelirske mono- ftongiske uttale av det gamle ai (Handbuch des Altirischen s. 41). Men irsk ai gjengis ellers konsekvent enten med on. aei {Feilan Landn. i 20, Finnleikr Ork. 1 1 2, ir. Fåelån, Finnlåech) eller med on. e {Meldun, Melbrikti, Melkolmr, Melsnati o. s. v.); omvendt svarer til on. xi altid ir. ai. For Thurneysens opfatning tåler aJDakan paa runekorset ved Kirk Michael, hvis dette som Stokes mener (RC lll 190) er irsk Aedacån — hvad der neppe er sikkert. Det er nemlig paafaldende at den samme indskrift har mail for mal. For apakan kunde man desuten paa denne tid vente apiikan (= Aeducån Rawl. B 502 127 a i); det suffiksale a maatte i lilfaelde vaere overtat fra Ennacån og lignende

' Som jo ifelge oir. retskrivning kan betegne baade en diftongisk og en monoftongisk uttale.

2 Et andet eks. paa on. ei av ir. äe finder jeg i en av de irske repliker i Biskupa sögur 1 227. Malediarik siger Gisl Illugason til Myrkjartan. Olgeira ragall svarer denne. Det förste er som Craigie har. set en förvanskning av mallacht duit a rig »forbandet vaere du konge". Paa det sidste gir sagaen den gaadefulde overssettelse »ukjendt er en merk vei". Det svarer dog liketil til ir. ok aerafdhj ra gäll »ilde er det at for- bandes av en nordbo" ; det stumme ir. -dh er som man kunde vente utelatt i den norske gjengivelse. Replikerne passer saaledes forklaret paa det neieste ind i milieuet.

70 CARL J. S, MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

navn. Navnet kan muligens forklares som et regelret irsk deminutiv av et irsk-norsk Ada (d. e. Ada) = on., oldsv. A^i, obl. Apa.

Et det jeg her har fremholdt rigtig, da venter man iallefald at finde spor av lignende dobbeltformer i den gamle litteratur og nutidens dia- lekter. Jeg kan ikke tilegne mig den opfatning, som nu synes gjaengs, at ord som bätr, våkr, tåkn, låpmapr, såpa skyldes laan fra angelsaksisk. Båtr, våkr og såpa er dog faellesnordiske ord. Kulturhistorisk set er förklaringen av håtr som ags. laaneord likesaa betaenkelig som avled- ningen av det faellesnordiske, s-lose iarn av irsk iarnn, og rent absurd er opfatningen av våkr som laant fra ags. wäc ; den skyldes en bogstav- traeldom, som — om den fik raade — vilde före filologien til de latter- ligste resultater. I erkjendelse herav er det vel at man har s0kt en egen etymologi for ordet; det skal efter Falk og ToRP vaere beslaegtet med ae. nt. tuack »eftergivende, boielig*, ags. wencel »barn, pike«, adj. »svak«. Men disse ord staar i formel henseende saa fjernt, at man ikke paa grund av dem kan avvise identiteten med veikr; for denne sidste tåler ogsaa dobbeltformerne våekja, veikja »liten pike* i norske dialekter (men mask. altid vaak). — håss föres av flere tilbake paa *hårsa av aeldre *hairsa-; sml. Karsten, Studier öfver de nord. spr. nominalbildning II 205 (r maatte i tilfaelde vaere utskutt under indflydelse av germ. *haisa-, ags. häs, oht. heis). Paa gåt »capra« i Physiologus kan man ikke laegge st0rre vegt, da oversaettelsen muligens — men ogsaa blöt muligens — stotter sig til en angelsaksisk original. I de 0vrige tilfaelde holder jeg det imidlertid for rimelig at å er lydret utviklet av ai. Da båtr og våkr er faellesnordisk synes aarsaken til lydskiftet at ha foreligget allerede i ur- nordisk tid. Unordisk ä har da ogsaa on. kliepe, at domme efter norsk lapp. laååe, enarelapp. Isedåe »pannus« (Thomsen Got. Sprogkl. Indfl. s. 127), og urnord. ä for ai möter man desuten i hateka Lindholm og dalidun Tune. Disse former har man rigtignok villet bortforklare. hateka skulde som det senere hata vaere nydannet efter låta: Ut, og dalidun skulde vaere feilskrift — i saa tilfaelde den eneste paa Tunestenen — for dailidun ^ Dette sidste er jo ganske nemt, men efter mit skjon meget betaenkelig efter alt hvad vi vet om utviklingen av gammelt ai til å i andre ord og andre stillinger. Meget snarere maa alle disse ä- former sees i én stor sammenhaeng; de synes stene paa et og samme baand, hvad enten de först kommer frem i det aeldste runesprog, i irske kilder fra vikingetiden eller först i de nuvaerende talesprog. Efter

' Jeg bortser helt fra sammenligningen med lett. dala. Verbet er faellesgermansk og lyder dailian.

1915- ^^' 5- « BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. 7 I

hvad professor Torp meddeler mig er vekslingen aa: ei og .-é: ei, saer- 1ig den sidste, ikke ualmindelig i nuvaerende norske maalfarer. Utvik- lingen av urnord. ai til a har derfor sikkert vrert mere utbredt i folke- sproget end de litteraere kilder gir indtryk av.

At aarsaken til övergången ai '> å maa sokes i akcenten er sand- synlig, uten at det dog paa najrvserende tidspunkt i alle tilfaelde kan tages for givet. Utviklingen har en noiagtig parallel i irsk hvor de gamle ogamindskrifter byr former som valubi battigni gattigni med monoftongisk ä for diftongisk di i oir. Faeilbe, Baetlmi, (laethin. At det her ikke blöt dreier sig om forskjellig ortografi, viser nyirsk f(Hte ved siden av faoilte.

On.: au, ou:

(i) ir. au. — Äuisle AU 863. 866. 867. Äude 883. on. Auisl, blind- auga, Corm. se s. 93. cmm Alf. kaun. naud Alf. (sic leg.; 7iaun haandsk.) nauö. — Om Aiifer (s. 48) se Addenda.

(ii) ir. ö. — Oisle TFr. 866. Oisli Cog. 206. 231 (LL). Oisill Cog. 206. Det av Stokes opforte Uailsi (FM 861) eksisterer ikke. FM har Huisli som utvilsomt er feilskrift for Auisle. — broth (Corm. LB og YBL) brauö. ostmann, osmann austmaör. Oduind gs. Cog. 40 (förste halv- del av 10. aarh.) AuÖun. Odolbh Micle TFr. 176 (aar 867) AuÖolfr. Ön Cog. 14 (saa ogsaa LL; aar 845) Aun. Ona Cog. 22 (aar 853) Auni. pönair baunir s. 59. Rodolb s. 54. Roth LL 172 a 6 RauÖr; is rot\h\ cach nderg, Corm. Tr. 146 (YBL). scöt ML skaut.

De indoeur. ?<-diftonger var i antekonsonantisk stilling monoftongi- sert til ö godt og vel et hundred aar for nordmaendene kom til Irland. I vokalisk utlydende enstavelsesord er derimot det gamle mi i oldirsk tid endnu ganske almindelig, vekslende med ö: au, gs. aiw- »0re«: 6; nau »baat«: nö; dau »toa : dö; gau »l0gn« : gö\ sml. fremdeles faiL »er« : tö; lau ds. »dag»: lö.

Med dette dift.-monoft. au, ö faldt det norske au sammen i irsk og likesom dette diftongiseres det aldrig til ua. Der var ingen lyd i det irske sprog som kom det on. au (ou) naermere. Den diftongiske uttala gik neppe helt tapt i den oir. periode; den maa ha vaert der ved 900- tallet, da Ulsterannalerne aar 883 gjengir Auisl med Äusle og Cormac (LB og YBL) har blinnauga, svarende til on. blind-am/a. Jeg finder det ikke urimelig at skrivemaaten ö i det 10. aarh. ofte kan daekke över en halvdiftongisk uttale ö", som kun vilde faa et hoist ufuldkomment uttryk i det gamle au.

'J2 CARL J. S. MARSTRÄNDER. _ H.-F. K!.

Med henblik paa övergången aw > m i Shetlandsdialekten, som alle- rede forelaa i anden halvdel av det 13. aarh. (H^GSTAD Hild, s. 43) bor det understrekes at de irske ö-former ikke kan tages til indtaegt for en tilsvarende monoftongisering i de norske maalfcrer i Irland.

On. ey:

(I) ir. au. — Aufer Eyfari, se Addenda.

(II) ir. ö. — Oistin ns. AU 874 (Ostin Cod. Clar.), Eysteinn; sml. steds- navjiet Baile Hostin i Tiramalghaidh, Högan 88. Om Carnsore av ^Carns-eyr?' se Joyce Ir, Names of Places i 107 f.

(ill) ir i. — lulb ACM 956 ofr. s. 52. hi .i. inis Lee. Voc. 36. Derbs. Glos. 15 (BBr. XIX 24), i 0'C1., on. ey; sml, sk. aoi. Ogsaa i Siidiam (uttalt mdidm), on, Sudeyjum, s. 56, og i onavnene Dalkey (Dälk-ey), Lambey (Lamb-ey), Irelands Eye (Irlands-ey) og maaske Blaskei (= Blasket paa gamle karter). Disse navn foreligger des- vaerre kun i sin angliserte form. äldste skrivemaate av Dalkey er Dalkeia, Delgei, Crede Mihi 1199 (ca, aar 1270),

Ingen av de under (lll) naevnte eksempler kan bevises at vaere aeldre end ca. 1 100. Aufer og Ostin peker naermest paa et norsk Ay-fari Aystinn; ey (av au) maa endnu i begyndeisen av det 10, aarh. ha vaert et tydelig a -\- y. Det senere i, -iam er vistnok den naerest mulige gjengivelse av on. lukket ey eller ey.

On. y, y, On. y, i-omlyd av u: (l) ir. ui d. e: u fulgt av lys konsonant. — Scuird, scuirt Forus Focal 35 (BBr xix 15) dp. scurdih (inair dar scurdib sithlebra) Cog. (11. aarh.) 162. i. scuird-léine CF 474, On. skyrta.' Nyir. sciorta stämmer fra eng., som ogsaa t viser. — Smurill Smurill s. 54 1.

Til ir. ui svarer omvendt kort on. y: Myrgigl, Kylan^, Myr- kjartan, Myrunna, Dyflin, Hlymrek, Myl = Muirgel, Cuilen, Muir- chertach, Muirenn, Duiblinn, Luimnech, Muile.

(ii) ir. i, lipting (gs. liptinge) TT (11. aarh.) 139. lifting ML 48. 17. On. lypting.

I sene laaneord kan skotsk iu aabenbart gjengi on. _vav/<. Dcrpaa tyder Rullande i den epi.ske formel fiulpande fiullande, som synes at bero paa on. (sigla skip) huelfanda fyl- landa (A. Bugge, Contributions ii i8). Vendingen bredte sig fra Skotland til Irland, hvor den lever den dag idag i mangfoldige variationer, sml. J. Lloyd, Irisleabhar na Gaedhilge, Mai 1908, 221 iT.

At Kylan er ir. Culen, ikke Coelan viser foruten lydforholdene ogsaa mandsnavnet Culen Illuilb AU 970 = Kylan Hildulfssonr , og Cuilen mac Echtigern som navn paa en nordbo som faldt i Glenn Marna aar 1000.

1915- No. 5. BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. 73

On. y, ?t-omlyd av i: ir. iu d. e. i, fulgt av ?*-farvet konsonant. — Sitriuc AU 896—951, Cog., CCais., Tig. 977. 1022. gs. Sitriuca TFr. 244. Cog. 40. On. Sigtryggr.

Da -c var it-farvet maatte ordet i irsk nodvendigvis behandles som en it-stamme. — Fra fuldt betonet stilling intet eksempel. (Sml. dog Siuchrad = SiugurSr, Sygwår, ofr. s. 67).

Hingar AI 870 gaar tilbake paa on. Ingvarr.

On. y, 2-omlyd av iii: ir. iu d. e. u med forangaaende lys konso- nant. Diure (ofr. s. 50) Dyri. stiuir styri; men verbet har mörkt r: stiuradh {stiurad LB 139 a, 141a, rosdiur ostar ALC 12 17) svarende til on. styra. Derefter retter sig nom, ag. stiuraid ALC 1233 og siiivus- mand TT 1428, TFV. 115 etc.

On. y, i-omlyd av ii : ir. iii. Intet eks.

On. y, u-om\yå av i: ir. iu d. e. i med efterfolgende it-farvet kon- sonant. — Tiur Alf. (haandskr. har diur) Tyr. iuir Alf. (haandskr. har eir) yr.

De fleste av disse ekss. stämmer fra tekster som maa formodes at ha faat sin formning i tidlig mir. tid. Fra sidste decennium av 9. aarh. er Sitriuc og fra 10. aarh. Tiur og *iur. Av den Ibrskjellige behandling av on. y i irsk slutter jeg at der iallefald saa sent som i det 10. aarh. maa ha vaert en tydelig forskjel i uttalen av det on. i-omlydte ti, iu og det w-omlydte 1. Den etymologiske vokal maa endnu paa denne tid ha vaert fremherskende i uttalen, saaledes at byggja »kj0pe« er holdt tydelig ut fra byggja »bo«. Det har sikkerlig ikke blöt dreiet sig om en lysere eller morkere uttale av den forangaaende og efterfolgende konsonant 1.

Gjengivelsen av lypting med lipting i TT og ML ^ viser at den dissimilatoriske forskyvning av y til i i naerheten av likvidae og labiale konsonanter, som i aeldre tid var ganske almindelig i sydvestlandske maalforer ^, gaar tilbake liketil det 1 1 . aarh. I lipting kan övergången

' Dette vil formodentlig kunne bekraeftes ved en gjennemgaaelse av rimordene i aeldre poesi. I de av Sijmons „Die Lieder der Edda" i ccxlvii opferte rim skjelnes der tydelig mellem de forskjellige slags y — men eksemplerne er faa ; saaledes yinr : glymr Helga. Hu. I 28. lyge : hygde Atlamäl 30. dyggiiar : byggua V9luspä 643. Andre eksempler er: y • by Hofuölausn (i. halvdel av 10. aarh.); sky : by Runhenda (1155); lykur : slykur Grämagaflim (ca. loaa); hlyritm : dyrunt Biiadråpa a (la. aarh.), som skyra : dyra Ski&arima 70. En raekke ekss. foreligger i Ski?iarima: tyna : syna 64, skyra : styra 57 ; gylla : fylla, dyrr : fyrr osv. ; y av ui i rim med y av h finder man Mälshättakv. 18: sykr : lykr (ca. laoo). I saa sen poesi kan man imidlertid ikke vente at finde skillet opretholdt.

- Sml. lifiar <^ lyfiar, Noreen § 140.

3 Cf. M. H^EGSTAD »Vestnorske Maalfore fyre 1350» II i, s. 47.

74 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

forovrig ogsaa skyldes det betonte suffiks, idet y jo i halvbetonet eller ubetonet stavelse i alle nordiske dialekter tenderer mot i föran et i eller j i naeste stavelse.

.On. o:

c

(i) ir. a. — hälla (gs. in hälla CZ VI 287. 13. senmir. ; gs. na hälla Rawl. B 502, 84 b 4 og IT III 98 § 162 iallefald fra 11. aarh.) on. 11911 ; dog se s. 104. Ascall AU FM 1171 Hoskuldr, s. 48. Badbarr (v. 1. Baethbarr ^) Cog. 24 (midten av 9. aarh.) Bathbarr a quo Hiii Bahtbairr Fen. 390. 2. Boövarr. cnarr CCais. xii knorr. Lagmami AU 1014. 1 167. Cog. 40 (kom til Irland i i. halvd. av 10. aarh.), CCais. Lggmaör. lågor Alf. logr. mar .1. maröclÅ^ 161 a märg. sup. maröc MCongl. nir. niarög m9rr. märg (vegtenhet) Tig. 1156. ALC isö^r. 1578 mörk. märg »mark, omraade« ds. mairg LL (RC XI 494) mörk. mattal ns. LB 148 a 37. 41. ap. matlu Al aar 1180 mottuU. Eandolb ACM 935 ff. (ofr. s. 53) Rondolfr. rang-, s. 13, rong. sadall pl. saidle BR 208.9. g^P- sadall Tochm. Ferbe IT iii 462. 18. pl. sadlaici Cog. 78 soöull. Saxoilb gs. AU 836. Saxulb Cog. 20. Saxalb LL 310 a 22 Soxulfr. Stabball Cog. (for aar 968, ofr. s. 54) Stopull. Om atbha, -abud av hgfud, hafud se s. 13.

Av Ragnaldr, ikke Rggnvaldr som almindelig antat, kommer, som det manglende b {■= v) viser, Ragnall AU 914 — 1087. 1103. 1120. 1209. Cog. Tig. 980. 995. 103 1. Eagnaill gs. LL 310b 12 (Cog.). Bortfaldet av v gaar her som bekjendt tilbake til urnordisk tid.

(II) ir o, se s. 75.

Disse eksempler som daekker et tidsrum av naer indpaa 400 aar viser intetsomhelst spor av it-omlyd. Paafaldende er dette ikke ved ord som mattal, sadall, Saxolb, Stabbal hvor u-om\yåen selv i vestnorsk neppe var traengt helt igjennem fer midten av det 12. aarh. Disse ekss. kunde derfor med större ret opfores under a, da sikkert intet av dem er yngre end det 10. aarh. Men i hgll, mgrk og rong var zt-omlyden ialle- fald traengt igjennem for 900, i BgJuarr, mgrr, Hgskuldr, Iggr i alle tiU faelde i slutten av det 10. aarh.

Disse forhold viser at forskjellen mellem det rene og det w-omlydte a i de förste par hundredaar av vikingetiden ikke har vaert större end at irerne slog dem sammen med sit eget sterkt gutturale a. Sml. her- med den ganske almindelige assonance g: a i gamle skaldedigt. Det irske

^ Skyldes association med irske personnavn som Baethboth, Baethgus, Baethgal.

L

1915. No. 5. BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE 1 IRLAND. 75

a er betydelig morkere end det norske, efter gutturaler og labialer lyder det for et norsk ore stundom som et meget aapent o [capall).

I skarp motstrid med hvad jeg her har fremholdt staar folgende ar- tikel hos Cormac : olchubar .i. öl accobar A. accobar lais öl . no öl nomen liquoris normalica lingiia vel normannica lingua est (Three Gl. s. 33), Her sigtes tydelig nok til on. gl. Den länge vokal skyldes avskriveren, som ganske naturlig associerte ordet med ir. öl, infinitiv av ibaim »drik- ker«. Glosen vilde om den var aegte vise at det t*-omlydte a allerede i slutten av det 9. aarh. var saa sterkt «-farvet at Cormac maatte gjengi det med o. Da vilde ZlMMER og S. BUGGE ha ret, naar de (vaesentlig paa grundlag av ochsal: on. gxl, sopp: on. sugppr og andre umulige sammen- ligninger) mener at on. g allerede i det 9. aarh. gav irsk o. En kritisk gjennemgaaelse av Cormac-haandskrifterne viser imidlertid at glosen er uaegte og först indkommet 300 aar efter Cormacs dod. Artikelen er i den form den har ovenfor, hentet fraLB(i4. aarh.). Det bedste Cormac- haandskr. Laud 610^, som repraesenterer en helt uavhaengig version, har blöt olchobor A. occobor laiss öl (Bodi. Corm. 26). Dermed stemmer ganske YBL (276034) og da denne sidste version bevislig er rundet av samme kilde som LB-versionen, er det uomstodelig bevist at glosen skyldes en senere interpolation i LB-gruppen. Fordelingen av laese- maaterne er noiagtig den samme som ved glosen feter a. glas na ngall hos Cormac s. v. langfetir. Og da jeg ovenfor har vist at ordene na ngall ikke kan vaere indkommet for slutten av det 12 aarh., og der paa den anden side ikke kan vaere tale om laan fra nordisk senere end midten av det 13. aarh., maa o-lyden i ord av typen gl i anden halvdel av det 12. aarh. ha vaert saa decideret o-farvet, at den nu ikke laenger som i det 10. og II aarh. kunde gjengis med irsk a.

Paa grundlag av dette ol = on. gl og behandlingen av on. e av a (s. 62) kan tidsgrainserne for hovedmassen av de norske laaneord i irsk saettes fra begyndeisen av det 10. til midten av det 12. aarh.

On. 6: ir. å.

Bårith = BårSr se s. 90. — Om öss, Öleifr, Öttarr se s. 66.

On. 0.

Intet sikkert eks.; om sk. Ealair i M^Ealair, Mac-Kellar, se ofr. s. 50.

On. £é:

ir, åi, d. e. ä fulgt av palatal konsonant.

I ' Som ifolge avskriveren Seän 0'Cléirigh stämmer direkte fra Saltair Chormaic,

'J^ CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

Qåile (av *^ä*T*a), förste halvdel av lo. aarh., on. géii^ obl. gxla, s. 51. — ns. traill: t . odur ulcach BB 291 b 39 (gammel verseprove; av metret fremgaar at t. er enstavelses). cacht .i. ciimal .i. ban-traiU 0'MULC. 265. dp. do traillib Corm. St.-0'D. 138 s. v. puUrall; da artikelen ikke förekommer hverken i LB eller Laud 610, skyldes den en senere interpolation. Det samme gjaelder artikelen traill, Corm. St. 0'D. 162, som kun förekommer i YBL. — Sk. tråill.

Ordet foreligger ifolge Stokes ogsaa i Tripartite Life (l CLXX). Det er folgelig optat i irsk senest i det 10. aarh. Skrivemaaten traill viser en unasaleret uttale av on. préll, som derfor ikke kan fares tilbake paa et aeldre *^ranhila-. Var /£■ nasaleret venter man en irsk ortografi Tra- mill, sml. Tornar, Tomrir, Tomralt.

Om ir. S7'åit horer hit, som ZiMMER og BUGGE mener, er hoist tvil- somt. Pedersen avleder det direkte av strata {via) ; man venter imidler- tid da en fleksion ns. sråt gs. sräte, np. sråta dp. srätaib etc. Det heter imidlertid ns. sråit, gs. sräite, np. srditi (Brehon Laws V 326 1, Laud 610, fo. 9d) ap. srditi (TT^ 1872) dp. srditib (LB 136 a 6. 153 a 8. LL 230 a 17). Dette tyder paa nordisk eller ags. oprindelse. Da ordet i irsk er feminin, stämmer det hoist sandsynlig fra ags. Formen utgik — like- som det on. strxti — fra de oblikve ags. entalskasus [strcete). Herav ven- ter man i irsk *srdide (ef, merge, tile). Omformingen efter j-stammerne og ordene paa -dit er dog ganske naturlig.

Naar on. é gjengis med ir. d viser dette blöt at on. x har ligget betydelig dypere end kort 3s, hvortil svarer irsk e. Det on. x maa for irske oren ha lydt som et tydelig d, fulgt av palatal konsonant. Med irsk ae {ai) kunde det ikke gjengis, da ae i det 10. aarh. endnu var diftongisk og den senere monoftongiske lyd desuten var et lukket é (der- for altid gjengit med on. é : Engiis = Aengus og alle navn gaa Mel) ; heller ikke med ir. é, som aldrig har vaeret aapent é, endsige sé, skjont det daekker över mindst to e-lyd. é i E7'iii lod saaledes for nordmaen- dene som i {Irland, irsk?').

On. 0;

ir. 6 fulgt av lys konsonant. Elöir, hvorom se Addenda.

On. géi -|- mörk vokal: ir. åe. — blae (ofr. s. 38) blaeia.

1 tssed is coimdtgh cathrach ann ... a srditi ... a garrda. Srdit er her stillet i motsaet- ning til gardr ganske som Hamdismål i8: gengu or gardi . . . fundu d strxti.

19 1 5' -^O. 5. BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIK I IRLAND. "] "}

On. ia av urnord e:

(i| ir. e, fulgt av a-farvet konsonant. — bergann Alf. on. biarkan. i^celd, scell, scell-, on. skicdd-, se s. 79.

Hit horer ogsaa ir. elta som ZiMMER ZfdA XXXII 267 f. rigtig avleder av on. Malt. Urigtig er Stokes' avledning av ofr. helt (TT s. 156), likesaa avledningen av ags. hilt, hilte, hvormed elta hverken stämmer i form eller betydning. Ordet betegner nemlig i irsk parerstangen og svaerdknappen med underlag, hvad der sserlig fremgaar av sammensaetningen mul-elta LL 86 a 16, som i likhet med mul-chenn »isse«, mnl-chnoc og andre komposita indeholder et med mullach »top» beslaegtet mul og folgelig i betydning svarer til on. ef7'a Malt.

Elta er et plurale tantum 1. Hertil har Stokes og andre laget et sing. elt som intetsteds förekommer. Ordet boies som en u- stamme at domme efter gen. pl. elta LL 81 a 16 {inad elta a claideb). Denne fleksion utgik hoist sandsynlig fra de on, pluralis- former, som i det 9. aarh. endnu lod n. a. heltu, g. heltä, d. heltum - — former som irerne paa grund av det it-farvede t ganske naturlig maatte associere med it-stammerne; heltu som acc. stemmer jo des- uten ganske med w-stammernes acc. pL: gnimu, mugu. I mir, og formodentlig ogsaa i oir. er konsonantgruppen It a-farvet ogsaa föran u og oir. -e, i-, hvad der forklarer skrivemaaten elta i alle kasus. I gruppen It synes M-farven aldrig at vaere traengt helt igjennem, noget som Thurneysen forlaengst har sluttet sig til av dativen folt i oir. (Handbuch § 164).

Et fast kronologisk holdepunkt for bestemmelsen av laanets tid finder jeg i de forskjellige skrivemaater av det fra norsk iarl op- tatte ir. iarla. Aar 847 lyder dette i Ulsterannalerne endnu erell; men 45 aar senere ierll ^ (aar 892). Den indbyrdes overensstem- melse mellem den usynkoperte og ubrutte form erell paa den ene side og det synkoperte og brutte ie7dl paa den anden er et talende vidnesbyrd om Ulsterannalernes uskattelige vaerd som historisk kilde- skrift.

1 claideb co neltaib det TBC 1718. 5196. 5274, claideb co torceltaib oir de[i]rg LU 81 334. Videre TBC 1546. LL 86 a i6. Book of Fen. 364. i f. n. CRR § 16 (s. 68), alle dativ pl.- Nom. pi. : is amlaid båi claidium M. 7 elta dét båtar aicci Cog. 196.2. Acc. pl. sddis C. a chlaideb co rdnic conici a elta trisin tech LL 268 b 47. Gen. pl. elta LL 81 a 16.

2 I saa tilfselde herer behandlingen av elta snarest ind under on. to.

3 ie se nfr. s. 79.

78 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H,-F. Kl.

EUa er folgelig laant mellem 820-aarene og 892; det stämmer formodentlig fra midten av det 9. aarh.

Laanet av on. iarl kan bestemmes med en nöiagtighet av 25 aar. Det er indlysende at erell i 847 og ierll i 892 efter personnavnene Tomrair og Sichfrith av irerne naermest blev opfattet som en del av personnavnet; det bevises liketil av formen ierll som er helt igjennem uirsk i sin utlyd. Aar 917 dukker ordet op i Ulster- annalerne i formen iarla, som fra nu av er eneraadende ^. Det er i dette aar ikke knyttet til et personnavn; det er nu et levende ord i det irske vokabularium og derfor — under indflydelse av de synkoperte kasus — avpasset efter irsk tunge paa lignende maate som gärda av on. gar Jr [rå er uirsk). Laanet av iarl falder folgelig mellem 892 og 917.

At dom me efter ierll var utjevningen mellem de synkoperte og usynkoperte kasus avsluttet i norsk ved slutten av det 9. aarh. Sml. Tornar (d, e. Tor) = Porr. (ii) ir. ie i anlyd fra slutten av det 9. aarh. (sml. s. 79); fra 10. aarh, av ia. — ie)il, iarla se ([).

Forskjellen i behandlingen av anlydende og indlydende ia skyldes egenheter ved uttalen av irske konsonanter föran e. I denne stilling var konsonanten saa sterkt palatal at nordmaendene selv gjengav den med kons. -|- j : Kiarvalr, Kiallakr, bianak {Cerball, Cellach, bennacht). Det on. a i disse ord er egentlig den irske overgangslyd til den paa- folgende a-farvede konsonant, som i on. overtok stavelsen 2, I oir. finder denne lyd kun leilighetsvis uttryk i skrift, sml. dog conmsleachta Mil. 53 d II, coineas 102 a 23 fra ca. 800; i mir. er skri vemaaten ea som bekjendt ganske almindelig; i nyir. er den regelen. ea betegner nu en meget bl0t a-lyd, som ofte glir över i as. Der var visselig ingen lyd i det norske alfabet som bedre egnet sig til at gjengi oir. e" end det likeledes av e opstaaede on. ia, som maa ha kommet den irske uttale meget naer. Der er ogsaa al grund til at tro at graenserne mellem det brutte og det ubrutte e saerlig i det 9. aarh., hvor a-brytningen i flere tilfaelder endnu ikke var gjennemfort, var mindre utpraeget end i litte- raer tid.

^ Cf. Torulb iarla 931.

^ Dette akcentskifte kan sammenlignes med utviklingen av de faldcnde irske diftonger la ita eo til stigende iä uå ib i norsk (Njäll, Briånn, Kudran) — og velkjendte före- teelser inden norsken selv, som fréals <C friäls o. 1.

191 5* No. 5. BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIE I IRLAND. 79

On. ia i iarn : ir. ie, ia.

ns. lercne AU 851. gs. lergni 882. Ergni 885. — largni FM 885. largna TF 851. largna 909(3.230.12). On. Jarnkné. Ordet flekteres i irsk som en mask. io-stamme.

Motsaetningen mellem elta og lercne viser at der ved midten av det 9. aarh. maa ha vaert en tydelig forskjel i uttalen av ia i iarn og ia av urnord. e.

Skrivemaaten ie er neppe grafisk for ia som saa ofte i mir. haand- skrifter. Ved en gjennemgaaelse av Ulsterannalerne for de 60 aar 850 — 910 finder jeg nemlig at de i dette tidsrum byr 75 eksempler paa ia, men kun 3 paa ie. Da disse sidste alle er norske {ierll 892, lercne, se ofr.), har annalisten klarlig valgt ie med fuldt overlaeg. Skrivemaaten kan tyde paa en norsk uttale iärl, iärn med blott a.

On. io, ip:

(i) av aeldre e. — eohur Amra Conröi (9. — 10. aarh.): on. jofurr; eobrat: on. jofurhattr, ofr. s. 28, Formen kan gjengi baade et on. *euhirr^ eohiirr og et on. iohu7-r, men ikke iahurr, igburr. Erulh AU 949 fF. er snarere on. Heriulfr end Hiorulfr, Higrulfr. Om Beirhe (d. e. Berve) se Addenda. Om elta se s. yy.

Fra oldnorsk, ikke fra ags. 1, stämmer irsk sceld, scell skjoldr; gp. scell 7 sciath LL 87 b 40 (TBC). I sammens. scell- = on. skjald-: sceldgur LL 83 a 1. 96 a 28. scellbolcach TT 2 245. Alex. 16. 247, et epiteton til sciath; det forutsaetter et scellbolc hvori jeg ser en omforming av et norsk *skjald-bukl = skjäldarbukl\ forskjellig derfra er scellbolc Aen. 2213. CCath., en omforming av on. skjald- borg.

Sceld er imidlertid snarest et eks. paa e av ia, da man her som eliers maa gaa ut fra at formen bestemmes av de oblikve kasus. (11) av y + u, o: ir. eo. Beoailbh, gen. i Ui B., BB 71 a 24, on. Bjolfr.

Skrivemaaten forutsaetter en utta\e B jö'lv', forlaengelsen av vokalen maa efter dette gaa tilbake iallefald til det 12. aarh.

On. iö: ir. eö

d, e. 6 efter sterk palatal konsonant. — beöir, f. (aeldste eks. BB 323 b 9. IT III 91 § 129) gen. beoire (MCongl. 33.17; 37.25, Acallam

' Hvad Sophus Bugge anferer mot laan fra nordisk i .Bidrag til den aeldste Skalde- digtnings Historie" er helt uten betydning.

8o CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl^

4603 n.) on. bjorr. Nom. beöir for beör skyldes det palatale r av .y. Donegal-formen beöil er omformet efter feoil. — Laanet er under ingen omstaendighet senere end det 10. aarh.

Beolu FM 865; on. Biöla, ofr. s. 49.

Eoan FM 1171, en nordmand fra Orkenoerne, on. löann. C^. Eoan Barun Cog. 40.

Leodus Cog, 152 (11. aarh). CCais. 128. on. LjöÖiis. '

Leot, jarl av Orkenoerne, on. Ljötr.

Omvendt ir. eö = on. id: Biölån (Landn. 2,11) ir. Beollån LL 323 a 3. Maghjöår Ork. Saga 10 (skotsk jarl i det 10. aarh.); av Mac Beoda, c(. nom. Beoid Tig. 548.

Nasalvokaler : ä s. 61. 1 s. 67. os. 66.

Ubetonte stavelser.

Den sterke oldirske akcent som i substantivet altid faldt paa förste stavelse forte i tidlig middelirsk tid til sammenblanding av de ubetonte vokaler. Disse ordner sig nu stort set i to grupper: et mörkt og et lyst schwa, hvis farve varierer efter de omgivende konsonanter. Et av den middelirske ortografis saermerker er derfor sammenblandingen av er, o, u og e, i i svakt betonte stavelser. Ogsaa i de norske laaneord kommer denne sammenblanding tydelig frem, skjont den etymologiske vokal her i almindelighet er bibeholdt. Dette skyldes dels traditionel ortografi dels ogsaa — som i sammensaetninger med "olfr, -mundi- — en sterk norsk bitone som lot vokalen träs saerlig tydelig frem.

I en raekke tilfaelder er en oldnorsk lys vokal i svakt betonte stavelser erstattet med en mörk i irsk. Äccaij-e = on. akkeri har vel sit morke cc fra ancaire (Lismore Lives 3777. 3780), som er lat. ancora avpasset efter on. akkeri. En on. sideform ^akkari (ef. missare: missere, domare: dömere, serfaée: serfsede) er ikke paavist. I låideng av leidangr og Aufer av Eyfari skyldes e de forangaaende palatale diftonger di (nyir. aoi) og aui (av sey) som paa irsk kraever folgende palatal kon- sonant.

I de ovrige tilfaelder jeg har maerket mig staar vokalen uten und- tagelse efter en konsonantgruppe : Hingamund TF 226. 228; on. Ingi- mundr. Turcall, Torcall AU 11 24. 11 60 etc. CCais.; on. Porkell. alls- mann (s. 2y) halsmen. Ascall (hvis on. Äskell) og i utlyd largna larnkné.

1915- No. 5. BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIK I IRLAND.

Gruppens förste konsonant blev av irerne opfattet som mörk, hvorefter den hele gruppe blev mörk i overensstemmelse med irske lydlove. Sml. nstaing Corm., = husjjing, hvor, som a viser, f> har opgit sin palatale farve efter det morke .s\ Utviklingen av Porkell > Torcall, Askell > Ascall er saaledes i grunden blöt en sen gjentagelse äv utviklingen forcenn : forcann, serce (gen.): sercae, mesce : mescae.

For pundand »nega venter man pundind hvis den gjaengse sammen- ligning med on. hundiyi var rigtig. Ordet stämmer derfor fra et on, ""hundan, svarende til nordfj. og sondm. hundan (som ikke kan vaere on. hundin), gammelsvensk hundan, gam mel avlydsform til hundin (pc. av binda); om en tredje form hundun se Hellquist Arkiv vii 15.

On. a: ir. a.

Navn paa -valdr: Äralt AU 989. FM 938. Ragnall AU 914 ff. Roalt LL 310 b 31. Tomralt FM 923. Navn paa -arr: Haimar TF 172 (ofr. s. 51). -varr: Badharr Cog. 24. /mar AU 857 ff, -mann: Lagmann AU 10 14. nordmann AU 836. ostmann, osman Ann. Hib. 6. stiurusmann TF. TT. Andre komposita: piscarcarla CRR. trapcharla FM 1062. rosualt LU 1 1 a hrosshvalr, Suffikser og boiningsendelser: gadar gagarr, bergann Alf. bjarkan. callaire LB 133 b 55. 134 a 51. mangaire, -airecht LL 38 a 27. marggad TT markaör. Somarlid Cog. AU. Eoan FM 1 1 7 1 .

o for a: Albdon LL 25 b 13 Halfdan, men almindelig Älhdann (AU 875 flf. FM. TF); o kan skyldes association med Ödonn Auéun, Amonn o. 1.

u: armunn AU 11 03 (acc.) men armann Tig. 11 70. 1174. cnaturbarc CCath. *knattarbarki ; cnadarbarc 0'C1. Ladhmunn AU 1 116 = Lagmann.

Assimileret til et forangaaende ö: JRoU Cog. 28 = Roalt LL 310 b 31. Paafaldende og utvilsomt urigtig er Roilt CS 925 == FM 924, som nom. sg. AI 926 og ACM 921 laeser Arolt.

Piscarcarla CRR §§ 7.10 kan ikke som almindelig antat föres tilbake paa on. fiskikat-l] heller ikke paa et on. *fiskiaR-karl, da dette, som Scig- gire av Skeggiajt viser, maatte gi ir. *piscir-carla. Det kan derfor kun forklares som en omforming av fiski-, fiskiaa-karl efter fiskari', sml. hermed n. d. fiskarbaat, fiskarbud: on. fiski-båtr, -biiS (Gräg. 268.22); almindeligere end fiskekjelke er fiskarkjelke (Ross). Disse omforminger gaar folgelig tilbake til det 12. aarh.

Vid.-Selsk. Skrifter. II. H.-F. Kl. 191 5. No. 5. 6

i

82 CARL J. S. MARSTRÄNDER. H.-F. Kl.

Eiendommelig er Ottir AU 917. LL 310042. Oittir AU 1014. Oitir CS 883. AU 913. FM 916. Cog. 38.206. CCais.i Samme navn foreligger muligens ogsaa i stedsnavnet Bél Atha Cille Otir {0'SULLE- VAN Beare Historiae Catholicae Iberniae Compendium, Lissabon 162 1), hvis historie jeg dog ikke har undersökt, At navnet reelt svarer til on. Öttarr maa ansees for sikkert, da Ulsterannalernes Oittir larla, som döde 917, synes at maatte vaere identisk med den Ohtere Eorl, som ifolge Ann. Sax. aar 915 kom til England fra Aremorika sammen med Roald Jarl og hösten samme aar satte över til Irland. Men likesaa sikkert er det at Öttarr umulig kunde gi ir. Oittir', det maatte — under forut- saetning av at det er et her-navn — gi ir, *Öttar, sml. Badbarr, Imar. Oittir derimot forutsaetter et on *ÖttiR (-an) medpalatalt tt og r (eller utlydende -ir). Dette synes at forholde sig til Öttarr som Pörin (eg. PöriRR'^) til PöraRR. Det on. Öttarr er derfor enten utviklet av *Ött-^3siRji — og er i saa tilfaelde kun i förste led besl^gtet med ags. Ohthere — , eller det har ombyttet sit -a7'r (av -hariaz) med -aaR under indflydelse av ^eir-navnene; til ÖttaRR dannedes saa sideformen *ÖttiRR efter monster av PöraRR: PöriRfa). Det sidste er mindre rimelig, da ir. Badbarr, Imar forutsaetter on. -rr (ikke -rr).

Om et on. *ÖttiR(R), *Ött^seiRR ^ ogsaa ellers lar sig paavise vet jeg ikke; men at iallefald den förste form har vaert i bruk fra det 9. til ind i det II. aarh., kan ikke vaere tvilsomt.

On. ä: ir. å.

accarsöit MR 236.20 (YBL, v. 1. acarsoid) svarende til skotsk accar- said, Contr., LL. Omför met av *accarsåt = on. akkerissdt, eller *accarsåit = akkerissséti. Se ofr. s. 34. Nu accarsuidhe, omformet efter suidhe »ssete«.

Anlaf FM 938, Anlavus Ann. Hib. p. 6 er angelsaksisk ortografi. De aegte irske former er Ämlåib, Aläib.

On. e:

ir. a. Turcall, accaire, allsmann s. 80. Til ubetonet es »est« svarer ir. as, uttalt os: faras »hvor er?« [färds) Cog, 174. ir. i: langfitil = on. langfetill s. 25. birbill s, 31.

1 Navnet er indeklinabelt likesom Toiiirair (gs. Oifir CS 883. AU 913).

2 Om Ottgeirits, Ottgeirr biskop i Skaalholt, tidligere kannik i Bergen, (f 1381) se Lind. Hans navn skrives imidlertid ogsaa Odgcirr, Oddgeirr og horer vei neppe hit.

191 5* No. 5. BIDRAG TIL DET NORSKE SPROGS HISTORIK I IRLAND. 83

On. é: ir. e.

nom. lercne AU 851. Flekteres som en regulaer io-stamme: gen. Jergni 882. Ergni 885. — mir. largna TF 851. larngna ib. 230.12. largni gen. FM 885, On. larnkne, sideform til larnkné.

Forkortede former av denne type gaar tilbake allerede til midten av det 9. aarh. De kortvokaliske former er lydrette, de langvokaliske er analogiske.

On. O: ir. o.

Agonn AU 847. Agond Cog. 26, se nedenfor. ds. åbur on. hå- bora, ofr. s. 13. Om Ascall se s. 48. — Sml. forovrig nfr. s. 83 flf.

On. ö : ir. ö. — * dulbroc, linbröc, s. 38 ff.

On. i: ir. i.

SomarUd SumarliÖr; ustaing hus{)ing (s. 81). Torfind Porfinnr AU II 24.

Om stiurusmann se s. 73, om Oistin, Torstain, Colbain, Suart- gair, Torgair s. 89.

On. i av i: ir. i. — Eric AU FM 1103. Eiric CCais.

Kort i viser ogsaa Auisle AU aar 867 fF., sammenlignet med Ausle 883 og Ossill Cog. 22.19, ACM 830, Osil Cog. 24.1 (ofr, s. 71). Navnet var i irsk oprindelig trestavelses; allerede for 883 maa i imidlertid vaere gaat op i det palatale si. — Auisle viser at forkortelsen av läng vokal föran tautosyllabisk konsonantgruppe i ubetonet stavelse forelaa i norsk saa tidlig som midten av det 9. aarh.

Om Torgesli FM 1167 se nedenf. s. 86.

On. i: e, on. u: o.

De irske kilder viser den samme veksling mellem i u og e o i ube- tonet stavelse som er saa almindelig i old- og middelnorske haand- skrifter og i större eller mindre utsträckning lever i nuvaerende norske dialekter. Da de irske eksempler stotter sig til de norske talesprog i Irland, turde de i ganske anden grad end det hjemlige materiale by sikre holdepunkter for bestemmelsen av denne vekslings ålder og utbredelse i forlitteraer tid. De oldnorske haandskrifter er vistnok samtidige med.

84

CARL J. S. MARSTRÄNDER.

H.-F. Kl.

ja mange endog aeldre end de irske haandskrifter hvorfra vört materiale er hentet; men de er gjennemgaaende bundet av et konservativt skrift- sprog, som dels ikke har holdt skridt med talesproget og dels aldrig kan antas at ha gjengit den stedbundne uttale. Det irske annalistiske materiale for vikingetidens förste aarhundrede bygger desuten i stor utsträckning paa samtidige kilder og er saaledes ofte op til 300 aar aeldre end den aeldste skriftlige overlevering i Norge og paa Island. Det byr dog — som alt andet irsk materiale — paa mange skjulte fald- gruber. I en raekke av tilfaelder kan de middelirske laesemaater saaledes ikke med absolut sikkerhet siges at gjengi de norske ordformer som de l0d i de tidsrum de henfores til. Det kan jo som tidligere naevnt taenkes, at et norsk personnavn gis i en form som er et par aarhundreder yngre end de begivenheter hvortil det er knyttet, idet avskriveren ganske enkelt har skutt ut den aeldre form til fordel for den som var gjaengs paa hans egen tid. Denne indvending gjaelder ikke saa meget de egent- lige laaneord som egennavnene og saerlig dem som skjot fast rot ogsaa i irsk sprog; videre alle navn paa -olb -ulb hvor usikkerheten er saerlig fremtraedende og utvilsomt er oket ved sammenblanding med angel- saksiske navn paa -ulf^.

I betragtning kommer vaesentlig folgende laaneord og nomina propria :

-ing: beirling s. 21, Herling s. 62, i

lipting s. 72, sniding s. 67, hvor- j

av ingen kan bevises at vaere

aeldre end iste halvdel av i i.aarh,,

samt de långt aeldre cairling, pen- ning s. 62. -ung: Conung TF 873. -//: Caittil AU 856 s. 62.

Litill Cog. s. 84. AI 953 {Litil).

'fitil on. fetill Laws (sands. 10. aarh.), ofr. s. 25.

ebil on. hefill ML, ofr. s. 62. -ul: Smurull, begyndeisen av

10. aarh., ofr. s. 54. -gisl: